Vis os dit skibschronometer (og også gerne maskinrummet)..!

[Lars]

Hej Geodoc.
Nej der er kun et ganghjul, men alt er bare poleret og spejler sig.
Nu ikke for at genere dig, men hvad mener du med balance arretering, ikke for det, men nu er du vist på vej ud i noget udenbysk noget. Regner med det er vægtklodserne på balancekransen du mener, der er fire runde og så to der ligner balanceskruer. Man kan med en del fantasi sige at balancekransen ligner et stort H, hvor de fire runde sidder på hver hjørne og skruerne sidder ud for - i H'et. Håber det giver lidt mening ellers må du lige være efter mig igen.
Husk lige selv når vi mødes at jeg så har lånt det igen, så kan du se det IRL. Det skulle kunne lade sig gøre.
Det jeg er så imponeret over, er at alt det anløbne BLÅ stål der er i uret har den samme mørke blå farve og så er det POLERET. Det er imponerende, når man tænker på at det er ca lavet omkring 1880-90'erne, ved ikke om de havde anløbsovne dengang, hvis de ikke havde det så er det uhyggeligt svært at få den farve

[Lars]

Har du aldrig hørt om kronometergang med to ganghjul, du ved lige som dobbelt pendul. Sidst set lavet af Jørgen Jørgensen
[url]"http://www.joergenurmager.dk/10dobbeltpend/10dobbeltpendul.htm" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.joergenurmager.dk/10dobbeltp ... pendul.htm[/url]" onclick="window.open(this.href);return false;" onclick="window.open(this.href);return false;
[url]"http://www.joergenurmager.dk/12dobbelpen/12dobbelpend.htm" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.joergenurmager.dk/12dobbelpe ... elpend.htm[/url]" onclick="window.open(this.href);return false;" onclick="window.open(this.href);return false;

sorry kunne ikke lade være

[McAllan]

I Biscayens dybe vand...
Faldt jeg over dette i meget fin stand...

Ja, formentlig har det aldrig nogen sinde været i brug...(!)

Seiko QM-20 quartz skibschronometer


En rigtig perle. Søster til den meget kendte Seiko QM-10. Men langt mindre udbredt - hvis ikke lige så sjælden som hønsetænder, så er det vist ret tæt på. Indtil nu er jeg kun faldet over små frimærker af billeder af den på nettet og selv på eBay er der intet spor af den. QM-10 er der derimod jævnligt spor af. Men ok, de to minder jo også meget om hinanden og QM-20 har måske været dyrere og da de nok primært har skullet bruges som værktøj dengang, så har man meget naturligt valgt den lidt billigere QM-10.
Ifølge den berømte og berygtede bog "The Ship's Chronometer" af Marvin E. Whitney blev QM-20 introduceret i 1985.


QM-20 minder på alle måder om dens søstre QM-10 og QM-11. Alt lige fra hvordan kassen er samlet i hjørnerne, træfinishen, visermonteringen, betjeningen, kort sagt ALT minder om hinanden.


Ja, selv den originale indpakning. 1985 og 26 år senere er det eneste, der har ændret sig lidt, trykket på papkassen.
Selv de originale batterier er der omend de er lækkede. Heldigvis var de ikke i chronometret. Desværre ingen manual. Gad vide om der nogen sinde har været én (vil jeg næsten tro da QM-10 har én) eller om nogen har fjernet den fra kassen for at "blive lagt et sikkert sted" Altså, så længe man har kassen og chronometret opbevares deri, så skal manualen da også ligge i Nogen ejer åbenbart ikke ordenssans


Et kig inden i. Af 2 årsager. Dels fordi jeg er hamrende nysgerrig som altid <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> og dels fordi jeg vidste at dette chronometer har et NiCd backup batteri. Og jeg ved også godt, at selvom man normalt siger at opladelige batterier ikke lækker, så ved jeg også godt at det passer ikke når vi snakker tidshorizonter over 10-15 år da gummiet i sikkerhedsventilerne bliver mørt med tiden. Det ses da også at det er meget heldigt at jeg kiggede i det. Havde jeg taget det i brug kunne trykket være steget i backupbatteriet og det kunne have lækket endnu mere med katastrofale følger. Heldigvis er det på nuværende tidspunkt ikke så slemt og jeg har muligheden for at få stoppet corrosionen i tide inden der sker uoprettelig skade. OK, det er der allerede sket, men inden det er beyond reasonable repair.

IC'erne er som følger:
4520, 3 stk. 4011, 4069, 4073 samt en oscillator hvor jeg er noget usikker på typebetegnelsen. Den ses på et senere billede med alt påtrykt tekst synlig.

Højst usædvanligt er 40XX IC'erne alle produceret i 70'erne. Gad vide om Seiko har købt lidt for stort ind dengang <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> Det er usædvanligt at komponenter ligger så længe på lager før en fabrikant bruger dem. Det er noget andet hvis enkelte har været skiftet på et værksted, men det er de ikke.
Det ses da også af klistermærket - der er klistret på før det fik lak - at prinpladen er produceret i 1985 uge 34.


Et nærbillede af skaden. Som det ses har elektrolytten krøbet indeni ledningerne og til loddefligene og begyndt at korrodere printbanerne også. Det må så absolut standses! Jeg vil benytte lejligheden til at alle med et gammelt skibschronometer (eller anden elektronisk dims) med opladeligt backup-batteri at overveje at få det tjekket. Hvis ikke man kan selv, så få urmager eller en nøjsom radiomekaniker til det! Jeg har set tråde rundt omkring på nettet hvor folk har købt bl.a. en QM-10'er der ved første brug fungerer fint - præcis som denne QM-20. Og de skriver at de ikke har lyst til at kigge i det da det jo virker. "If it ain't broke don't fix it" holder desværre ikke her - præcis som så mange andre steder. Elektrolyt fra NiCd og NiMH er langt værre - extremt corrosivt - end lækkede superkondensatorer. Så enten skift eller bare fjern backuppen i tide. Den dag de har lækket så meget at chronometret holder op med at virke vil man rive sig selv i håret over man ikke var lidt på forkant, for så er det vitterligt næsten umuligt at reparere. Man kan sammenligne det med at skifte tandrem på bilen - det gør man (eller ens mekaniker) jo også før motoren holder op med at virke (tandremmen knækker) - gør man det efter er motoren jo totalt smadret


Sjovt nok så er der ikke lækket ret meget ved selve batteriet, kun lige en antydning. Men som sagt, det kunne nemt være sket hvis det havde været i brug eller blev taget i brug.


Sådan ser den mekaniske del af værket ud når beskyttelseskappen er afmonteret. Minder extremt meget om det i QM-11 selvom de da ikke er 100% ens. Vil næsten tro det er 100% magen til det i QM-10. Men det er i hvert fald noget mere støjsvagt end QM-11. Det kan måske nok også skyldes styrken i permanent-magneten og/eller strømstyrken til spolen. Kan være jeg leger lidt med at dæmpe motorkraften i QM-11'eren når jeg engang synes det er tid at fjerne backup-batteriet fra den - er jo så simpelt som en modstand i serie.


Sådan ser det ud fra siden. Svært at fotografere ordenligt. Funktionsprincippet er helt som QM-11'eren - og moderne ure - en "en-polet" stepmotor.


Så er backup-batteriet fjernet, printbanerne renset så godt jeg synes jeg kunne og fået et lag frisk tin. Derefter har det fået en god gang loddelak. Dels fordi det jo er sædvanen i skibschronometre der udsættes halvvej for havmiljø, dels for hvis der er noget "snask" jeg ikke har fået fjernet, så for at lukke det inde så det ikke korroderer yderligere.
Den fungerer ganske fint uden backup. Og i denne konstruktion lader det ikke til at backuppen er brugt som spændingsstabilisator. Og hvis kunne man jo bare montere en række dioder eller en passende zener som så dog ville brænde effekt af til "ingen" nytte. Kan være jeg monterer en super-kondensator i den lidt på samme vis som i Mühle Glashütte fra midt 90erne hvis ånden kommer over mig. Så kan man nemlig skifte batteri uden det går i stå. Og helt ærligt. Et par minutter er mere end rigeligt til skift af batterier. Tør ikke tænke på hvem der mon er 40 timer om at skifte 3 stk. D celler <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Til ære for kameraet har jeg nøjes med at sætte én loddeflig på de pinde jeg har monteret i stedet for de oprindelige loddeflige. De er magen til dem jeg monterede på 90er Mühle Glashütten.

Noget andet der kan ses på dette billede er oscillatoren - den med det røde/pink bånd. Af de gnidrede billeder jeg har set af indmaden af QM-10 på nettet troede jeg at det var et nøgen krystal. Man kan få "nøgne" krystaller indkapslet som en "tønde" omend de ikke er så almindelige. Den komponent med skruekærv er en trimmekondensator af en type, der er meget finjuster-bar. Langt mere end de trimmere vi har set på de andre med trimmekondensatorer i denne tråd. Så hvis ikke den går med en præcision som jeg er tilfreds med, så skal den nok komme til det. Hvis bare alle brugte denne vidunderlige type trimmere!
Så det lader altså til at QM-11'eren er endnu tættere på dens tidligere søstre end jeg troede i første omgang.


Så er det samlet igen. Dette billede er ikke så meget for at vise batterimåleren. Den ser lidt anderledes ud end på QM-10/11. Nej, det jeg vil vise er nylon-skiven. Der var oprindeligt ikke én, men jeg synes der bør være én - og skader gør den i hvert fald ikke. For ikke at ridse forpladen når man sådan skiller det ad. Skruerne er ikke let sænkede kan således give en ring af mærker hvor de sidder. Jeg har også proppet en nylon-skive i låsemekanismen til låget, da det er samme princip. Og så går skruen til låsen også mere gliden ved spænd/løsne når der er en skive i fremfor metal der glider mod hinanden. Djævlen er i detaljen - som man siger


Vi skal da også lige have et billede af bagsiden. Hullet med det fine gitter er højttaleren, som bipper én gang hvert sekund når man tjekker batteri-status. Denne funktionalitet findes ikke på QM-10/11. Den bipper når viseren går på et helt sekund og lyder præcis som når man får målt EKG.
Modsat QM-10/11 så når man trykker på knappen til batterimåling, så måles der indtil der trykkes igen. Det er altså ikke nok bare at slippe knappen for at stoppe målingen - måske pga. bip-funktionen. Hvorfor bip-funktionen er der kan jeg kun gætte på. Havde været rart at kunne læse det i manualen.


Og lige et kig ind til batterierne. Pt. fødes den fra 3 stk. adaptor med hver 2 stk. AA i parallel. Knappen til at justere viserne med fungerer og er helt magen til QM-10/11.

[hannover_dk]

Også jeg løfter flaget for dig McAllan - og for Geodoc. Herligt at gå så dybt ind i det
vh

[McAllan]

watchfreak2003 Skrev:Man kan kun blive imponeret over den store entusiasme, og ikke mindst enorme viden du
udviser i dine indlæg Morten/McAllan.
Velskrevne indlæg, pumpet med faktuel hardcore viden & derfor (næsten) støvsuget for
subjektivt nonsens, samt et dosseret humoristisk islæt, er i dén grad en mangelvare indenfor vores hobby.

Du får 5 Rolex kroner ud af 5 mulige fra mig

hannover_dk Skrev:Også jeg løfter flaget for dig McAllan - og for Geodoc. Herligt at gå så dybt ind i det
vh

Jamn øhh. Tusind tak skal I have!

Må indrømme at jeg er da dybt rørt over sådan at blive skamrost på det groveste. I bund og grund prøver jeg bare at vække interessen for et lille hjørne af den horologiske verden, der har fanget mig. Ja ok, det er da ikke det eneste hjørne og jeg har da også andre armbåndsure og et par mekaniske ditto - men dem kan jeg på ingen måde skrive lige så mange sider om og de fleste er vist allerede omtalt af andre. Det hjælper jo også klart, at her er noget man kan pille lidt i uden det kræver den helt store urmager-eksamen, men derimod blot lidt "almen" elektronikviden og lidt almindeligt godt kvalitets håndværktøj.


Jeg omtalte, at den bipper når man tjekker batteri-status. Et lille video siger jo langt mere end 1000 ord, så en sådan har jeg lavet og uploaded her:
http://www.youtube.com/watch?v=_SnSCra7M_E
Ja, ikke ligefrem professionelle forhold jeg har at indspille under (læs på gulvet), men hvad fa'en, det er også bare for at demonstrere funktionen, ikke for at vinde kunstneriske priser

På et, øh, konkurrende site gætter vi på at bip-funktionen er til hjælp til synkronissering via manuelle radioservices (modsat DCF som jo er beregnet til automatissering). Det er nemlig sådan, så skal man afgøre om noget er i sync, så er det klart nemmest hvis det man skal sync'e er på samme form som kilden, da man så herved har lettere ved at afgøre om den ene kommer før den anden. Man kan jo prøve selv med at lytte til et ur mens man kigger på et andet. Man vil opdage at selvom det lød som om det ene tikkede samtidig med at man så det andet bevæge sig, så faktisk alligevel kan de være ret så "meget" afvigende når man så bagefter sammenligner dem begge visuelt eller begge auditivt. Så lærer man også lidt menneskekroppen ved at interesserer sig for ure... Næppe at det har haft så stor betydning i praksis. Og desuden, så virker det på mig som om der bippes mens viseren bevæger sig. Og hvornår er tiden hvad? Er det når viseren begynder at bevæge sig mod det punkt den vil lande på eller er det når den er landet... Ak ja. En mand med ét ur er en lykkelig mand. En mand med mange ure er dyb ulykkelig og forvirret - for hvilket ét viser rigtigt? <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->

[McAllan]

Mine skibschronometre og mig ønsker alle en Glædelig Jul!



Tænk. Bedst som man troede man havde 6 skibschronometre, så viser det sig faktisk ved fintællingen at der er 6,33...
Jeg har nemlig faktisk én Golay mere ud over de 2 jeg allerede har vist. Desværre mangler det både den mekaniske og den elektroniske del af værket, derfor 1/3. Kassen er af model CM2N (de andre to er CM2 hhv. CM 2, ved ikke om mellemrummet er bevidst). Kassen er fremstillet i '77 hvis min teori om serienumre er rigtig. Håber jeg enten falder over minimum den mekaniske del af værket også eller jeg kan bruge den i en handel hvor én eller anden savner en masse eller del deraf til sit Golay. Den elektroniske del kan jeg godt leve med ikke at finde, for der kan jeg selv strikke en kopi af '74 udgaven sammen, evt. med brug af en DS32KHz kreds. Eller også kan kassen ombygges til en opbevarings kasse for Omega's armbånds-marine-chronometre hvis jeg en dag skulle komme i besiddelse af en sådan. Der er jo mange muligheder

Ang. præcisionen, så er jeg jo som bekendt ved at justere/måle DDR Glashütten og 1970 Golay. Og der er faktisk lidt overraskelser denne gang.

DDR Glashütte
Afvigelse siden sidste måling 26. nov.: 14,35 sek/år.
Afvigelse siden sidste justering 12. okt.: 10,96 sek/år.
Overall ved sidste måling 26. nov. siden sidste justering: 8,84 sek/år.

1970 Golay
Afvigelse siden sidste måling 26. nov.: 4,76 sek/år.
Afvigelse siden sidste justering 18. okt.: 3,75 sek/år.
Overall ved sidste måling 26. nov. siden sidste justering: 3,02 sek/år.

Bevares, især for Golay er de da stadig fine tal. Men de har begge sprunget ret betydeligt. For Glashütten burde batterierne ikke være faldet af noget som helst betydning, for der er 4 stk. D i. For Golay kan batterispændingen godt være faldet lidt. Og så er gennemsnitstemperaturen her den sidste måned vel været cirkus 1 grad lavere +/- end den forrige. Gad vide om det er forklarigen og hvor meget der skyldes hvad? Jeg tror i hvert fald Golay'en godt kan få en justering mere i nærmeste fremtid. Er meget i tvivl med Glashütten, om jeg gider give mig i kast med dens hyper sippede og ikke så konsekvente trimmer. Nemlig, tror bare det en skruetrækker rører den er nok til at forandre den selvom man ikke synes man bevæger den. Sådan er det heldigvis ikke med de andre skibschronometre - ej heller Mühlen.

Og et spørgsmål til slut, hvordan går det med din russiske veninde, Geodoc
Hvor præcis og punktlig er frk. Kirova indtil videre?
Er spændt på at høre hvad præcision man kan forvente af et mekanisk og hvad præcision, der er opnåelig.

[McAllan]

Ohøj. Tid til en briefing fra broen.

Først lige en rettelse. Jeg var overbevist om at denne var produceret i uge 34, 1985. Det er den ikke. Jeg har set billeder af en QM-10, som ifølge den teori skulle være produceret i 30'erne eller noget i den stil. Så det klistermærke må være en form for serienummer på printpladen, men altså ikke det samme nummer som på forsiden (heller ikke tilfældet med den QM-10 jeg har set). Så den er nok nærmere fra slutningen af 70'erne eller starten af 80'erne at dømme ud fra datoerne på IC'erne. Så kan jeg bare ikke få bogens påstand om at den var "for nyligt introduceret" til at passe når bogen er udgivet i '85. Med mindre man da havde en noget anderledes opfattelse af "for nyligt" dengang end man har i dag.

Ja, chonometermæssigt er der ikke sket noget siden QM-20'eren, men tænkte om ikke den skulle have backup-funktionen til at fungere igen.

Jeg så det som udelukket at erstatte cellerne med 3 nye(re?) NiCd celler. Disse vil også lække skadelig elektrolyt med tiden. NiMH i samme størrelse som de gamle celler er ikke en mulighed da den lader cellerne med meget lille strøm og dermed meget tvivlsomt om den kan holde alm. NiMH med deres lave selvafladning opladt og NiMH knapceller vil dø for hurtigt og som med NiCd indeholder de også en meget aggressiv elektrolytvæske. Low Self Discharge NiMH er en mulighed omend de ikke fås i så mange størrelser, så kunne der sagtens laves noget med en holder til 3 stk. AAA. Men da det er ret besværlig at skille ad uden at sætte mærker i trækassen - det er noget med at skrue frontpladeskruerne ud, holde sammen på det hele mens man vipper bunden i vejret på det hele og får frontpladen balanceret over på en toiletrulle eller andet blødt og ud over en bordkant for at lågen kan være der. Meget besværligt og kræver en rolig hånd. Så valgte jeg i stedet samme løsning som til Mühle Glashütten. En 0,47 F (igen ja, Farad) backup kondensator. Den kan også svede med tiden. Meget udsandsynligt den lægger enorme mængder og slet ikke en elektrolytvæske der dels er så agressiv som NiCd/NiMH dels har samme kravlende egenskab.
Og den skal vise sig at være særdeles egnet. Ja, undrer mig over de ikke tog det valg fra start, men det har måske noget med designtidspunktet at gøre at man ikke havde sådanne kondensatorer dengang. Men så kunne man jo have brugt muligheden i QM-11'eren. Men der var det måske meget vigtigt at bibeholde "40 timers backup" for dels at den ikke skal fremstå ringere end forgængeren, dels for at have ét punkt på specifikationslisten der tydeligt overtrumfer Mühle Glashütte's og Wempe's nuværende modeller, der begge ligeledes har superkondensator-backup.

Nå, men jeg valgte som sagt at erstatte batterierne med samme superkondensator som jeg også kom i Mühle'n - lad os se nogle billeder af resultet:


Hullerne til de kabelbindere, der holdte de originale backup-batterier på plads er genbrugt. Monteringen af backup-kondensatoren er 100% reversibel hvis man af uransagelige årsager ønsker den væk igen. Det synes jeg betyder utroligt meget når man reparerer klenodier af denne kaliber. Det kan godt være man vælger en mere moderne tilgang til tingene, men det skal gøres med respekt dvs. om muligt så der ikke foretages ændringer, der er (så godt som) permanente. Og det er jo netop opfyldt her, da jeg kun udnytter den mulighed for montering, som findes i forvejen. Havde de huller ikke været der havde jeg dog blot brugt nogle af de andre skruer, evt. monteret længere skruer og gemt i de oprindelige i en lille pose inden i chronometret.


Det ser ud som om skruen rører kondensatoren. Det gør den nu ikke.
Jeg har ikke lavet nogle billeder undervejs. Dybest set er det jo blot en gentagelse af hvad jeg lavede på Mühle Glashütten fra midt 90'erne.
Der er plastic-skive (til at beskytte printbanerne med), alm. skive samt en fjederskive på undersiden af det store print. Normalt ville jeg sætte en fjederskive på møtriksiden, men det kunne ikke lade sig gøre. Men en fjederskive hører sig til så det ikke pludseligt rasler fra hinanden


Det slog mig lige at der ikke var et billede hvor man bedre kan se komponenterne, så det tog jeg lige et af ved samme lejlighed.


Et billede af hvordan der ser ud i kassen og forbindelsen til bipper og batterier har jeg heller ikke vist. Så det tog jeg også lige ét af. Misfarvningen inde i kassen er fra elektrolyt, der har dryppet ned fra de originale backup-batterier.

En anden fordel ved kondensator-backup fremfor NiCd er at NiCd batterier til stabilisere sig på en bestemt spænding mens en kondensator spændingsmæssigt nærmer sig opladningsspændingen asymtodisk og således at også den strøm, der lades med går asymtodisk mod nul (ja, i en perfekt verden, men en elektroly har meget lav selvafladning sammenlignet med NiCd). Dvs. at der ikke hele tiden går en forholdvis stor strøm fra hovedbatteriet til backup'en og resultatet siger jo sig selv - længere gang tid eller hvis man ser sådan på det, så lavere spændingsfald mellem batteriskift hvis man alligevel skifter dem med faste intervaller (jeg anbefaler en gang om året så man ikke pludseligt har lækkede hovedbatterier).

Og hvordan performer det så? Jo, aldeles fremragende! Hvor et par minutters backuptid vil være mere end rigeligt, så viser det sig at et par minutter skal vise sig at være noget af en underdrivelse.
Ladestrømmen er ret lav. Maximalt omkring 1 mA og den falder hurtigt. Efter 12 timers opladning har backupppen nået en spænding på 4,27 V (hovedbatterierne er på ~4,5). Jeg lader den kører og den kører, kører, kører og bliver ved med at køre. Efter 40 minutter synes jeg at bemærke at den ikke tikker helt så kraftigt længere og der er spændingen på kondensatoren faldet til 3,47 V. Vil gerne have den samlet så, jeg samler den. Efter 1 time og 45 min tikker den stadig! Og ved 2 timer og 15 min. kører den stadig omend det er tydeligt at det ikke varer længe før den ikke tikker kraftigt nok til at bevæge viserne. Jeg mister tålmodigheden og sætter hovedbatterierne i igen.

Klart at den nok ikke vil nå helt samme flotte resultat hvis man tager hovedbatterierne ud pga. de skal skiftes, men man skal nok nok lade dem køre meget langt ned hvis ikke der bare skal være 30 min. backup i den. Så jeg er da vildt imponeret over resultatet.

Og nå ja, behøver jeg sige at loddesiden af backup-kondensatoren har fået en gang lak. Igen præcist som med Mühle'n - nemlig med det formål at reparationen naturligvis skal være sådan, at den fint kan klare miljøet ombord på et skib såfremt man måtte ønske. Igen fordi når det drejer sig om et sådan klenodie, så skal det ikke bare skal ordnes så der virker - det er noget man vil gøre med køkkenradioen - men at det skal laves mindst lige så godt som oprindeligt.

[hannover_dk]

Som hele tiden i denne tråd - noget anderledes, men jo ikke sværere at følge med i, end at det står klart at der kan meldes - godt arbejde - skib klart
vh

[alsendk]

Jeg tog engang 5 stk eet ugers kurser i Cmos teknik
jeg er overrasket over at læse at denne teknik er ved at forsvinde ?
På den anden side så er den såmænd også forsvundet fra min hukommelse.....kan kun huske and gate, nandgate, og en flipflop 4090....ikke meget tilbage....suk

[McAllan]

alsendk Skrev:Jeg tog engang 5 stk eet ugers kurser i Cmos teknik
jeg er overrasket over at læse at denne teknik er ved at forsvinde ?

Forsvinde og forsvinde. Det vil nok gøre pænt ondt på vores moderne livsstil. Det, der menes er naturligvis de klassiske "diskret logik" kredse, hvoraf 4000-serien er den mest kendte. Bevares, de bruges da stadig fra tid til anden lige en enkelt IC her og der i ny og næ (og mest som SMD, ikke de store though hole som her), men hvor det i "gamle dage" ikke var ualmindeligt at spillemaskinen nede på den lokale bodega var spækket med dem, så sidder der i dag en lille tarvelig µC og varetager det hele. Der er fordele og ulemper ved begge, i kan sikkert selv gætte jer til dem.

Ja, du kan jo selv se på Mühle Glashütten og den er endda slet ikke spritny, men fra engang i midten af 90'erne. Ikke en eneste af slagsen selvom det i 70'erne og 80'erne havde været helt oplagt. I stedet en langsomt drevet µC og en special IC til nedstepning af de 4,19 MHz fra hovedetkrystallet (i den er der nemlig to, men det er det på 4,19 MHz der bestemmer tiden). Men altså, CMOS i sin basale betydning er ikke ved at forsvinde. Så godt som alle kredse, i hvert fald databehandlende, bliver lavet med CMOS teknik. Men meget klassisk CMOS logik ala 4000 serien er der altså ikke over dem. Jaja, der er da også stadig IC'er med 100% bipolar teknik (altså som i gamle dage før CMOS) til specielle formål, ikke mindst sværger mange audiophile jo til bipolar teknik og "antikverede" kredse som NE5532 tilbedes stadig med kultstatus.