|
I dag blev der sået tvivl i mit sind !! ....HEUREKA !!! - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79) +--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70) +--- Tråd: I dag blev der sået tvivl i mit sind !! ....HEUREKA !!! (/showthread.php?tid=72215) |
I dag blev der sået tvivl i mit sind !! ....HEUREKA !!! - pbr - 21-07-2009 Det er sjældendt, at man kan identificere de øjeblikke i ens liv, hvor det rent faktisk tager en drejning - men der er en distinkt mulighed for, at dagen i dag er en sådan for mit vedkommende, i hvert fald når det drejer sig om ure. For en del af jer herinde (især måske de, som har læst min tråd om min samling i "Omega-afdelingen"), så er min interesse for ure centreret om dels vintage Omega dress og om moderne dykker-tool-ure, der ud fra en helt subjektiv betragtning falder i min smag. Jeg har nydt at have flere ure, at kunne skifte mellem alt efter behov og lyst. Samtidig har jeg angivet to af mine ure, som ure jeg aldrig vil skille mig af med - mit Seamaster 2254.50.00 og mit Constellation 36mm. En del af jer ved også, at jeg er ansat i Forsvaret og at jeg vil blive udsendt til Afghanistan til februar med ISAF 9. Da jeg ved, at det ur, som jeg vælger at tage med derned vil blive udsat for forhold og belastninger ud over, hvad der er tilfældet herhjemme, så har jeg investeret i to "tool-dykkere", som det er meningen at jeg tager med mig derned: Citizen JP2000-8E "Pingo" og Marathon GSAR. Men til morgen tog jeg mig selv i, at stille mig selv to væsentlige spørgsmål. Det ene var, om min samlerglæde i forbindelse med vintage-ure og min glæde ved at have flere ure, i realiteten vil vare ved ? (I praksis bruger jeg næsten kun ét eller to bestemte af mine ure regelmæssigt) Én ting er dog sikker - min fascination af "et godt ur" er kommet for at blive. Det andet spørgsmål udspringer af den tanke, at jeg i grunden er ked af, at jeg "er nødt" til at "nøjes" med ovenstående 2 ure i Afghanistan. Ikke sådan at forstå, at jeg gerne vil have alle mine ure med - nej, det skal forstås sådan, at jeg er klar over, at det/de ure, som jeg vil tage med mig derned og vil bære dernede, med sikkerhed vil have en helt speciel betydning for både mig (og senere for min søn), når jeg kommer hjem. Og derfor ærgrer det mig, at skulle bære et ur dernede, som med rimelig stor sikkerhed alligevel ikke vil være mit foretrukne, når jeg kommer hjem. Jeg kunne jo så vælge i stedet at tage mit 2254.50.00 med til Afghanistan og så acceptere at det vil få nogle skrammer, men at det i stedet vil vinde betydeligt i affektionsværdi. Men affødt af mine overvejelser i forbindelse med spørgsmål 1, er jeg kommet til at tænke på, om jeg i realiteten vil have større glæde af, at realisere alle mine ure og bruge pengene på EET virkelig godt ur i stedet for. Et ur, som jeg vil tage med mig til Helmand med accept af, at det vil få et par skrammer, men som jeg ved, at jeg vil bære med desto større glæde når jeg kommer hjem og måske resten af mit liv ?? Og i den forbindelse bliver mine tanker ved med at vende tilbage til Rolex Seadweller Deepsea, som jeg var så letsindig at prøve på mit håndled til urtræf hos Peter Halse for nylig !! Men selvom jeg realiserer alle mine ure her og nu, så er der dog stadig ikke til en Deepsea ............. men det nærmer sig !! Og de sidste penge kunne jeg måske nå at finde, inden februar 2010 !! Har jeg fået "kuller" i sommervarmen - er det bare en døgnflue i mit sind udsprunget af oplevelsen af et lækkert ur - eller er det virkelig en vej som vil give mig større glæde, end den jeg har valgt indtil nu ?????? Jeg ved det ikke - men jeg overvejer det alvorligt !!!! Må jeg høre evt. tanker om mine overvejelser fra jer andre ? (og venligst ingen "mærke-religiøse udbrud", tak !! Det er ikke dét, der ligger bag mine overvejelser og SLET ikke hvad jeg efterspørger) Reason for edit: Rettelse af en slåfejl Re: I dag blev der sået en tvivl i mit sind !! - Joepete - 21-07-2009 Peter, du er begyndt at glide, så der er kun ét at gøre: Afprøv, hvorvidt du kan "nøjes" med ét godt ur ! Mit gæt vil være, at du i et stykke tid vil elske det ene ur, men at du så får øjnene tilbage på det at samle - det ligger i dig, tror jeg - og det kan/skal man ikke bare kvæle Re: I dag blev der sået en tvivl i mit sind !! - Tukjær - 21-07-2009 Hedeslag..... At tage så dyrt et ur med derned er ganske simpelt skørt. Du ville ærge dig når de første ridser kommer. Med så dyrt et ur ender det med at du får hugget din arm af...... Tag dit 2254 med, og accepter at der kommer lidt ridser. Re: I dag blev der sået en tvivl i mit sind !! - pbr - 21-07-2009 ClausT Skrev:At Med så dyrt et ur ender det med at du får hugget din arm af...... He he .................. hvis jeg kommer i en situation dernede, hvor nogen vil hugge legemsdele af mig, så er jeg bange for, at de ikke nøjes med armen !!! Men gode input fra både du og Joepete, som jeg vil tage med i mine overvejelser ! Re: I dag blev der sået en tvivl i mit sind !! - Mester_phpbb3_import15772 - 21-07-2009 Hej Peter. Jeg har selv været udsendt flere gange og har ALDRIG haft min Sub med. Af mange grunde men bl.a at man kommer til at fattigt land og sådan et dyrt ur vil være attraktivt for mange at stjæle (evt. hugge hele din arm af Jeg er osse den slags samler der gerne vil have ure til forskellige formål og jeg synes da du har købt 2 geniale ure til en udsendelse. Så har du jo mulighed for at spare nogle penge op og glæde til at tage en tur ind til Klarlund når du kommer hjem ikk ? Mvh Bjarne Re: I dag blev der sået en tvivl i mit sind !! - Stenbukken - 21-07-2009 Jeg tror du har fået et hedeslag Du ville måske være rigtig glad for det ene ur i et stykke tid, men du vil savne nogle at skifte med. Så tag 2254. med hvis det er den du vil have med. Og accepter, hvis det får lidt ridser. Re: I dag blev der sået en tvivl i mit sind !! - Tukjær - 21-07-2009 På den anden side, så kan du jo bruge det store ur til at forsvare dig med <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> 2254 er på mange måde et perfekt valg, det er robust, det vejer og fylder ikke voldsomt meget..... Re: I dag blev der sået en tvivl i mit sind !! - pbr - 21-07-2009 Mester Skrev:Hej Peter. Du har måske nok ret ................ og godt at høre det fra én, der har været udsendt og kender til forholdene dernede. Jeg ville dog ikke være så nervøs for skader på uret - jeg har en stabsfunktion (MJUR) og selvom jeg ikke har tænkt mig at tilbringe alle 6 måneder indenfor hegnet, hvis jeg kan undgå det, så kommer jeg jo ikke til at gå patrulje normalt. Ridser ville jeg på forhånd have accepteret at uret ville få, hvis jeg besluttede mig for at tage det med. Men risikoen for tyveri er selvfølgelig til stede dernede i højere grad end herhjemme. Et ur! - Camaro - 21-07-2009 Hej Peter! Jeg har ofte tænkt, at nu var det slut, nu havde jeg et ur jeg aldrig tog af igen resten af livet. Men der er altid sket det, at 3 måneder efter har jeg fået lyst til et nyt ur. Ursamling er en sygdom, som rigtige samlere aldrig kommer ud af..... I forhold til nye ure (Seamaster, Deep Sea og lignende) sker der jo ikke noget ved at købe og sælge dem, det er lige som at købe en kaffemaskine, det er bare at gå ind i en butik. Prøv da at sælg de andre og køb et Rolex. Måske er du en et-urs-mand. Hvis jeg var det ville jeg klart købe en Sub. Hilsen Jan PS Sender et billede af det ur, som indtil nu har været tættest på mit "ene" ur:
Re: I dag blev der sået en tvivl i mit sind !! - hannover_dk - 21-07-2009 Tag et ur med du vil bruge når du kommer hjem 2254 er godt til formålet - og pas så godt på dig selv og kammeraterne - forhåbentlig når det at blive mindre farligt inden vh |