Silicium dele i urværker
#1
Jeg har lagt mærke til at silicium dele er nævnt anvendt i urværker.

Efter lidt sporadisk googlen har jeg kun fundet silicium dele i et PP caliber 315, nemlig et escape wheel. Her er det så nødvendigt at slå fast at jeg ikke ved ret meget omkring urværker, heller ikke den danske betegnelse for et escape wheel.

Der står lidt om PP´s escape wheel og fabrikationsmetoden her:
http://www.thepurists.net/patrons/member...echnew.htm

Ifølge denne skulle fordelene i forhold til at benytte stål være:
  • Smørelse overflødiggøres, slitage mindskes og nødvendigt vedligehold nedsættes
  • Man kan opnå absurd lave tolerancer for udformningen, +-1µm
  • Nem fabrikationsprocess - Laves i ét enkelt trin (næsten) - der bruges 50 på et i stål ifølge ovenstående.

Jeg ville umiddelbart tro at et escape wheel i silicium var langt mere skrøbeligt end metal ved slag og stød eftersom det er en enkeltkrystal og er udsat for sprøde brud langs krystalplaner, men PP har jo formentlig testet det ret grundigt uden at finde noget der...

Er der andre urværker der benytter silicium dele? Er det noget der vinder indpas? Er det bare fjollet?
Svar
#2
Hej

Tyske Sinn bruger noget de kalder Diapal teknik, måske at det er noget i den samme retning, men det er kun et gæt fra min side.

MVH Peter
İmage
Svar
#3
Hej
På de nye kaliber 8500 & 8501 anvender Omega SI i balancefjederen. Vel knapt nok så spektakulært som PP's SI ganghjul.
Omega værker, der anvender dette materiale er mærket med "SI 14" på balancen. - Mere om nyskabelsen Her

Med venlig hilsen - Geodoc
Svar
#4
Jeg må indrømme jeg ikke har "forsket" alverden i disse silicium dele modeller, men ved i hvertfald det findes i cal. 324, som var det første. Der var også planer/snak om at det skulle i 315, og der er også lanceret billeder osv., men jeg er faktisk i tvivl om det endnu er blevet standard. Tror jeg faktisk ikke.

Derudover ved jeg Breguet og UN arbejder i silicium og har lavet modeller indeholdende materialet. Men ikke de billigste af slagsen. De Bethune og Girard Perregaux har også eksperimenteret med det og har vist noget på vej. Flere firmaer har overvejet, men valgt andre veje. Deriblandt AP, Richard Mille og JLC.

Der findes masser af info på nettet så bare igang med google Icon_e_wink

/Mads
Svar
#5
Det kan vel ikke helt overraske, at silicium sniger sig ind i forbindelse med materialevalg. Carbon har jo været på banen i mange år, og Si ligger i samme hovedgruppe i det periodiske system. Ge ses jo også hist og her, selv om der er lidt flere egenskaber, der ændrer sig, når vi når derned.

Si adskiller sig dog markant fra kulstof i og med, at oxiderne er faste i det temperaturspektrum, vi lever i (f.eks. sand, glas, etc.).

Uden at vide noget om det, kunne det tyde på, at der er nogle (slid-) stærke elektronstrukturer, der kan gøres gav af.

P.S. Her er ikke taget højde for, hvilken effekt Si har i legeringer (aner det ikke).
"Cultural diversity is as necessary for humankind as biodiversity is for nature!"
Svar
#6
Jeg kan lige tilføje at den danske betegnelse for escapewheel er ganghjul...

Det er det hjul der er i indgribning med ankeret...

Her set i en schweizisk ankergang, sammen med ankeret:
İmage
Svar
#7
Ulysse Nardin laver også ure med Silicium i værket, med deres Sonata-ur.
Svar
#8
Hejsa,

Tak for feedback:-)

Escape wheel=ganghjul: Tjek.

Ligehvordan elektronstrukturen er har jeg vidst en gang men det ligger lidt langt væk nu;-). Jeg ved dog at silicium er meget hårdt og stift hvilket lyder som udmærkede egenskaber til urværksdele. Derudover er det et sprødt materiale og deformerer ikke plastisk som metaller kan gøre. I øvrigt vil det være enkeltkrystallinsk (i modsætning til f.eks. metaller der består af en masse mikroskopiske domæner af enkeltkrystaller) hvilket bevirker at det har forskellige mekaniske (stivhed) og elektroniske egenskaber i forskellige retninger. Dette har dog formentlig ikke den store betydning for dele til urværker.

Som jeg ser det udmærker silicium sig udover de nævnte fordele ved at fabrikationsteknologien allerede er etableret igennem MEMS (Micro Electro Mechanical System) teknologi der anvendes til at lave f.eks. accelerometre og mikrofoner der har bevægelige dele. Denne er igen adapteret fra fabrikationsteknologien til integrerede kredsløb.

Jeg ville egentlig tro at dele i silicium ikke er så forfærdeligt dyre i fabrikationsomkostninger sammenlignet med dele i metal hvis det er rigtigt at der går 50 fabrikationstrin til at lave et i metal som nævnt i PP artiklen. Udviklingsarbejdet koster til gengæld spidsen af en jetjager.

Jeg vil forske lidt videre:-)

mvh.
Morten
Svar
#9
Arnoldus Skrev:Jeg vil forske lidt videre:-)

mvh.
Morten
Yes tak - godt med sådan en tråd. Den bringer en som mig ind på marker jeg aldrig har set eller tænkt over Icon_e_smile men det er knagene mig da lidt sjovt at få et kig ind og forstå bare lidt mere.
vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)