Japan's plads i ur verden

[TimeToWatch.dk]

Er ikke 100 % enig her mht. maskinernes evner vs. menneskehænder. Vi er enige om at maskiner laver finere tolerancer og mere præcist arbejde, men når det kommer til noget så kompliceret som at samle et urværk og finishere enkeltdele, er der INGEN maskiner der (endnu) matcher et specialuddannet og erfaren håndværker. Et kompliceret urværk består let af 300 ultra små komponenter og alene prisen på en maskine der kan montere disse til ét værk, ville koste mange mio. kr. Desuden kan jeg ikke forestille mig denne maskine, der skal kunne håndtere de mindste skruer, gribe og ramme hullerne, sikre det rette moment og samtidig ikke beskade delene. I finish processen er det i høj grad menneskets evne til at vurdere komponenten visuelt, forbedre "fejlen", vurdere igen og rette til, vurdere, rette til, osv. der gør os unikke som "maskiner". Denne proces i at visualisere og forbedre klarer hjernen exceptionelt, og der er endnu ingen computer der tilnærmelsesvis matcher endnu. Det kunne måske laves, men optikken og softwaren til denne inspektion, vurdering og forbedring i 1/100 mm detaljen tør jeg ikke tænke på hvad ville koster at lave og holde kørende. Derfor er brugen af dygtige håndværkere stadig second to non i denne industri uanset om vi taler Schweiz eller Japan.

Vi lavede for et par år siden en robot, der kunne opsamle løstliggende emner, der lå hulter til bulter i en palle, til at føde en fræsemaskine. Emnerne var store på ca. 100x120x90 mm. Den opsamle robot kostede alene ca. 20 mio. før den var færdig med super avanceret vision software . Det var rent prestigeprojekt for at se hvad teknologien kunne. En ufaglært kunne gøre arbejdet bedre og til en langt lavere pris. Derfor er maskiner ikke altid nr. et og slet ikke når vi taler finish.

/Mads