Findes der urværker, som kan tåle vand ?

[Joepete]

Har nogle forsøgt at udvikle urværker, som kan tåle vand, eller er det en umulighed ?

[Mads Gjødesen]

Vandets påvirkning af både drift og levetid på værket, vil have ondskabsfulde konsekvenser, så alene derfor bør man undgå vand i værket. Husk også på at et ur er et måleinstrument, som skal gå meget præcist med en præcision på 99,993 % for at holde sig inden for COSC. Vand kontra ikke-vand i værket vil gøre det umuligt at konstruere noget der kan gå præcist, uanset hvilket medie (vand/luft) det omgives af.

Man kan også vende rundt at spørge: Hvad er formålet med at konstruere sådan et værk?

/Mads

[Stinger]

Mads Gjødesen Skrev:Man kan også vende rundt at spørge: Hvad er formålet med at konstruere sådan et værk?

/Mads

Well, hvis selve værket kan tåle vand (og også et vist tryk) så ville det eliminere nødvendigheden af en stor og klodset urkasse der ville kunne generer en erhvervsdykkers arbejde = strøtanker...

[hannover_dk]

Stinger Skrev:

Mads Gjødesen Skrev:Man kan også vende rundt at spørge: Hvad er formålet med at konstruere sådan et værk?

/Mads

Well, hvis selve værket kan tåle vand (og også et vist tryk) så ville det eliminere nødvendigheden af en stor og klodset urkasse der ville kunne generer en erhvervsdykkers arbejde = strøtanker...

Jo, man kunne måslke helt undvære kassen, så ville vandet også let løbe ud .
Man ville jo i alle fald skulle isolere skiven så der ikke også kom vand der, ellers så ville man ha masser af dugproblemer på glasset, når vandet forsvandt ud igen (+vand på manchetten)

Man kunne jo fylde det med vand på forhånd og gøre det tæt, men der er jo silicone/olie bedre og giver ikke korrosion, bruges vist i visse quarts ur for at øge deres evne til at modstå tryk - og virker i alle fald teoretisk godt på dem (problem at ikke alt i quartsuret inkluderes)

vh

[Magnum]

Vand har den ulempe at det får delene i værket til at ruste/oxidere.

Det tætteste er nok Sinn, som har lavet en dykker med quartzværk, som er fyldt med en olie(eller silicone, kan ikke helt huske det). Det sjove er at der er en lille luftbobel under glasset som skal være der, det er for at olien kan udvide sig.

[Mads Gjødesen]

Ja havde godt forudset elimineringen af evt. trykgener var formålet, men da man allerede idag kan lave ure med olie (godt nok quartz), der kan klare 11.200 m anser jeg det stadigt som irrellevant at tænke i de løsningsbaner med en klassisk mekanisk konstruktion. Tænker man på den velkendte mekaniske urkonstruktion, er det bare en teori med for mange ulemper. Saltvand og stål er no go. Alternative materialer kunne givet vis benyttes men ville fordyre værket meget. Hvem gider iøvrigt have et plastic værk? Se bare hvor upopulært Lemania 5100 er. Urets bevægelige dele vil få det svært med at svinge x antal tusind svingninger, i et element som vand, hvor modstanden er langt større end luft. Det vil give store problemer mht. justeringen. For at opnå en respektabel præcision skal værkets deles friktion være konstant.

En løsning kunne være noget a la det væskefyldte Sinn, hvor modstanden ville være konstant. Men igen ville problematikken med de svingende dele komme i vejen. Med 18-36.000 bph ville det hurtigt ende i "piskefløde"

/Mads