02-07-2014, 07:43 PM
Jeg er uenig her Jens. 7750 anses som værende et integreret kronografværk, da basisværket er med kronograf funktion og man som udgangspunkt IKKE kan få det uden kronograf. Konstruktionen er bygget op om kronograffunktionen, men er dog ikke så "fin" og helt så integreret som et kolonnehjulsværk. Man kan ikke pille kronografmodulet af på toppen og have et time-only værk som de lagkage moduler vi ser bygget på 2892. Det er rigtigt at værket er opbygget af moduler, men disse moduler er primært med forskellige komplikationer FORUDEN kronografen. Ikke uden kronograf. Det ses også ved at knapperne ligger på linje/højde med kronens centrum mens de på 2892 ligger forskudt pga modulet.
Årsagen til at Panerai i tidernes morgen brugte værket var for at få deres karakteristiske sub-second kl. 9 og dato på et automatikværk, der samtidig havde en størrelse som matchede deres 44 mm ure. Det kunne de få ved af sløjfe kronograf delen på 7750. Mange anser netop denne Panerai modificering som en skamfering af 7750, da det ikke bare var at fjerne et modul, men faktisk et horologisk indgreb der reducerede komplikationsgraden på værket. Det blev gjort mere i mangel af egnet værk frem for 7750 egnethed til opgaven. Samtidig var man sidst i 90'erne tvunget til at bruge ETA værker da udvalget af alternativer var lig nul for en lille producent som Panerai (var dengang).
At 2892 på visse områder er foran 7750 er jeg så ganske enig i. Men lige i en direkte head to head i en kronograf battle vinder 7750 i min bog. Grunden til at mange af de finere mærker tit har brugt 2892 med modul frem for 7750 er for at få den klassiske subdial position kl. 3-6-9 frem for 7750's 6-9-12 som af mange finere mærker ikke matcher deres klassiske modellers skivelayout.
/Mads

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)