01-05-2016, 10:53 AM
Når du Geodoc er så venlig at spørge om jeg læser med når du lukker op for godteposen kan jeg kun sige at dine indlæg altid har min interesse ligegyldigt om de handler om ure, blomster eller hvad som helst. Jeg kan kun være imponeret af din glødende interesse og koncentrerede viden om de emner du beskæftiger dig med. Jeg forstod godt dit hint til mig om mekaniske kontra quartz ure. Jeg kan godt få øje på den fantastiske udvikling elektronikken har gennemgået og de resultater det har skabt for vores lille interesseområde. Når min interesse for det mekaniske ur er altoverskyggende er det fordi jeg selv er i stand til at øve indflydelse på hvordan mekanikken fungerer og hvilket resultat min indgriben har på det endelige resultat. Jeg er ikke så interesseret i design, "bære-komfort" eller armtid men udelukkende i hvor godt og effektivt den lille fascinerende maskine et urværk er kan bringes til at spille. Det er ligegyldigt om det er et højt profileret mærke eller om det er et ur der blot bærer et skivemærke der afslører en dansk importør. Når det drejer sig om elektroniske tidsmålere
er jeg henvist til måleapparater og udskiftning af komponenter og det udfordrer mig langt mindre. Jeg tror jeg i visse kredse kaldes "fag-idiot" men fred være med det.
Mvh.
P.N.
Mvh.
P.N.

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)