Tak til willy for link til den spændende artikel.
– Ligeledes tak for invitationen til at besøge willy’s urverden; men Nej Tak!
Det lyder nok noget afvisende, så lad mig illustrere min i øvrigt aldeles fredsommelige holdning med en grafik:
På X-aksen er afbilledet urenes anvendelighed, og på Y-aksen deres pris.
Lad gå med, at et atomur, der har en umådelig høj grad af anvendelighed (og nødvendighed) virkeligt koster kassen; vi taler om armbåndsure.
Yderst på X-aksen finder vi de trivielt mange (gabende kedsommelige) billige quartz ure, der enkelt, billigt og pålideligt viser brugeren hvad klokken er.
Trækker vi - langs den blå kurve mod venstre, hæver vi os i pris, og træffer de gedigent udførte quartz ure,
hvor ingeniører, udviklere og designere har lagt flid, dygtighed, opfindsomhed og innovation ind i produktet.
Her træffer vi f.eks. ”The Citizen”, ”Rolex OysterQuartz”, ”Ω Marine Chronometer” og ”Seiko SpringDrive”.
Bevæger vi os, ad kurven - længere mod venstre, træffer vi de ganske anvendelige mekaniske ure, der dog ikke har quartz urenes umiddelbare og uproblematiske anvendelighed.
Det er klart, at jo længere vi bevæger os mod venstre, jo højere bliver prisen, og desto mere er der ”kælet for” produktet.
Personligt har jeg aldrig lagt skjul på, at min fascination i urverdenen går på uret som et praktisk instrument. Et ur med et job, anvendelighed og fornem ydelse.
Naturligvis tilkommer der også ved en så prosaisk tilgang, et stærkt element af ”feinsmeckerei”, nemlig glæden ved det gedigent og omhyggeligt udførte instrument.
Faktisk et ”feinsmeckerei”, der er så udtalt, at indkøb af instrumenter (herunder ure), bliver bedre end jobbet kræver. En bevidst valgt (mer)omkostning.
Ved dette valg, skal man ikke se bort fra brugs- og ejerglæden ved at betjene gedigent, holdbart, pålideligt og nøjagtigt ”kram”.
Det er selvfølgelig en liebhaverglæde, der
koster; men som ”mætter” psykisk ved at være en stadigt tilbagevendende oplevelse og fornøjelse.
Disse æstetiske betragtninger suppleres ofte af, at det gedigne (dyre) instrument / ur, i form af sin funktion...
- ofte har et smukt, selvfølgeligt og selvforklarende udseende/udtryk, hvilket yderligere bidrager til den æstetiske oplevelse.
Taler vi om guld, kan dette komme ind i billedet, selv på dette område.
I forbindelse med ure, er guld ofte et udtryksskabende (prestigeskabende?) metal, der tilføres et i øvrigt ganske velfungerende ur, og ikke nødvendigvis tilfører yderligere funktion eller nøjagtighed.
Blandt ”værktøjs urene”, sætter jeg selv pris på anvendelsen af guld i X-33:
På InHouse kaliberen 1666 ses, at lederbanerne er guldpletterede, hvilket giver forbedret holdbarhed overfor aggressivt miljø.
Den nedenfor afbillede Ω kaliber 1342:
…. Fungerer ganske udmærket med fortinnede lederbaner; men har hverken modstandsdygtigheden eller det visuelt lækre udtryk, som kal. 1666 har.
Et eksempel på guld anvendt som designmæssigt udtryk er:
Speedmaster Broad Arrow Enamel LE, hvor ”den ikke har fået for lidt”.
Her ses urkasse i gedigent 18K guld, rhodium platinerede og håndpolerede værkdele, platin rotor med 18K guld medaljon, og ellers alt det der kendetegner et overflødighedshorn.
Guld kan både være til funktion og til pynt; men uanset sammenhæng, er det interesseskabende og smukt.
Med et ”nøk” længere ad kurven mod venstre, finder vi en mængde gedigne, velovervejede og velfungerende mekaniske ure,
f.eks. Ω og længere mod venstre (hvor kurven begynder at stige stejlt) Rolex og Jaeger Le-Coultre.
Vi befinder os nu i et område, hvor store spring i pris ikke forbedrer urets funktion (tvært imod); men udførelse og valg af materialer bidrager stærkt til den æstetiske oplevelse.
Tager vi ”krumningen på kurven”, og går ind på den stejlt stigende del, op i område ”A”, finder vi:
… et ur som ”Lange 1” – Her fra:
Kaplans Auktion
I min optik, er dette ur tæt på uanvendeligt. I hvert fald hvis jeg visualiserer min egen arbejdssituation med en 50 kilos borehammer, til udtagning af kerneprøver i beton og granit.
Min hu til ure, befinder sig i område ”B”, mens denne tråd beskæftiger sig med område ”A”.
Ure af den pris, skønhed og kunstfærdighed – som er omdrejningspunktet for trådstarter, nyder min store beundring.
Men befindende mig i område ”B”, har jeg besvaret spørgsmålet: ”Er det bedste (bedst håndværksmæssigt fremstillede) ur også det mest interessante?” … således:
”Det bedste ur har en masse ånd, man kan beundre; men ingen sjæl man kan elske”.
Disclaimer: Dette indlæg er udtryk for en personlig holdning, og foregiver således ikke at være den (eneste) rigtige holdning.
Det foregiver end ikke, at ”mit område B” er rigtigt, og at willy’s område A er forkert.
Det understreger, at
din holdning er
rigtig for dig, uanset hvor du kan indtegne
dit område.
Det er der hvor du føler ligevægt og jordforbindelse mellem dine interesser, ambitioner og drømme.
Det er med overlæg, at jeg har tegnet områderne ”A” og ”B” uden en fællesmængde.
Willy’s talrige indlæg om bedre ure gennem årene, har ikke givet mig anledning til at opleve, eller forestille mig en sådan.
Med venlig hilsen - Geodoc
Willy
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
)
Willy