Er dyrere altid bedre?

[Mr. Tick]

Jeg foretrækker klart et nyt ur fremfor et brugt, idet jeg synes godt om at påføre et ur mine ''brugstegn''. Desuden bruger jeg mine ure i rotation med andre, hvilket indebærer at stort set alle mine ure er i mint stand. Og ellers har jeg en garanti på at uret ikke fejler noget eller er blevet brugt forkert, f.eks. datoskiftreglen eller kronografreglen.

Det er dog et smagsspørgsmål, om man er villig til at ofre de ekstra penge på et nyt ur. Jeg har fuld forståelse for at nogle personer foretrækker at købe brugt og spare en fin sum penge, men jeg værdsætter oplevelsen ved at købe nyt højere. Herudover er der også visse fordele ved at købe hos en autoriseret forhandler, f.eks. udveksling af gode historier, fremvisning samt lange snakke om div. nye ure i high-end kategorien, og en række andre fordele.

Jeg har dog flirtet med tanken, om at prøve et vintage PP eller Rolex, men jeg skal først få læst på lektien, inden jeg begiver mig ud på det område. Og ellers skal jeg først få gjort noget med de andre projekter, som jeg efterhånden har talt længe om.

Endeligt er der naturligvis en række andre forhold, der kan begrænse en persons mulighed for at købe nyt, f.eks. forsørgelse af ens familie, vedligeholdelse af ens bil eller andet køretøj, osv. Og jeg nærer respekt for de mennesker, som prioriterer ''fællesskabets'' eller de lidt mere rationelle behov i stedet for ens egne. Er en person imidlertid ikke tynget af disse eller andre forpligtelser, da ser jeg intet til hinder for at man skal tilgodese ens behov på den måde som behager en mest.