30-12-2013, 12:42 PM
Faurschou Skrev:winther Skrev:Hvad er dit seneste køb om jeg må spørge? Og hvad kigger du på som dit næste?
Jeg vil selv gerne have et lækkert dress watch. Gerne noget med perpetual calender. Men det er sjældent gratis. Er blot stor tilhænger af netop denne komplikation. Alternativt må jeg "nøjes" med en GMT funktion, som jeg også sætter stor pris på.
Indenfor rimelighedens grænser er et ur som El Primero fra Zenith et rigtig smukt ur. Der er vist et i billedforum'et her på siden. Et meget lækkert ur.
Mit seneste køb består af et Blancpain-ur, ref. 5066F-1140-52B. Jeg havde i forvejen et Longines-ur (ref. L2.673.4.78.3) med komplet kalender, kronograf og månefase. Dog er der flere forskelle mellem de to ure, som gør at de egentligt ikke har meget til fælles, hvorfor jeg var ''nødt'' til at eje det Blancpain-ur. Desuden jeg er fan af mærket, især deres Fifty Fathoms. Blancpain er i øvrigt kendt for aldrig at have produceret et quartz-drevent ur.
Jeg har et par projekter i støbeskeen, men jeg holder kortene tæt til kroppen endnu.![]()
Zenith's El Primero er uden tvivl en klassiker inden for branchen. KlausM har forresten lagt flere billeder op af et ganske nydeligt eksemplar på dette forum. Jeg synes ikke at man går galt i byen, hvis man vælger at købe et Zenith-ur med kronograf-funktion. Dog eksisterer der undtagelser som bekræfter hovedreglen, f.eks. Defy-serien. Personligt havde jeg nok valgt en ref. 03.2070.4054/02.C711, da den har årskalender og kronograf. Herudover er det et ganske nydeligt og elegant ur. Se evt. følgende link.: [url]"http://www.my-watchsite.com/captain-winsor-annual-calendar-steel-alligator-strap-03.2070.405402.c711-zenith-4172.html" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.my-watchsite.com/captain-win ... -4172.html[/url].
Ure med evighedskalender behøver ikke nødvendigvis at koste mange penge (relativt forstået).
En ref. 5140p fra PP koster 750.000 kr., hvilket er mange penge - dog er det acceptabelt, hvis man retter fokus på de enkelte detaljer som skiller bukkene fra fårene. Eksempelvis er kassen udført i platin, hvilket er et vanskeligt materiale at arbejde med. Desuden er det 30 gange mere sjældent end guld og omkring 69-71% af verdensproduktionen går til andet end produktion af smykker. Herudover er der dets komplikationer som er smækket ned i en relativt beskeden kasse (37 mm). Kasserne har endda været mindre, f.eks. ref. 3940 (36 mm). Endvidere stiller PP strenge kvalitetskrav til deres ure, hvor selv den mindste afvigelse bevirker at ellers fint ur bliver kasseret. Jeg har besøgt PP's fabrik og museum i Genéve og det er intet andet end ''mind-blowing'' (positivt ment). Det var utroligt, at være vidne til deres produktion, heriblandt måden hvor store dele af deres produktion foregår per håndkraft.
Ser vi bort fra PP og andre high-end producenter, f.eks. ALS, AP, Breguet osv., er der andre, som kan tilbyde ure med evighedskalender til en brøkdel af den nævnte pris. Eksempelvis er der ref. 2585F-1130-71 fra Blancpain. Uret tilbyder evighedskalender, kronograf med flyback-funktion og månefase. Dernæst må man ikke glemme den herlige x-71 lænke, som er et af de bedste af sin slags IMHO. Desuden haves IWC og deres ref. 375605 som tilbyder stort set det samme som Blancpain-uret. Begge ure kan erhverves for omkring 70.000-80.000 kr. Endvidere kan man nævne Glashütte Original og deres Senator Karree. Opregningen er ikke udtømmende.
Jeg skal uden tvivl have en evighedskalender på et tidspunkt, hvorfor jeg sagtens kan forstå din fascination.
Jeg håber ikke at du er faldet i søvn, efter at have læst mit indlæg. Min interesse har det med at løbe løbsk med jævne mellemrum.
For mig er evighedskalenderen også den måske mest spændende komplikation så er helt på bølgelængde med dig Jens. Nok fordi uret er en tidsvisningsinstrument og kalenderfunktionen er en naturlig del af denne, til forskel for mange af de andre komplikationer. Dette sammenholdt med historien omkring evighedskalenderfunktionen, som altid har været en af de store komplikationer gennem tiden og kan findes på mange gl. lommeure og senere armbåndsure. Alle store manufakturer har dem i programmet, så der er også masser at vælge imellem på både ny- som brugtmarkedet. Ulempen er at priserne starter ved ca. 50-60 k på brugtmarkedet, hvor mange er stået af. Men ingen tvivl om at det er en af de retninger jeg selv vil kigge når jeg fremover skal shoppe ure til egen samling.
/Mads


![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)