06-07-2025, 08:54 AM
Han er supercool. Mødte ham til et Redbar arrangement for nogle måneder siden. Ja, han er dansk men oprindeligt fra Sydafrika, så det snyder lidt. Han fortalte bla hvordan han var kommet ind i dettE game og hvad han har lært om synlighed mv.
Jeg har det lidt på samme måde. Urbranchen er - for at sætte det lidt på spidsen - grundlæggende en teknisk business (design, produktion) pakket ind i marketing (brand, prissætning). Dertil kommer hvad der sker bag scenen med samarbejder, skalafordele ved at dele produktion på tværs af brands mv.
Jeg har den lidt romantiske holdning, at bag hele det maskineri, så ligger der stadig, for en hel del af de kendte brands, en historisk begrundelse for deres eksistens, ideen med deres specifikke mærke. Og det er jo det marketing-arbejdet prøver at forstærke og minde os om.
Det minder jo også om en anden branche med en lignende tilgang med stor fælles underliggende produktion af enkeltdele og en stak design og markedsføring ovenpå. Her taler jeg selvfølgelig om bilbranchen.
Fir mig er det som entusiast og forbruger altid en balance i mit valg af ure. Føler (!) jeg en tilknytning til mærket samt tænker (!) jeg at værditilbuddet samlet set giver mening.
Ingen tvivl om at vi bliver manipuleret gennem marketing. Derfor har vi udtrykket ‘caveat emptor’. Det er vores eget valg hvad vi køber, vi har selv ansvaret.
Et eksempel er mit seneste køb. Jeg har længe været stor fan af IWC’s klassiske Mark XII, både historien bag, betydningen af denne model for IWC’s designhistorie osv. Jeg har også - givet min kærlighed til JLC, været helt OK med det klassiske JLC værk inde i uret.
Alligevel vælger jeg at købe en variant af Mark XII, der har tre spændEnde ting (i mine øjne) ohåg et minus. Spændende er titanium kasse, dybblå skive og en historie bag, der bla. betyder at det kun er lavet i 100 ex. Minus er, at det har et ETA værk imdeni, ikke det klassiske JLC.
Det køb er lavet med åbne øjne, ‘caveat emptor’.
Anyway. Det var mine tanker. Her er uret.
Sent from my iPad using Tapatalk
Jeg har det lidt på samme måde. Urbranchen er - for at sætte det lidt på spidsen - grundlæggende en teknisk business (design, produktion) pakket ind i marketing (brand, prissætning). Dertil kommer hvad der sker bag scenen med samarbejder, skalafordele ved at dele produktion på tværs af brands mv.
Jeg har den lidt romantiske holdning, at bag hele det maskineri, så ligger der stadig, for en hel del af de kendte brands, en historisk begrundelse for deres eksistens, ideen med deres specifikke mærke. Og det er jo det marketing-arbejdet prøver at forstærke og minde os om.
Det minder jo også om en anden branche med en lignende tilgang med stor fælles underliggende produktion af enkeltdele og en stak design og markedsføring ovenpå. Her taler jeg selvfølgelig om bilbranchen.
Fir mig er det som entusiast og forbruger altid en balance i mit valg af ure. Føler (!) jeg en tilknytning til mærket samt tænker (!) jeg at værditilbuddet samlet set giver mening.
Ingen tvivl om at vi bliver manipuleret gennem marketing. Derfor har vi udtrykket ‘caveat emptor’. Det er vores eget valg hvad vi køber, vi har selv ansvaret.
Et eksempel er mit seneste køb. Jeg har længe været stor fan af IWC’s klassiske Mark XII, både historien bag, betydningen af denne model for IWC’s designhistorie osv. Jeg har også - givet min kærlighed til JLC, været helt OK med det klassiske JLC værk inde i uret.
Alligevel vælger jeg at købe en variant af Mark XII, der har tre spændEnde ting (i mine øjne) ohåg et minus. Spændende er titanium kasse, dybblå skive og en historie bag, der bla. betyder at det kun er lavet i 100 ex. Minus er, at det har et ETA værk imdeni, ikke det klassiske JLC.
Det køb er lavet med åbne øjne, ‘caveat emptor’.
Anyway. Det var mine tanker. Her er uret.
Sent from my iPad using Tapatalk
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)