16-05-2013, 08:44 AM
Encino Skrev:Jeg mener selvfølgelig 5980 med rem (rødguld)
Men jeg mener og at stållænken på et 5980 er en smule mere robust end på et 5711. (Eller er det kun urkassen?)
Vedr. håndværk, så har du helt ret. Laaaaangt de fleste af pengene til et 5711 går til det du kalder "snob/brandværdi". Og det er som forventet og ok - uret er jo lækkert. Men differencen er altså ret stor her. Hvis uret havde været en smule mere end bare et simpelt 3-hånds ur; bare en dato eller en skjult gangreserve, så havde der været bare lidt mere håndværk som kunne være med til at retfærdiggøre prisen.
Der er næppe "mange" arbejdstimer i et "samlebånds Patek" som 5711 og at Patek alligevel nærmest hæver prisen med 10% årligt er i mine øjne helt ude ude af proportioner og vidner blot om, at man virkelig betaler for en stor portion varm luft. Det var jo præcis samme ur man kunne få nyt for lige over 100.000 i 2007/8. De 76% prisen er steget på 5 år er næppe tegn på inflationen eller yderligere tilført håndværk. De høje priser taler til vores materialistiske egoer og de er skam facinerende. Men det kan også blive for meget af det gode.
Hvis man mener kvalitet er forbundet med en kraftig lænke er det ret og slet ikke PP man skal gå efter uanset om vi taler 5711 eller 5980. Nautilus serien er et eksklusivt sportsur, men stadig en delikat sag, der er langt mere dressy end Breitling, Rolex, Omega og for den sags skyld også AP's sportsmodellerne. Har man haft f.eks. AP ROO mellem fingrene, virker PP'en bestemt ikke som et value-for-money ur hvis blot urets ydre betragtes. Som mange allerede har skrevet er et Nautilus bestemt ikke et ur der skriger "dyrt ur" til omverden. Man skal dog ikke tage fejl af kompleksiteten i kasse konstruktionen, der er langt mere kompliceret end produktionen af en alm. urkasse. PP ændrede desværre lidt på den gl. Nautilus konstruktion, da man introducerede 57xx modellerne, så den blev knap så kompliceret, idet man gik væk fra den velkendte 2-delte med sidesamlet kasse til en 3-delt. Så set fra en puristisk synsvinket gik lidt af charmen af Nautilusen dengang. Det ændrer dog ikke på at kassen er giftig at lave sammenholdt med en klassisk urkasse.
At betegne et Nautilus eller for den sags skyld noget PP for et samlebåndsur uden arbejdstimer involveret strider mod alt sund viden om hvordan PP producerer ure. Brug nogen timer på at researche på PP's produktionsmetoder og baggrunden for bla. PP seal, og man vil forstå hvorfor urene, trods dets simple ydre, har en høj pris. Det kan diskuteres om den høje pris på schweiziske luksusure generelt er for høj kontra produktet man får, men for mig er PP ikke "dyrt" i forhold til alt andet high-end.
/Mads


![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)