Hjælp til valg af IWC
#1
Hejsa, helt ny både her og i urenes forunderlige verden, står jeg med hvad der nok må betegnes som et luksus problem.
Jeg har fået foræret et ur i kandidatgave og vil gerne have et klassisk, 'rigtigt' ur der kan følge mig i mange år og som jeg ikke bliver træt af om 5.. Samtidigt indrømmer jeg at jeg desværre er temmelig hård ved ting, ergo et ur der kan tåle lidt af hvert hvad stød og slag og at jeg evt. kommer til at glemme at tage det af inden bruse- eller havne badet.
Jeg har kigget på både IWC's Aquatimer og Mark XVI (den klassiske model, ikke spitfire) og er simpelthen i tvivl. Vandtæt til 1000 m? Stållænke? (jeg synes ikke at stållænken til Fliegeren er særlig pæn, så det må være med rem) Størrelse? andre mærker i samme prisklasse?
Ved godt at det i sidste ende er spørgsmål om smag og behag, men jeg savner lidt inspiration og baggrundsviden..

vh

Martin
Svar
#2
Hej Martin

Nu skriver du ikke noget om din max. pris, men stod jeg i din situation,
ville jeg helt sikkert vælge deres Ingenieur. Det er et super robust ur, som samtidig får meget ros for præcisionen. Uret er med deres eget In-house værk, hvilket jeg synes er fedt. Jeg har både det, og 5001-09, og der er ingen tvivl om at Ingenieur'en virker virkelig robust.
Med venlig hilsen
Klaus Bjerring
Svar
#3
Hej Martin
Jeg savner lige som Klaus et prisloft. Skal det være nyt eller brugt? Du kan købe brugt for ca. 30-60 % af nyprisen, så det giver lidt flere muligheder inden for samme prisniveau.

/Mads
Svar
#4
Prisniv. ligger omk. de 25000, hvad enten det er nyt eller brugt.
Svar
#5
Jeg ville da helt klart gå efter en fliegerchrono. For 25000 kan du sagtens finde et superflot, brugt. Det eneste problem du så har er, at det ikke er helt så stort som de nyeste modeller. Men hvad betyder de par millimeter?
Næste år er store ure ikke smart alligevel...Hvad er der nu galt med Spitfiremodellen??? Jeg var ellers lige så glad for mit fra første produktion - med sort skive!
Svar
#6
Hej igen,

efter et par yderligere besøg og summen over de gode råd tror jeg at jeg er ved at indnævre min søgen. Jeg tror på enten et nyt Mark XVI m sort skive og krokorem eller et brugt XV med rem eller lænke. Chrono synes jeg ikke rigtigt at jeg har brug for, og som den flinke dame i Hveplund sagde var et chrono ur lidt mere sårbart pga. den ekstra mekanik (og jeg er som sagt rimelig hård ved mine ting).
Er dog stadig i tvivl om det kan tåle at man bader med det (ikke med rem naturligvis, men med evt. lænke). Er der nogen der har set brugte Mark XV og kender prislejet?
Jeg er også stadig lidt i tvivl om lænken, synes måske at den er lidt for feminin, men det kan være at man vænner sig til at alle lænker ikke skal ligne Rolex'.
Glæder mig til at få styr på tiden igen Icon_e_smile

vh

Martin
Svar
#7
For det første er jeg mest tilhænger af brugt. Her får du noget mere for pengene og med 25 kkr. kommer du langt på brugt markedet.

De mærker/modeller jeg ville kigge på var:

IWC: Flieger og Aquatimer er to gode bud, som du nok skal blive glad for. For 30 kkr. kan du få det nye Ingenieur (i brugt) som Klaus skrev om. Det er lige en tand mere lækkert end de to før nævnte. Med IWC in-house pellaton i stedet for ETA-værket som ligge i de første to.

Omega: Planet Oceon modellen kan købes brugt for ca. 15 kkr. Det er et super godt ur, godt nok med ETA-værk, men stærkt modificeret med co-axial mekanik. Modellen Broad Arrow har klassens flotteste chronograph værk. Lige en klasse over IWC. De kan findes til 20 kkr. brugt. Omega lænkerne hører i øvrigt til blandt de flotteste i pris-klassen.

Rolex: Kommer man ikke uden om i 25 kkr. klassen. Der fås ikke mere robuste og driftssikre ure. Sportsmodellerne er evige klassikere. In-house værk og masser af historie. Eneste ulempe er lænken, som ikke virker så robust som omegas.

Zenith: El Primero modellerne har et super-chronograf værk. Her går du ikke forkert i byen. Brugte fås for 15-25 kkr.

Generelt vil jeg nu sige, at så længe du holder dig til velkendte mærker som Omega, IWC, Rolex og hvad der ellers findes hos de velkendte urmagere, kan det ikke gå helt galt, uanset hvilken mærke/model du vælger.

Mads Gjødesen
Svar
#8
Køb en uden chronograph da den er noget billigere at servicere end dem med chronograph.

MVH Peter
Svar
#9
Hej igen, har set et ældre Mark XV brugt m læderrem på DBA til ca. 14 kk, og ejeren siger at det er blevet justeret hos Ole Mathiesen for at få det til at gå mere præcist (ved ikke helt hvad han mente, noget med et eftersyn?).
Uret er købt i L.A for ca. 4 år siden og har nogle småskræmmer på kassen men ikke glasset og han har de originale papirer.

Er der nogen der har erfaring med den 'gamle' model vs. den 'nye' (udover størrelsen og krokoremmen på den nye, som jeg har læst mig til) ?

Er der nogen måde at verificere at det er et ægte IWC?

Er det en rimelig pris?

Er der andre ting man bør være opmærksom på?

mvh

Martin
Svar
#10
14 kkr. for en XV er en ok pris. Er uret justeret eller serviceret? Der er en væsentlig forskel. En justering omfatter kun en justering af værkets gang, mens et service omfatter rensning, smøring og evt. udskiftning af slidte dele samt div. kontroller for vandtæthed og gangpræcision. Jeg tvivler på at det er serviceret med kun 4 år på bagen. Spørg om en kvittering og lad dig ikke spise af med en tynd undskyldning. Uden dokumensation kan du jo ikke være sikker og det kan let koste dig 1-2.000 kr. om et år eller to i service.

Hvis du ser uret, så bemærk om de skrammer det her er overfladiske eller om det er deciderede ridser og kanthak. Ridser og hak er svære at polere væk, mens de mindre skrammer er lettere at fjerne.

Et ur som XV kan være svært at vurdere ægtheden på. Det er et relativt simpelt ur uden komplicerede funktioner og kasse samt skive er også meget enkelt konstrueret. Der er derfor ikke mange ben i at lave en flot kopi. Derfor bør du få det verificeret hos Mathiesen. Det er nok nødvendigt at åbne uret, for at være 100 % sikker. Så tag sælger med til Mathiesen og få det verificeret. Spørg evt. om værkets tilstand nu når det er åben, og om det trænger til service. De kan måle amplituden på værket, som er en slags "pulsmåling" på uret. Den angiver hvor meget liv der er i værket og hvor sundt det går.

der er ikke den store forskel på mark XV og den nye. Samme værk. Kun udseendet er forskelligt.

Held med købet!

Mads Gjødesen
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)