Micromærkers design rip-off – er det ok?

[stenstrupigen]

Nu er der så mange mærker og ure på markedet, så nogen vil altid ligne et andet ur.
Der er grænser for hvor mange designs man kan finde på.

Og at man tænker at nogen er fattigrøve fordi de har et kopidesign på uret, med et mirkomærke på, ja, så er det sådan at dem, som går stille med dørerne ofte er dem med penge. Kort sagt. Halvdelen af dem med dyre ting er på røven. Og hvis vi går til dem på pension, ja så er 1/3 af pensionister milionærer.

Næsten alle kan købe et Rolex ur hvis de vil.
Der er en klausul i Schwitz, som siger at et design kun er beskyttet i 25 år, så man kan "låne" mange ting i dag fra urernes verden, både designmæssigt og tekniks set.

Jeg kendte engang en ældre mand, som i 1977 købte et, vidst nok et 5513 Rolex sub. I 1998 solgte han det fordi han blev tilbudt en del penge af Michael Woolhead (tidligere forhandler). I 2012 så han en Rolex kopi af uret og synes at det var flot, så han købte det. Det er første gang at jeg synes at det var ok at købe sådan et ur. Jeg tror det var fordi han havde haft de ægte varer og han var over 75 år gammel.

Ellers er jeg bestemt ikke tilhængere af kopier. Jeg glemmer dog ikke en velhaver som sagde til mig. Du har et Rolex til 40.000 kr (nypris). Jeg har et Rolex til 500 kr. Hvem er taget i røven. Jeg griner lidt over det han sagde. For på en måde et det jo sindsygt at betale 40.000 for et ur, når man kan få et "magen til" for 500 kr. Jeg tror ikke det er vores retbevisthed, der nager os ved kopier. Nogle vil måske bilde sig selv det ind. Nej, jeg tror mere på at når folk har betalt i dyre domme for et ur, så skal ingen komme med en kopi til 500 kr og så være lige så glade for det ur og så få os, med det dyre ur til at se dum ud. Jeg tror ikke at dybt inde i os at det i virkeligheden handler om retskaffenhed.