Kvalitetsforskel
#1
Lad mig starte med at skrive at dette ikke er ment som en provokation, blot min egen oplevelse.

Jeg købte mit første mekaniske ur, et Omega "Bond", for snart et år siden. Jeg er virkelig glad for dette ur, som har levet op til alle mine forventninger.

For et par uger siden besluttede jeg mig dog for at tilføje endnu et ur til samlingen. Og hvad var mere oplagt end at se på det sorte Planet Ocean Big Size, et virkeligt lækkert ur.

I går var jeg så ude og se på uret for første gang, og der er virkelig tale om kvalitet. Man kan mærke, at uret er solidt og kan holde til det meste. Derudover har uret en, efter min mening, fantastisk flot finish og stor detaljerigdom.

Jeg var ikke i tvivl om, at dette var uret for mig, men jeg blev nødt til at fjerne en sidste tvivl fra mit sind. Jeg havde aldrig haft et Rolex i hænderne, men kun set uret på billeder. Jeg gik derfor ind til Klarlund, hvor jeg fik lov til at sammenligne Planet Ocean med selveste "Seadwelleren".

Jeg har altid sagt til mig selv, at hvis jeg havde pengene, så ville jeg købe en Seadweller. Nu har jeg pengene, men har skiftet mening.

Jeg er for det første chokeret over, hvor billig lænken på Rolex-uret virker i forhold til den tunge Planet Ocean lænke. For det andet har Planet Ocean mange flere lækre detaljer, og med det Co-axiale værk er Omega ligeledes godt med på dette punkt.
I mine øjne kan Rolex Seadweller ikke måle sig med Planet Ocean, og jeg har svært ved at se, hvordan man kan retfærdiggøre den store prisforskel. Forstå mig ret, jeg kan stadig godt lide Seadwellerens klassiske design, men jeg er virkelig skuffet. Hvis man ser bort fra mærket, så vil de fleste tro, at Planet Ocean er det dyreste ur.

Det endte selvfølgelig med, at jeg gik direkte hen og købte en Planet Ocean 2200.50.00. Jeg har siden hen besluttet at beholde mit Omega "Bond", da dette stadig er et utroligt lækkert ur, og det var det, der startede min passion for ure.

Jeg håber ikke, at jeg har fornærmet de mange Rolex entusiaster og beklager den lange historie.

Jonas
Svar
#2
Først og fremmest tillykke med dit nye ur.
Jeg ender måske selv med at tage "lillebroren" (42 mm modellen) som mit første sports-ur.

Mht. kvaliteten, så er jeg enig i at lænken på Planet Ocean virker langt lækrere end på Rolex. Nu har jeg kun prøvet nogle submariners, men umiddelbart ser de rimeligt identiske ud.
Mht. detaljerne, så har jeg ikke rigtig noget at kommentere på. Men ingen tvivl om at Planet Ocean er flot!

Mht. det co-axiale værk, så er det stadig bygget på et "kedeligt" ETA-værk, mens SeaDwelleren har et in-house værk (så vidt jeg har forstået). Og dette har jo en stor rolle at spille for folk, samt at Rolex's dykkerure har en fin historie.
Mads Gjødesen vil helt sikkert gerne bidrage med en lille kommentar omkring værket, han er jo tosset med Rolex Icon_e_biggrin

Bare så du ved det, så er der vist en skjult pyroman i dig... du har netop startet en ildebrand, tror jeg <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->

Mvh. Martin
Svar
#3
Ha ha Martin visse brugere herinde er nok ikke helt enig i, at jeg er tosset med Rolex. Jeg har en svaghed for vintage Rolex sportsmodeller, men det er vist også det…. Der er enkelte områder ved Rolex jeg absolut ikke syntes om, så som deres meget traditionsbundne og ikke-innovative holdning til horologi. Meget konservative og stivnakkede.
MEN omvendt er jeg dybt fashioneret af myten og hypet omkring de eftertragtede modeller og kunsten at opsnuse de rigtige og flotte eksemplarer. Jeg mener enhver samling bør indeholde 5-7 klassiske Rolex modeller og disse har jeg erhvervet mig inden priserne ligger uden for min økonomiske rækkevidde.

Sammenligner man PO med SD ligger PO´s fordele netop i Rolex egne svagheder og deres mangel på udvikling. Som blandt andet lænken. Her er PO langt mere tung, solid og lækker. Som at sammenligne en Mercedes bildør med en Opel. Måske er de lige velfungerende og holdbare, men fornemmelsen er en helt anden.

Design og detaljer er svær at sammenligne. PO er fra 2005 og SD fra 1967. Så alt andet lige vil design og detaljer være flottere på PO, hvor SD er langt mere klassisk og tro mod sit 60´er design på både godt og ondt.

Finish og forarbejdning er på samme niveau. Både på kasse og værk.

Jeg vil nu mene at Rolex værket er en tand mere spændende end Omegas. Jeg er nok lidt farvet da Rolex har in-house mod Omegas ETA. Co-axialen opvejer det ikke helt. Rolex værket er nok markedets mest holdbare, driftsikre og præcise værk. ETA 2892 (som Omega 2500 er baseret på) ligger tæt på men mangler lidt. Specielt efter Rolex har indført balance broen på deres cal. 3xxx er de nærmest umulige at banke ud af trit.

Mht. ”value for money” vinder Omega´en i mine øjne hvis fokus udlukkende ligge i det produkt man får for pengene. Kigger man også på brand´et, historien samt gensalgsværdien kan SD godt være med. Så om man vælger Rolex frem for Omega ligger nok meget i den enkelte persons holdning til brand´et Rolex.

Begge ure er lækre og hører til blandt de bedste køb i den bedre ende af dykkerurs-kategorien.

Mads Gjødesen
Svar
#4
Mads Gjødesen Skrev:Design og detaljer er svær at sammenligne. PO er fra 2005 og SD fra 1967. Så alt andet lige vil design og detaljer være flottere på PO, hvor SD er langt mere klassisk og tro mod sit 60´er design på både godt og ondt.

Mads Gjødesen

At et design skulle være bedre fordi det er nyere????

JCL reverso, Rolex Submarinar, Cartier Tank, Bretling Navtimer, IWC Protogueese, Omega Pie Pan, Omega Speedmaster, AP Royal Oak....

Disse design ikoner har inspireret til mange, mange ure men de er ikke overgået. SD er bare en udvikling af den ægte vare, Submarineren og det er PO såmænd også. Derimod er Omega seamaster fra 1993 den ægte vare, men om det holder og bliver et design ikon må tiden vise, men noget tyder på det!

Der er ikke mange kreationer fra efter 2000 der overgår fortidens store designs, men nogle kan der være. Det tager bare lidt tid før vi ved det for godt design er tidstypisk og samtidig tidløst!

Godt design er kendetegnet - ikke ved at have mange detaljer, men ofte såre enkelt og når du har set det - kan du senere lukke øjnene og se det igen! Det holder og det inspirerer andre!

vh baun
Svar
#5
Mads Gjødesen Skrev:Ha ha Martin visse brugere herinde er nok ikke helt enig i, at jeg er tosset med Rolex. Jeg har en svaghed for vintage Rolex sportsmodeller, men det er vist også det…. Der er enkelte områder ved Rolex jeg absolut ikke syntes om, så som deres meget traditionsbundne og ikke-innovative holdning til horologi. Meget konservative og stivnakkede.
MEN omvendt er jeg dybt fashioneret af myten og hypet omkring de eftertragtede modeller og kunsten at opsnuse de rigtige og flotte eksemplarer. Jeg mener enhver samling bør indeholde 5-7 klassiske Rolex modeller og disse har jeg erhvervet mig inden priserne ligger uden for min økonomiske rækkevidde.

Min fejl Mads.
Det var egentlig heller ikke ment som at du var forelsket i Rolex. Jeg tænkte blot på din store interesse for vintage Rolex sportsmodellerne, og jeg vil lidt betragte SeaDwelleren som en af disse, hvorfor jeg også regnede med at du sikkert kunne kommentere på værket. Icon_e_smile

Mvh. Martin
Svar
#6
Jeg er helt enig med Mads G. Man skal nok passe på med at sammenligne Seadwelleren med Planet Ocean. Grunden til at jeg startede tråden er sådan set bare, at jeg er chokeret over, hvor umiddelbar stor forskel der er på de to ure.

Nu går jeg og venter på, at forhandleren ringer og fortæller mig, at min nye PO er kommet hjem. Den sidste model var lige blevet solgt, da jeg købte uret, men der er nu også noget særligt ved at modtage et helt nyt ur, som ikke har stået i et butiksvindue.

Jeg er stadig i tvivl hvad angår salg af min "Bond" 2531.80.00. Jeg er bange for, at jeg vil fortryde et eventuelt salg, da det er mit første "rigtige" ur. En af grundene til at jeg valgte at købe den sorte PO i Big Size var netop, at jeg allerede har et ur på 41 mm. Desuden hører de to jo næsten sammen i mine øjne. Men når man er en 21-årig studerende, så mangler man altid penge.

Jeg glæder mig under alle omstændigheder til at få PO hjem.
Svar
#7
Ok Baun det var dårligt formuleret fra min side. Vi er vist enige. Hvad jeg mente var, at det i 2005 er fysisk muligt at fremstille og producere detaljer og designe ure anderledes end i sen 60´erne. Omegas designere har haft noget mere frie rammer end da Rolex designede SD.

Om et design er godt/dårligt afhænger selvfølgelig ikke af graden af detaljer. Jeg er meget i Mies Van de Rohes filosofi om at "less is more".

/Mads
Svar
#8
Hej Jonas

Tillykke med uret! Icon_cool Icon_cool

Jeg syntes at du har lavet et glimrende valg!
Opvejet for og imod, og valgt udfra dine krav.

Og jeg tror ikke du har fornærmet Rolex elskere, de vælger udfra deres personlige krav og holdninger.

Endnu engang tillykke med uret.

Mvh

Henrik
Svar
#9
Hej

Lænkerne på Omega er stadig med stifter og rør, dog ikke i ure i 18 karat guld, de er med skruer.

MVH Peter
Svar
#10
Jesper G. Skrev:Stifter & rør – det lyder solidt ;=) (og jeg HAR prøvet et par Omega lænker med stifter og rør!)
I min bog er en lænke i ordentlig kvalitet naturligvis skruet sammen.
Med mindre man er novice, ved de fleste at lænkens vægt intet siger om kvaliteten.

Og stillingen er:
Oyster bracelet vs PO bracelet 87 – 2 LOL
Er der nogen, som ud over det religiøse i spørgsmålet, som kan sige lidt om hvorvidt skruer er stifter og rør overlegent, eller lidt pro et contra om de ting. Jeg har i alle fald ikke spor dørlige oplevelser med masser af stifter - men heller ikke med skruer, ud over at de kan være lidt svære at få op med tiden, men er det ene ensidigt bedst - kan man bedømme remme bare på det?
(jeg kan ex se på min herlige el primero rainbow rem. Første led i låsen er stift (den skal ikke skiftes) så gølger en del med skruer, (går ud fra det er for at man lettere kan skifte) og så igen nogle uden skruer - og skruerne gør ikke remmen smukkere.)
vh John
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)