24-12-2013, 12:02 AM
Nå... men som ansvarlig for Omega i både DK og resten af Skandinavien og samtidig urtosse og flittig læser af Urdebatten, må jeg vist hellere komme på banen og forsøge at forklare (og tilmed endda forsvare) den strategi Omega i både DK og resten af verden arbejder med i henhold til distributionen. Dette er et forum hvor alle har ret til at udtrykke sig som de nu måtte have lyst (hurra for ytringsfriheden!), uden at skulle tænke på konsekvenserne. Derfor vil jeg selvfølgelig gerne forsøge at kommentere på den "usympastisk" og "høj-røvede" fremgangsmåde Omega gebærder sig på.
Da Swatch Group started op i DK i 2001, var der 182 "officielle" Omega forhandlere i DK! Et levn fra en tid hvor en nordisk agent havde mærket Omega og tydeligvis ikke gav meget for hverken brand, image osv. men derimod udelukkende mer-salg. Det samme være gældende i mange andre europæiske regioner og lande. Med en lokal afdeling af Swatch Group (og dermed Omega) i DK, var strategien selvfølgelig at "rydde" op i distributionen. Derfor blev der i 2005 indført forhandlerkontrakter (som de fleste schweiziske mærker arbejder med), for bedre at kunne sikre det rigtige niveau af forhandlere. Uden disse kontrakter, kunne alle enhver, i princippet, "kræve" at ville forhandle Omega (og andre mærker) - her tænker jeg lige fra Netto til tæppehandleren henne på hjørnet. Så kontrakterne beskytter først og fremmest forhandlerne og mærket.
Denne kontrakt er rent basalt en række kriterier der bl.a. beror på emner som beliggenhed, service, eksternt udseende, interiør/indretning, produktmix osv. Alle kriterier der skal være opfyldt i vist omfang for at være autoriseret Omega forhandler. Hertil kommer så minimumsindkøb og andre typer markedsføringsmæssige love, kriterier og regler. Denne type kontrakt er slet ikke ualmindelig i brancher hvor opretholdelse af brandimage er meget afgørende (møbelbranchen, hifi-branchen, bilbranchen osv har arbejdet med disse i årevis). Så når brugere af dette forum, der måtte fremstå som eksperter på dette område (baseret på deres omgang med Omega i en kort årrække og desuden for flere år tilbage) udtaler anderledes, er billedet ret misvisende.
Siden indførelsen af disse kontrakter har Omega løbende vurderet deres forhandlere i forhold til kriterierne, for hele tiden at sikre at den type udsalgssteder som mærket har, og svarer overens til det image mærket har. I takt med at mærket (især siden introduktionen af de nye inhouse værker ca. 8xxx og 9xxx i 2007) har udviklet sig hurtigt, både hvad angår kvalitet, image og pris, har vurderingen og kravet til at opfylde disse kriterier i kontrakterne også udviklet sig med mærket. Og desværre har nogle nuværende forhandlere ikke udviklet sig i samme grad, og flere gået i en direkte modsat retning - flere billige mærker og ikke nok fokus på eksklusivitet. Og derfor mister en stor del af de danske forhandlere nu forhandlingen af mærket pr. 31.12.2013.
Jeg forstår at nogle brugere kan synes ovenstående strategi og fremgangsmåde virker overfusende, men det er bestemt ikke en process der er sket over night. Dialogen mellem forhandlerne og Omega i forhold til udfordringerne i distributionen har længe været "offentlig" kendt, men mange har måske (i mangel af bedre udsagn) "hvilet på laurbærerne" og ikke rigtig indset hvilke konsekvenser det kunne have, såfremt man ikke følger udviklingen i de mærker man vælger at forhandle i sin forretning.
Jeg synes egentlig at Mads Gjødesen har ramt hovedet på sømmet med flere af sine udsagn i denne tråd, og jeg vil gerne stille spørgsmålstegn ved flere brugeres udsagn om at den schweiziskes urbranches kapitaliske holdning. Er der virksomheder af luxury goods (eller nogen som helst form for produkt eller service) der ikke er til for at tjene penge? Og ikke bruger anselige ressourcer på at markedsføre og sælge deres produkter?
Endvidere forstår jeg ikke hvordan disse tiltag skulle være negative i den retning af at "regningen ender hos forbrugeren/kunden"? Omega ender med en distribution hvor de forhandlere der står tilbage (forhåbentlig!) har stor viden om produkterne, et serviceniveau der modsvarer det niveau af eksklusive produkter der sælges i forretningen og derved kan give råd og vejledning og i de fleste tilfælde har serviceværksteder der er certificerede til at arbejde på Omegas værker - både ældre, nuværende og fremtidige. Hvordan skulle dette være negativt for kunderne? Et eksempel her fra forummet, er en bruger der for nylig har købt et Omega ur fra en forhandler der mister forhandlingen lige om lidt. Senere spørger denne bruger om han skal trække dette ur op, og om det er det man i gamle dage kaldte "Kinetic". Nu langer jeg ikke ud efter denne bruger der bare hungrende ønsker mere info om han nye dyrtkøbte Omega ur (i øvrigt mange gange tillykke med det nye ur!), men alene måden hvordan denne transaktion er foregået, syner af mangel på professionalisme. Kunden har ingen rådgivning fået overhovedet omkring købet af et mekanisk, automatisk ur i denne kaliber og prisklasse. Nu virker mit "angreb" måske lidt overfusende for mange af os herinde, der ejer utallige mekaniske ure i forskellige prisklasser og kvaliteter, flere måske endda fra forhandlere rundt om i den store verden (mig selv inkluderet), men for nye kunder der ikke er urtosser på samme niveau som os, fortjener sådan en handel altså et vist niveau af service, råd og vejledning hos den rigtige forhandler.
I henhold til service og værkstedsdelen der hænger meget sammen med distributionen, så er det jo også meget uholdbart at lade sit Omega ur servicere steder hvor der sidder en urmager med downloadede manualer, for derved at tro at man kan reparere på Omegas værker. Såfremt man ikke er certificeret til et vist niveau med de rigtige maskiner, værktøjer og faglig kompetence, har man slet ikke tilgang til reservedele fra Omega (ihvertfald ikke direkte fra Swatch Group). Endvidere vil jeg sige at i processen på at højne det generelle niveau af urmageri hos vores servicepartnere, laver Omega løbende Co-Axial træning med flere af vores forhandlere og deres urmagere, og selv her er der vanskeligheder med det faglige niveau, når det kommer til at servicere basis calibre som 1120 og 2500. Så at tro at man som sidde og skrue i værker som disse førnævnte og til dels også de nye inhouse værker, ved at læse nogle manualer man har hentet på det store www, uden at være i nærheden af at være trænet i det på nogen måde, og så få det passende og acceptable, høje og flotte resultat ud af det, er utopi efter min mening. Alene den "rigtige" smørelse af de tre niveauer på Co-Axial ankeret kræver et særdeles teknologisk mikroskop og jeg vil slet ikke tale om håndteringen af silicium balancen.
Jeg vil ikke kommentere yderligere på den konkrete sag med Uhrmageriet, ud over at de hele tiden har været bevidst om vores kontrakter og strategi og den udvikling der løbende har været. Jeg vil dog påpege at jeg anser både Claus og Keld Damkjer som Omega ambassadører i absolut verdensklasse (uanset Trustpilot ratings), der virkelig har en stor viden og passion for Omega, og i øvrigt to meget sympastiske og venlige herrer der altid er en fryd at besøge.
Jeg håber at ovenstående kan kaste lidt lys over den måde Omega arbejder på - både nu og i fremtiden. Folk kan have delte meninger om fremgangsmåden, men håber at udgangspunktet om de snarlige ændringer nu forstås bedre.
Jeg ønsker jer alle en rigtig god jul og godt nytår.
Mvh
Martin
Da Swatch Group started op i DK i 2001, var der 182 "officielle" Omega forhandlere i DK! Et levn fra en tid hvor en nordisk agent havde mærket Omega og tydeligvis ikke gav meget for hverken brand, image osv. men derimod udelukkende mer-salg. Det samme være gældende i mange andre europæiske regioner og lande. Med en lokal afdeling af Swatch Group (og dermed Omega) i DK, var strategien selvfølgelig at "rydde" op i distributionen. Derfor blev der i 2005 indført forhandlerkontrakter (som de fleste schweiziske mærker arbejder med), for bedre at kunne sikre det rigtige niveau af forhandlere. Uden disse kontrakter, kunne alle enhver, i princippet, "kræve" at ville forhandle Omega (og andre mærker) - her tænker jeg lige fra Netto til tæppehandleren henne på hjørnet. Så kontrakterne beskytter først og fremmest forhandlerne og mærket.
Denne kontrakt er rent basalt en række kriterier der bl.a. beror på emner som beliggenhed, service, eksternt udseende, interiør/indretning, produktmix osv. Alle kriterier der skal være opfyldt i vist omfang for at være autoriseret Omega forhandler. Hertil kommer så minimumsindkøb og andre typer markedsføringsmæssige love, kriterier og regler. Denne type kontrakt er slet ikke ualmindelig i brancher hvor opretholdelse af brandimage er meget afgørende (møbelbranchen, hifi-branchen, bilbranchen osv har arbejdet med disse i årevis). Så når brugere af dette forum, der måtte fremstå som eksperter på dette område (baseret på deres omgang med Omega i en kort årrække og desuden for flere år tilbage) udtaler anderledes, er billedet ret misvisende.
Siden indførelsen af disse kontrakter har Omega løbende vurderet deres forhandlere i forhold til kriterierne, for hele tiden at sikre at den type udsalgssteder som mærket har, og svarer overens til det image mærket har. I takt med at mærket (især siden introduktionen af de nye inhouse værker ca. 8xxx og 9xxx i 2007) har udviklet sig hurtigt, både hvad angår kvalitet, image og pris, har vurderingen og kravet til at opfylde disse kriterier i kontrakterne også udviklet sig med mærket. Og desværre har nogle nuværende forhandlere ikke udviklet sig i samme grad, og flere gået i en direkte modsat retning - flere billige mærker og ikke nok fokus på eksklusivitet. Og derfor mister en stor del af de danske forhandlere nu forhandlingen af mærket pr. 31.12.2013.
Jeg forstår at nogle brugere kan synes ovenstående strategi og fremgangsmåde virker overfusende, men det er bestemt ikke en process der er sket over night. Dialogen mellem forhandlerne og Omega i forhold til udfordringerne i distributionen har længe været "offentlig" kendt, men mange har måske (i mangel af bedre udsagn) "hvilet på laurbærerne" og ikke rigtig indset hvilke konsekvenser det kunne have, såfremt man ikke følger udviklingen i de mærker man vælger at forhandle i sin forretning.
Jeg synes egentlig at Mads Gjødesen har ramt hovedet på sømmet med flere af sine udsagn i denne tråd, og jeg vil gerne stille spørgsmålstegn ved flere brugeres udsagn om at den schweiziskes urbranches kapitaliske holdning. Er der virksomheder af luxury goods (eller nogen som helst form for produkt eller service) der ikke er til for at tjene penge? Og ikke bruger anselige ressourcer på at markedsføre og sælge deres produkter?
Endvidere forstår jeg ikke hvordan disse tiltag skulle være negative i den retning af at "regningen ender hos forbrugeren/kunden"? Omega ender med en distribution hvor de forhandlere der står tilbage (forhåbentlig!) har stor viden om produkterne, et serviceniveau der modsvarer det niveau af eksklusive produkter der sælges i forretningen og derved kan give råd og vejledning og i de fleste tilfælde har serviceværksteder der er certificerede til at arbejde på Omegas værker - både ældre, nuværende og fremtidige. Hvordan skulle dette være negativt for kunderne? Et eksempel her fra forummet, er en bruger der for nylig har købt et Omega ur fra en forhandler der mister forhandlingen lige om lidt. Senere spørger denne bruger om han skal trække dette ur op, og om det er det man i gamle dage kaldte "Kinetic". Nu langer jeg ikke ud efter denne bruger der bare hungrende ønsker mere info om han nye dyrtkøbte Omega ur (i øvrigt mange gange tillykke med det nye ur!), men alene måden hvordan denne transaktion er foregået, syner af mangel på professionalisme. Kunden har ingen rådgivning fået overhovedet omkring købet af et mekanisk, automatisk ur i denne kaliber og prisklasse. Nu virker mit "angreb" måske lidt overfusende for mange af os herinde, der ejer utallige mekaniske ure i forskellige prisklasser og kvaliteter, flere måske endda fra forhandlere rundt om i den store verden (mig selv inkluderet), men for nye kunder der ikke er urtosser på samme niveau som os, fortjener sådan en handel altså et vist niveau af service, råd og vejledning hos den rigtige forhandler.
I henhold til service og værkstedsdelen der hænger meget sammen med distributionen, så er det jo også meget uholdbart at lade sit Omega ur servicere steder hvor der sidder en urmager med downloadede manualer, for derved at tro at man kan reparere på Omegas værker. Såfremt man ikke er certificeret til et vist niveau med de rigtige maskiner, værktøjer og faglig kompetence, har man slet ikke tilgang til reservedele fra Omega (ihvertfald ikke direkte fra Swatch Group). Endvidere vil jeg sige at i processen på at højne det generelle niveau af urmageri hos vores servicepartnere, laver Omega løbende Co-Axial træning med flere af vores forhandlere og deres urmagere, og selv her er der vanskeligheder med det faglige niveau, når det kommer til at servicere basis calibre som 1120 og 2500. Så at tro at man som sidde og skrue i værker som disse førnævnte og til dels også de nye inhouse værker, ved at læse nogle manualer man har hentet på det store www, uden at være i nærheden af at være trænet i det på nogen måde, og så få det passende og acceptable, høje og flotte resultat ud af det, er utopi efter min mening. Alene den "rigtige" smørelse af de tre niveauer på Co-Axial ankeret kræver et særdeles teknologisk mikroskop og jeg vil slet ikke tale om håndteringen af silicium balancen.
Jeg vil ikke kommentere yderligere på den konkrete sag med Uhrmageriet, ud over at de hele tiden har været bevidst om vores kontrakter og strategi og den udvikling der løbende har været. Jeg vil dog påpege at jeg anser både Claus og Keld Damkjer som Omega ambassadører i absolut verdensklasse (uanset Trustpilot ratings), der virkelig har en stor viden og passion for Omega, og i øvrigt to meget sympastiske og venlige herrer der altid er en fryd at besøge.
Jeg håber at ovenstående kan kaste lidt lys over den måde Omega arbejder på - både nu og i fremtiden. Folk kan have delte meninger om fremgangsmåden, men håber at udgangspunktet om de snarlige ændringer nu forstås bedre.
Jeg ønsker jer alle en rigtig god jul og godt nytår.
Mvh
Martin
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)