Kim T Skrev:To whom it may concern.......................
Update på præcisionen.
Jeg har lige tjekket min reference og uret ligger på nuværende tidspunkt +1 ifht. udgangspunktet
Nogle dage har det været lidt i minus og nogle dage lidt i plus.
Men fakta er, at efter 9 dage er status +1
Mvh. Kim T.
…. to whom it may concern – Ja bom bom.
Som erklæret præcisions interesseret, har jeg da flittigt observeret med fra sidelinien.
Men først og fremmest tillykke med det overordentligt elaboreret designede ur, der oser langt bort af kvalitet og omhyggelig forarbejdning.
Dernæst tak for observationerne om urets gangnøjagtighed.
Personligt er jeg ikke beklemt ved, at min dyre og smukke mobiltelefon har en så god lydkvalitet, at den fungerer godt til telefoni.
Heller ikke, at mine dyre og smukke køkkenknive faktisk kan skære, eller at min bil fungerer i overensstemmelse med fabrikantens ydelsesprofil.
– Ja faktisk glæder jeg mig dagligt over, at mine instrumenter excellent udfører den opgave de er udviklede til, og endog indenfor nogle meget skarpe specifikationer.
Med ure, har jeg ofte observeret ”Rolls Royce syndromet”.
– Lidt i retning af RR sælgeren, der af en kunde spørges,
”Hvor mange hestekræfter har den?”, hvortil han i fornem ophøjethed svarer:
”Tilstrækkeligt”.
Derfor er det glædeligt, at KimT har observeret på uret, og til spørgsmålet,
”Hvad med præcisionen?”, kan svare:
”Tilstrækkeligt”.
Det er fornøjeligt og betryggende at konstatere, at et så ædelt ur også behersker urets egentlige grundfunktion; nemlig at levere præcis tids information.
…. om end årvågenheden og interessen for dette, tilsyneladende betragtes som lidt plat.
á propos præcisions observationer: Mit Constellation MC havde ved UR10 vundet 1 sekund siden 9. januar 2010, det vil sige +0,0084 sek/døgn.
Uret udvikledes i 1974, med eet eneste formål, nemlig at slå alle tidligere præcisions rekorder.
Derfor finder jeg det naturligt, at fryde mig over, at mit 33 år gamle ur stadig går indenfor sine uhyre snævre tolerancer.
… ja, vil endog sige, at alt andet ville være en grov og skødesløs hån mod urets personlighed og sjæl.
”Præcisions overliggeren” kan jo også sættes så lavt, at man nøjes med, at uret viser fuldstændig eksakt tid 2 gange i døgnet.
Med venlig hilsen - Geodoc