Signalmodtagelse - Radiostyret ur. En løsning
#1
Hvis der skulle være andre, som har problemer med at deres radio styrede ure ikke altid synkroniserer, så er her måske en løsning på problemet.

Jeg synkroniserer mine ure efter et Citizen radiostyret ur.
Desværre synes jeg en gang imellem det kan være et problem for uret, at modtage radiosignalet om natten (det er tidspunktet hvor det dagligt synkroniserer).
Så jeg var ved at være lidt træt af at skulle lægge uret på Primo grillens støbejerntop, for at få det til at modtage radio signalet.

Løsningen var en Citizen DCF77 passiv antenne.

DCF77 er det radiosignal der sendes fra Frankfurt A.M. som bruges til tids synkronisering.
Danmark er indenfor senderens rækkevidde, men bakker og bygninger kan genere signalet som selvom det er et langbølge signal (77 KHz). Desværre er signalet ikke er særlig kraftigt.

Citizen laver en passiv antenne som består af en kraftig ferrit kerne, samt spoler pakket ind i en hård plastik stav. Den virker uden strøm og fungerer i princippet som en ekstern antenne som overfører signalet til uret.
Altså ligesom støbejerns toppen på min Primo grill - bare billigere og mere praktisk Icon_e_wink

Citizen RCW / SU-3 som antennen hedder, fungerer også med andre radiostyrede ure end Citizen.

Vi bor ikke i et beton hus med armering, men i et 64'er hus som er placeret lidt under en bakke. Desværre er det nok til at jeg i mit kontor ikke kan fange radio signalet.
Efter den passive antenne er monteret, har uret nu hver nat og på kommando modtaget radio signalet uden problemer.
Mit kontor er placeret i den nordlige ende af huset, og uret er ikke lagt i vindueskarm, men blot på en pude i reolen.

Som I kan se på billederne, placeres antennen på tværs af denne model. Iflg. vejledningen er der andre modeller hvor den skal placeres parallelt med remmen.

Den RCW / SU-3 jeg har, er købt hjem via http://miRelojeria.com i Madrid.
Prisen er €25 (ca. 186 DKK) inkl. porto og de leverede den i løbet af 4 hverdage.
Og til den pris syntes jeg ikke jeg gad bøvle med at få uret til at synkronisere.

Sådan ser antennen ud:
İmage

Og placeret på uret, kan det knibe at have den i ur kassen:
İmage

Antennen helt tæt på:
İmage
/Anders
Lidt fattigere ... men meget rigere
Svar


Beskeder i denne tråd
Signalmodtagelse - Radiostyret ur. En løsning - af Glatnakken - 18-09-2014, 05:20 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)