Impulskøb, Omega Seamaster DeVille
#1
Jeg har længe kigget efter et ældre gyldent dresswatch. Jeg har egentlig hele tiden været hooked på et Rolex Precision, men har fået impulskøbt et Omega Seamaster, uden reelt at vide noget om det andet end en hurtig google søgning. Jeg vil derfor gerne bede om jeres vurdering af uret, for at høre om jeg har købt katten i sækken:

Salgståden havde følgende tekst: 
Citat:Omega Seamaster De Ville Automatic herrearmbåndsur af delvis forgyldt stål, gylden urskive med timemarkeringer og stregindex, datoangivelse ved 3-markør, krone med logo. Automatisk urværk. Værk no. 20995XXX. Cal. 562. Urkasse Ø 3,5 cm. ekskl. krone. Monteret med rem af sort krokopræget skind med spænde. Uret er renset og justeret af urmager 2016


Jeg har ikke fået nogen papirer med på justeringen fra urmageren som skulle have renset og justeret det, og har heller ikke fået en årgang for uret?

På forhånd tak!

İmage
İmage
İmage
İmage
Svar
#2
Hvad får dig til at tro, at du har købt katten i sækken?

Kassen er ikke forgyldt men derimod en bedre version man kalder guld på stål, dvs. kassen er i rustfrit stål og der blev valset 14k guld ovenpå samt skiven er så vidt jeg kan se hvid med perlemorseffekt og ikke gylden som der stod i annoncen. På billede nr. 2 kan man se, at glasset er revnet mellem kl. 1 og 2 men det generer ikke selve aflæsning af tiden. Personligt vil jeg havde fået skiftet glas inden salg men hvis prisen har afspejlet det og du er OK med det er det vel fint.
Seamaster De Ville er et über dress ur der også er über populær for tiden s¨å du har købt dig et dress ur Icon_smil 

Hvis prisen var under 5.000 kr. så er det vel godt gået, mellem 5-6000 kr. er normal og over det vil jeg sige, at det var en smule for meget.


Årgang er 1963, hvis vi antager at nævnte serienummer for værket er korrekt. [/url]
http://www.thewatchguy.com/pages/OMEGASERIAL.html

[url=http://www.thewatchguy.com/pages/OMEGASERIAL.html]
Svar
#3
Enig med Dwindler her !!

Den Seamaster DeVille du har købt er et af de fineste, der er lavet i Seamaster serien i 1960´erne - Omegas værker i 500 serien er nogle af de bedste værker, som Omega nogensinde har lavet og særligt kassen i din model, er meget tæt og beskytter værket bedre end de fleste ure på den tid.

Kassen er med fast bagkasse - dvs. at bagkassen ikke kan skrues eller vippes af. Hvis man vil til værket, så skal man gå ind fra forsiden af uret, ved først at afmontere lynette og glas, for derefter at tage værket incl. skive og visere ud fra fronten. Det er selvfølgelig lidt mere besværligt og bør foretages af en urmager, men gevinsten ved denne konstruktion er, at man får en meget tæt kasse. Derfor ser man ofte at værkerne i disse ure er meget meget velbevarede.

Jeg har tidligere haft et tilsvarende ur i den periode, hvor jeg samlede Omega vintage. Mit var dog uden dato og med kaliber 550, hvilket jeg fandt ud af sandsynligvis skyldtes, at uret var samlet og solgt oprindeligt i USA. 

På disse tider havde USA en meget voldsom toldsats på færdigsamlede ure og på urværker (på værkerne var satsen stigende, desto flere safirlejer, der var i værket) og derfor importerede Omega USA i stedet værker og kasser for sig, eller producerede selv kasserne, hvorefter urene blev samlet i USA til det amerikanske marked. Det kaliber 550, der sad i mit ur, var netop med færre lejer i forhold til kaliber 563, der ellers normalt sad i den pågældende reference, og slap således med en lavere importtold.


İmage

İmage

İmage

İmage
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#4
Tak for svaret dwndler!

Det er ikke fordi jeg decideret troede jeg havde købt katten i sækken, men når jeg ikke rigtig kender vintage ure, og i særdeleshed omega, så er det svært at se om der fx var lavet nogen dårlige reparationer, udskiftet til forkerte visere, krone osv.

Godt fanget med revnen i glasset. Det er meget tydligere på billedet end det er når man står med uret i hånden. Når jeg vender og drejer uret, kan det været helt umuligt at se, eller forholdvis tydeligt, afhængig af vinkel og lys. Men i nogen vinkler ligner det lidt at det godt kunne være i skiven og ikke i glasset. Hvis det er glasset, hvad vil det ca koste at skifte? Evt anbefale en fagmand i KBH som jeg kan få til at kigge på det?

Tak for historien pbr. Det er fascinerende med ure der er så gamle, er blevet brugt, og bare virker.

Nu er det jo et dress watch, og ikke et jeg vil brugt til hverdag. Nok nærmere 2-3 gange pr måned. Hvordan opbevarer og passer jeg bedst på det? Skal jeg trække det op en gang om dagen, eller bare når jeg skal bruge det? Eller skal jeg købe en watch winder?
Svar
#5
Gå med det 2 - 3 gange om måneden bare 5 - 10 timer af gangen. Så har det det bedst ift. at det bare ligger stille i flere måneder i træk. Du kan da også gå med det hver dag, men pas på med vand. Er uret ikke vandtæt og er der en lille utæthed pga. glasset kan selv kraftig regn give lidt fugtkader i uret hvis du er uheldig. Så tåler det måske bedst støvregn. Iøvrigt et pænt ur synes jeg.
Svar
#6
Jeg går med nøjagtig den samme model hver dag og er klar over at jeg ikke skal hverken bade eller dykke med det. Om du trækker det op eller lader det ligge i skuffen vil jeg mene er underordnet. Som pbr skriver er det en fremragende kvalitet og noget af det bedste Omega har produceret. Tilsyneladende er interessen voksende for disse modeller og dermed også priserne. Dit ur ser ud til at være i særdeles god stand og købsprisen synes jeg er yderst rimelig, også hvis det bliver nødvendigt med service indenfor en overskuelig fremtid. Var det mit ur ville jeg få skiftet glasset hvis der er en revne, det ville være ærgerligt hvis den smukke skive blev misfarvet af fugt.
P.N.
Svar
#7
(19-06-2016, 08:45 PM)stenstrupigen Skrev: Gå med det 2 - 3 gange om måneden bare 5 - 10 timer af gangen. Så har det det bedst ift. at det bare ligger stille i flere måneder i træk. Du kan da også gå med det hver dag, men pas på med vand. Er uret ikke vandtæt og er der en lille utæthed pga. glasset kan selv kraftig regn give lidt fugtkader i uret hvis du er uheldig. Så tåler det måske bedst støvregn. Iøvrigt et pænt ur synes jeg.
Tak for tippet. Jeg har et Seiko Sumo jeg bruger som hverdags ur, og det har på intet tidspunkt været meningen at det skulle erstattes. Derfor vil det også kun blive brugt som dress ur. :)

(20-06-2016, 12:08 AM)P.N. Skrev: Jeg går med nøjagtig den samme model hver dag og er klar over at jeg ikke skal hverken bade eller dykke med det. Om du trækker det op eller lader det ligge i skuffen vil jeg mene er underordnet. Som pbr skriver er det en fremragende kvalitet og noget af det bedste Omega har produceret. Tilsyneladende er interessen voksende for disse modeller og dermed også priserne. Dit ur ser ud til at være i særdeles god stand og købsprisen synes jeg er yderst rimelig, også hvis det bliver nødvendigt med service indenfor en overskuelig fremtid. Var det mit ur ville jeg få skiftet glasset hvis der er en revne, det ville være ærgerligt hvis den smukke skive blev misfarvet af fugt.
Sælger skrev at det er renset og justeret i år, men har ikke fået nogen papirer på dette. Jeg regner dog med at smutte en tur forbi krognos og få ham til at kigge på glasset. Håber at nå det i dag.
Svar
#8
(20-06-2016, 09:29 AM)Hyldager Skrev: Jeg regner dog med at smutte en tur forbi krognos og få ham til at kigge på glasset. Håber at nå det i dag.

Jørgen (og par andre vintage urmagere i byen) holder lukket både i dag og i morgen. Og glasskifte vil koste ca. 3-500 kr. hvis til originalt og 2-300 hvis til ikke originalt, vil jeg mene.
Svar
#9
(20-06-2016, 09:40 AM)dwndler Skrev: Jørgen (og par andre vintage urmagere i byen) holder lukket både i dag og i morgen .

På butikkens facebook side står der ellers at han holder åben mandag til fredag fra 11-17:30. Men der står så også et andet sted kan jeg se at han, som du siger, holder lukket mandag og tirsdag. Jeg venter til onsdag, tak for info.
Svar
#10
(20-06-2016, 09:47 AM)Hyldager Skrev:
(20-06-2016, 09:40 AM)dwndler Skrev: Jørgen (og par andre vintage urmagere i byen) holder lukket både i dag og i morgen .

På butikkens facebook side står der ellers at han holder åben mandag til fredag fra 11-17:30. Men der står så også et andet sted kan jeg se at han, som du siger, holder lukket mandag og tirsdag. Jeg venter til onsdag, tak for info.

Det er noget tid siden jeg var forbi ham men før i tiden var det som regel mandag og også tirsdag både han og Bo holdt lukket.
Det er noget Ivan (SVAJTS) også gør men hvis du bor tæt på kan du altid smutte forbi og tjekke.
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)