23-12-2021, 10:48 PM
Sådan. Fede analogier som hamrer dillemaer mellem Rolex og Tudor ud i pap.
Jeg har altid været lidt skeptisk overfor Rolex (lang historie som I ikke får her) men er også snublet over Tudor - trods den tætte familieforbindelse.
Jeg kan huske dem ligge i vinduet hos Klarlund på Vesterbrogade, hvor jeg altid undrede mig over to ting: For det første, hvorfor der stod Rolex flere gange end Tudor på urene og for det andet hvordan det kunne lade sig gøre at få urene til at se billigere ud trods samme design og fælles dele.
Spoler vi så frem til ca. 2013 snublede jeg over Tudor igen med deres nye serier, hvor de frigjorde sig fra Rolex-arven og fik deres eget udtryk, f.eks. Black Bay-serien. Det var lidt spændende.
Jeg faldt i Tudor-gryden da jeg fik set Black Bay Bucherer Blue, bronzeuret på den smukke blå rem. Kvalitet, pris mv. fik nare op i en højere enhed.
Senere kom Black Bay 58 til på div. remme. Her var det retro-følelsen mht. størrelse, vægt og ingen crown guards, der slog til.
Og det var her jeg fik min største Rolex-/tool-urs oplevelse. Jeg fik efter et godt stykke tid endelig købt stållænken til BB58. Da den kom på forstod jeg pludselig ideen med sports/tool-ure, og dermed også lidt af Rolex-mysteriet.
Anyway, lang historie om et mærke jeg holder meget af og som jeg synes giver latterligt meget værdi for pengene med sine in-house (?) værker (se forklaringen på mit spørgsmålstegn her….https://www.ablogtowatch.com/the-inconsistencies-current-state-of-in-house-watch-movements-and-what-we-can-do-about-them/), de fedeste ‘nato-remme’ på jorden og et unikt men genkendeligt look.
Tak for din historie, der lige satte lidt tanker igang om mit eget komplicerede dorhold til Rolex og fætter Tudor.
Claus
Jeg har altid været lidt skeptisk overfor Rolex (lang historie som I ikke får her) men er også snublet over Tudor - trods den tætte familieforbindelse.
Jeg kan huske dem ligge i vinduet hos Klarlund på Vesterbrogade, hvor jeg altid undrede mig over to ting: For det første, hvorfor der stod Rolex flere gange end Tudor på urene og for det andet hvordan det kunne lade sig gøre at få urene til at se billigere ud trods samme design og fælles dele.
Spoler vi så frem til ca. 2013 snublede jeg over Tudor igen med deres nye serier, hvor de frigjorde sig fra Rolex-arven og fik deres eget udtryk, f.eks. Black Bay-serien. Det var lidt spændende.
Jeg faldt i Tudor-gryden da jeg fik set Black Bay Bucherer Blue, bronzeuret på den smukke blå rem. Kvalitet, pris mv. fik nare op i en højere enhed.
Senere kom Black Bay 58 til på div. remme. Her var det retro-følelsen mht. størrelse, vægt og ingen crown guards, der slog til.
Og det var her jeg fik min største Rolex-/tool-urs oplevelse. Jeg fik efter et godt stykke tid endelig købt stållænken til BB58. Da den kom på forstod jeg pludselig ideen med sports/tool-ure, og dermed også lidt af Rolex-mysteriet.
Anyway, lang historie om et mærke jeg holder meget af og som jeg synes giver latterligt meget værdi for pengene med sine in-house (?) værker (se forklaringen på mit spørgsmålstegn her….https://www.ablogtowatch.com/the-inconsistencies-current-state-of-in-house-watch-movements-and-what-we-can-do-about-them/), de fedeste ‘nato-remme’ på jorden og et unikt men genkendeligt look.
Tak for din historie, der lige satte lidt tanker igang om mit eget komplicerede dorhold til Rolex og fætter Tudor.
Claus
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)