Zenith De Luca / Rainbow

[Lars]

Hej, undskyld det tog lidt tid inden jeg svarer. Er ved at investere i et rapsoliefyr, så tiden flyver lidt hurtigt lige for tiden.
Med hensyn til hvilket glas der er stærkest, kan man jo komme op at diskutere med folk om. Jeg har en teori om at mineralglas nok springer lettere fordi de er fulde af ridser, og tænker man så på glarmesteren, ja han ridser jo glasset inden han knækker det. Så jeg tror en del af forklaringen ligger gemt der.
Med hensyn til hvilket glas man bedst kan lide tja.... det er jo en smagssag, personligt vil jeg klart foretrække de gamle mineralglas på gamle vintage ure, som der oprindeligt sad på mange af dem, de kan være svære at montere, da de sidder i spænd, men det ser altså godt ud med et originalt mineralglas på de gamle vintageure. Læg f.eks mærke til at mange af de små gamle dame guldure er monteret med safirglas, det står nogle gange på bagkassen.
Selfølgelig er der jo og så reflektioner i de plane glas (flade), fremfor de buede, og dermed kommer så problemerne.
Der er pludser og minusser ved alle typer, dog synes jeg at når urmageren restaurerer uret bør han sætte et originalt glas i uret fremfor at "ødelægge" uret.
Lars

[ChristianB]

Lars Skrev:Med hensyn til hvilket glas der er stærkest, kan man jo komme op at diskutere med folk om. Jeg har en teori om at mineralglas nok springer lettere fordi de er fulde af ridser, og tænker man så på glarmesteren, ja han ridser jo glasset inden han knækker det. Så jeg tror en del af forklaringen ligger gemt der.

Jeg ville tro at safirglas var mere sprødt end mineral og derfor mindre modstandsdygtigt overfor slag. Seiko benytter fx også mineralglas i de fleste af deres professionelle dykkerure, jeg ville tror det var fordi det var stærkere (det kunne også være prisen, men de bruger dog safir i nogle af deres dykkerure). Nå, tid til at læse om glas på wikipedia

[Guest]

ChristianB Skrev:Jeg ville tro at safirglas var mere sprødt end mineral og derfor mindre modstandsdygtigt overfor slag. Seiko benytter fx også mineralglas i de fleste af deres professionelle dykkerure, jeg ville tror det var fordi det var stærkere (det kunne også være prisen, men de bruger dog safir i nogle af deres dykkerure). Nå, tid til at læse om glas på wikipedia

Ja, det er jo det jeg har prøvet på at skrive, tidligere. Da min teori kører på praktisk erfaring i 30 år, mener jeg stadig at teorien med at et ridset mineralglas springer lettere, holder. Du kan kun ridse safirglas med noget der er lige så hårdt eller hårdere (diamant), og det medfører jo at man kalder safirglas for ridsefri, DET KAN DOG LADE SIG GØRE AT RIDSE DEM. Og så har man et problem med kunden..... for man sagde jo at det var ridse frit!!!
Hvad mange nok ikke er klar over er at et normalt safirglas ca. er 0,8 mm tyk og mineralglas normalt er 1 mm tyk, dette burde jo medføre at mineralglasset skulle være stærkere, indtil nu har jeg min tvivl, p.g.a det med at mineralglasset ridses og derved springer lettere.

Lars

[ChristianB]

ChristianB Skrev:Nå, tid til at læse om glas på wikipedia

Jeg fandt følgende, nu mangler vi bare en ingenør der kan oversætte det til noget man forstår:

http://en.wikipedia.org/wiki/Tensile_strength

Yield strength [MPa]

Glass 4400
Kevlar 3620
Safir 1900

(Men jeg ved ikke lige hvordan man skal fortolke tallene når stål fx
kun har værdien 1650??)


BTW.: Jeg tror på din erfaring Lars, jeg vil blot gerne forstå hvorfor det er sådan, men der er jo nok mange praktiske forhold der ikke kun har med råmaterialernes styrke at gøre, fx ridserne som du skriver.

[ChristianB]

Anonymous Skrev:Du kan kun ridse safirglas med noget der er lige så hårdt eller hårdere (diamant), og det medfører jo at man kalder safirglas for ridsefri, DET KAN DOG LADE SIG GØRE AT RIDSE DEM. Og så har man et problem med kunden..... for man sagde jo at det var ridse frit!!!
Lars

Jeg synes det er vildledende af urfirmaerne at kalde safirglas for ridsefrit af præcis samme grund og lade det lyde som om kun diamant kan ridse safir (som du skriver er det naturligvis alt der er hårdere end safir der kan ridse safir). Et godt eksempel på noget der kan ridse safir men ikke er ligeså hårdt som diamant er silicon carbid, der fx findes i sandpapir, elektronik, industri ovne, lejer og skæreværktøjer (mon ikke man også skærer safir med sådan noget?). Og som de fleste af os har opdaget (ved at finde ridser i safirglasset) er der også mange hårde ting i vores dagligdag, specielt blandt sten og keramik.

[Mads Gjødesen]

Jeg har den "tvivlsomme" ære at være ingeniør. Min viden er desværre rustet lidt siden skoletiden, men jeg mener det er noget i denne stil: "yield stress" er det træk et materiale kan udsættes for inden det går fra elastisk til plastisk deformation. Og så på menneskesprog:
Elastisk deformation er når vi trækker lidt i noget (og det bliver længere) og når vi slipper igen ryger det tilbage til dets oprindelige længde. Som en elastik gør.
Plastisk deformation er når man trækker i noget og når ud over den elastiske deformation, og når vi efterfølgende slipper, er materialet ikke i stand til at vende tilbage til dets oprindelige form, fordi trækket har deformeret det for meget.

Yield stress er simpelthen det træk et materiale kan udsættes for inden det deformeres permanent og ikke længere vender tilbage til sin oprindelige form. Det er altså en værdi som indikere hvornår glas går fra at det giver sig og til det smadres, idet glas ikke kan plastisk deformere (med mindre glaspusteren er i sving ). Ståls værdi er lav fordi det har en vis "modellervoks" effekt.

Er det til at forstå eller...?

Mads Gjødesen

[ChristianB]

Mads Gjødesen Skrev:Er det til at forstå eller...?

Jep, det var en rigtig god forklaring (hvis jeg altså har forstået den).

Hvis jeg slår på noget stål, skal jeg ikke slå så hårdt før det ændre form permanent -- jeg skal slå meget hårdere på glas før det ændre form, men så smadrer det også.

Hvis det er rigtigt forstået, så er glas altså meget mere modstandsdygtigt overfor slag end safir (hvis vi ser bort fra X-faktoren med ridser).

[Mads Gjødesen]

Du har fat i noget og så ikke helt alligevel. Ved yield stress er der tale om et jævnt stigende "forsigtigt" træk i en prøvestav, som er spændt op i en testbænk. Det er ikke et slag. Der er stor forskel på om materialet bliver udsat for et kontinuerligt stigende træk eller et momentant slag af høj kraft. Derfor syntes jeg heller ikke helt yield stress er den rigtige parameter at kigge på i denne sammenhæng. Glas er et sprød materiale som er skrøbeligt overfor montane hårde slag og kærvvirkninger som Lars også nævner når det får ridser. Det tager denne yield stress parameter ikke højde for. Efter plastisk deformation opstår der på et tidspunkt brud. Det er her stålen "knækker" og glasset smadres. Stålets brudværdi ligger betydelig højere end dets plastiske deformationsværdi som igen ligger noget højere end dets elastisitetsværdi, idet materialet ikke er så sprødt og mere "modellervoksagtigt" end glas. Glas´s brudværdi, plastiske- og elastiske deformationsværdi er stort set den samme, idet man ikke kan deformere glas uden det smadre.
Det er godt nok svært at forklare uden illustrationer, men jeg håber ikke I er sat helt af. Men denne snak er vist også ved at kappe over til det ingeni-nørdede

Mads Gjødesen

[Guest]

Men rigtig godt forklaret, og tak for det. Har lige haft en kunde hvor vi netop snakkede om det samme og jeg viste ikke lige hvordan jeg skulle forklare ham det, ser ham igen imorgen så det var da lige det rette tidspunkt at få denne forklaring, tak.
Og nogle gang bliver det altså bare "teknisk snak" hvis man vil have en ordentlig forklaring.
Se nu bare på mit indlæg om ultralyd, ved ikke hvorfor det sker, og dog nok lidt når jeg graver ned i den gl. lærdom. Det er nemmere bare at sige sådan er det....
På et eller andet plan er det vel og så lidt hyggeligt at få lidt snak om hvordan det lige er det hænger sammen

Lars

[Lars]

Glemte at logge ind