21-07-2009, 03:46 PM
Det er sjældendt, at man kan identificere de øjeblikke i ens liv, hvor det rent faktisk tager en drejning - men der er en distinkt mulighed for, at dagen i dag er en sådan for mit vedkommende, i hvert fald når det drejer sig om ure.
For en del af jer herinde (især måske de, som har læst min tråd om min samling i "Omega-afdelingen"), så er min interesse for ure centreret om dels vintage Omega dress og om moderne dykker-tool-ure, der ud fra en helt subjektiv betragtning falder i min smag.
Jeg har nydt at have flere ure, at kunne skifte mellem alt efter behov og lyst. Samtidig har jeg angivet to af mine ure, som ure jeg aldrig vil skille mig af med - mit Seamaster 2254.50.00 og mit Constellation 36mm.
En del af jer ved også, at jeg er ansat i Forsvaret og at jeg vil blive udsendt til Afghanistan til februar med ISAF 9. Da jeg ved, at det ur, som jeg vælger at tage med derned vil blive udsat for forhold og belastninger ud over, hvad der er tilfældet herhjemme, så har jeg investeret i to "tool-dykkere", som det er meningen at jeg tager med mig derned: Citizen JP2000-8E "Pingo" og Marathon GSAR.
Men til morgen tog jeg mig selv i, at stille mig selv to væsentlige spørgsmål. Det ene var, om min samlerglæde i forbindelse med vintage-ure og min glæde ved at have flere ure, i realiteten vil vare ved ? (I praksis bruger jeg næsten kun ét eller to bestemte af mine ure regelmæssigt) Én ting er dog sikker - min fascination af "et godt ur" er kommet for at blive.
Det andet spørgsmål udspringer af den tanke, at jeg i grunden er ked af, at jeg "er nødt" til at "nøjes" med ovenstående 2 ure i Afghanistan. Ikke sådan at forstå, at jeg gerne vil have alle mine ure med - nej, det skal forstås sådan, at jeg er klar over, at det/de ure, som jeg vil tage med mig derned og vil bære dernede, med sikkerhed vil have en helt speciel betydning for både mig (og senere for min søn), når jeg kommer hjem. Og derfor ærgrer det mig, at skulle bære et ur dernede, som med rimelig stor sikkerhed alligevel ikke vil være mit foretrukne, når jeg kommer hjem.
Jeg kunne jo så vælge i stedet at tage mit 2254.50.00 med til Afghanistan og så acceptere at det vil få nogle skrammer, men at det i stedet vil vinde betydeligt i affektionsværdi.
Men affødt af mine overvejelser i forbindelse med spørgsmål 1, er jeg kommet til at tænke på, om jeg i realiteten vil have større glæde af, at realisere alle mine ure og bruge pengene på EET virkelig godt ur i stedet for. Et ur, som jeg vil tage med mig til Helmand med accept af, at det vil få et par skrammer, men som jeg ved, at jeg vil bære med desto større glæde når jeg kommer hjem og måske resten af mit liv ??
Og i den forbindelse bliver mine tanker ved med at vende tilbage til Rolex Seadweller Deepsea, som jeg var så letsindig at prøve på mit håndled til urtræf hos Peter Halse for nylig !!
Men selvom jeg realiserer alle mine ure her og nu, så er der dog stadig ikke til en Deepsea ............. men det nærmer sig !! Og de sidste penge kunne jeg måske nå at finde, inden februar 2010 !!
Har jeg fået "kuller" i sommervarmen - er det bare en døgnflue i mit sind udsprunget af oplevelsen af et lækkert ur - eller er det virkelig en vej som vil give mig større glæde, end den jeg har valgt indtil nu ??????
Jeg ved det ikke - men jeg overvejer det alvorligt !!!!
Må jeg høre evt. tanker om mine overvejelser fra jer andre ? (og venligst ingen "mærke-religiøse udbrud", tak !! Det er ikke dét, der ligger bag mine overvejelser og SLET ikke hvad jeg efterspørger)
Reason for edit: Rettelse af en slåfejl
For en del af jer herinde (især måske de, som har læst min tråd om min samling i "Omega-afdelingen"), så er min interesse for ure centreret om dels vintage Omega dress og om moderne dykker-tool-ure, der ud fra en helt subjektiv betragtning falder i min smag.
Jeg har nydt at have flere ure, at kunne skifte mellem alt efter behov og lyst. Samtidig har jeg angivet to af mine ure, som ure jeg aldrig vil skille mig af med - mit Seamaster 2254.50.00 og mit Constellation 36mm.
En del af jer ved også, at jeg er ansat i Forsvaret og at jeg vil blive udsendt til Afghanistan til februar med ISAF 9. Da jeg ved, at det ur, som jeg vælger at tage med derned vil blive udsat for forhold og belastninger ud over, hvad der er tilfældet herhjemme, så har jeg investeret i to "tool-dykkere", som det er meningen at jeg tager med mig derned: Citizen JP2000-8E "Pingo" og Marathon GSAR.
Men til morgen tog jeg mig selv i, at stille mig selv to væsentlige spørgsmål. Det ene var, om min samlerglæde i forbindelse med vintage-ure og min glæde ved at have flere ure, i realiteten vil vare ved ? (I praksis bruger jeg næsten kun ét eller to bestemte af mine ure regelmæssigt) Én ting er dog sikker - min fascination af "et godt ur" er kommet for at blive.
Det andet spørgsmål udspringer af den tanke, at jeg i grunden er ked af, at jeg "er nødt" til at "nøjes" med ovenstående 2 ure i Afghanistan. Ikke sådan at forstå, at jeg gerne vil have alle mine ure med - nej, det skal forstås sådan, at jeg er klar over, at det/de ure, som jeg vil tage med mig derned og vil bære dernede, med sikkerhed vil have en helt speciel betydning for både mig (og senere for min søn), når jeg kommer hjem. Og derfor ærgrer det mig, at skulle bære et ur dernede, som med rimelig stor sikkerhed alligevel ikke vil være mit foretrukne, når jeg kommer hjem.
Jeg kunne jo så vælge i stedet at tage mit 2254.50.00 med til Afghanistan og så acceptere at det vil få nogle skrammer, men at det i stedet vil vinde betydeligt i affektionsværdi.
Men affødt af mine overvejelser i forbindelse med spørgsmål 1, er jeg kommet til at tænke på, om jeg i realiteten vil have større glæde af, at realisere alle mine ure og bruge pengene på EET virkelig godt ur i stedet for. Et ur, som jeg vil tage med mig til Helmand med accept af, at det vil få et par skrammer, men som jeg ved, at jeg vil bære med desto større glæde når jeg kommer hjem og måske resten af mit liv ??
Og i den forbindelse bliver mine tanker ved med at vende tilbage til Rolex Seadweller Deepsea, som jeg var så letsindig at prøve på mit håndled til urtræf hos Peter Halse for nylig !!
Men selvom jeg realiserer alle mine ure her og nu, så er der dog stadig ikke til en Deepsea ............. men det nærmer sig !! Og de sidste penge kunne jeg måske nå at finde, inden februar 2010 !!
Har jeg fået "kuller" i sommervarmen - er det bare en døgnflue i mit sind udsprunget af oplevelsen af et lækkert ur - eller er det virkelig en vej som vil give mig større glæde, end den jeg har valgt indtil nu ??????
Jeg ved det ikke - men jeg overvejer det alvorligt !!!!
Må jeg høre evt. tanker om mine overvejelser fra jer andre ? (og venligst ingen "mærke-religiøse udbrud", tak !! Det er ikke dét, der ligger bag mine overvejelser og SLET ikke hvad jeg efterspørger)
Reason for edit: Rettelse af en slåfejl
/Peter
"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
