Venner ser på Danmarks kort
En kort indføring i kartografiens mysterier.
Betragtes lokaliteten, Bromølle Kro, ses det, at 20 m kurven smyger sig ind om kroen i billedets SØ hjørne.
De blå cirkler beskriver højdeforholdene i umiddelbar nærhed. Landskabet rejser sig til imponerende højde på op til 80 m i en afstand af 4-500 m fra kroen.
Landskabet er bevokset med 100 årig bøgeskov, der lægger yderligere 20 meter til højden.
I SØ retning ligger den afvandede Åmose, der er flad som en pandekage.
Kommunikation.
Kroens beliggenhed er således at sidestille med, at være tæt omgivet af en massiv koncentration af 16 etagers huse.
I den åbne tragt i SØ retning ligger der ingen mobil master.
Enhver, der har kæmpet med mobil nettet, vil anerkende, at Bromølle Kro ligger dårligt for tele kommunikation.
Det var netop på denne kro jeg opholdt mig d. 24. September 2008, hvor jeg ”vandt” auktionen på min Speedmaster MarkV.
Det foregik på den måde, at jeg kl. 22:00 kørte op på højde 63, hvor der kunne etableres en skrøbelig internet kommunikation med omverdenen, via min mobile internet opkobling.
Auktionen.
Det var en længe imødeset auktion, så man må forestille sig scenariet: bælg mørkt og mutters alene i en iskold VW transporter parkeret yderligt på højde 63.
Omstændighederne taget i betragtning, faldt det mig ikke ind, atter at granske ’item description’.
Først da jeg havde modtaget uret, afleveret det til Peter Halse og han havde vendt det hvide ud af øjnene – vendte jeg tilbage til ’item description’.
Her fremgik det klart, at den tyske sælger (Taubenhertz), 1 døgn før udløb havde suppleret beskrivelsen med: ”Uret går ikke og er service krævende”.
- Hvor havde han dog ret!
Men denne sublime detalje havde jeg ikke nærvær til at overveje - hin aften på højde 63.
Forsendelsen.
Selve forsendelsen var godt nok et kapitel for sig. Jeg havde betalt omgående; men modtog først efter 3 opfordringer meddelelse om urets afsendelse og dets DHL tracking nummer.
Så begyndte løjerne.
– Det er jo altid spændende, at følge sin ”nye darlings” rejse, så jeg loggede ind på DHL’s hjemmeside og søgte min pakke.
Der var absolut intet respons på nogen kombination af pakke/collinummer eller noget som helst.
Telefonisk kontakt med DHL dagen efter kunne kun øge min ængstelse. Næeh DHL anvendte slet ikke numre med det antal cifre eller kombination.
Efter 2 mails til sælger svarede han 3 døgn senere. ”Alting var i orden, og pakken var på vej.”
Der var ingenting, der var i orden, og der ankom stadig ingen pakke.
I de følgende 4 dage afsendte jeg yderligere 2 mails, hvori jeg gav udtryk for min undren over at pakken stadig ikke var dukket op, og ikke var mulig at trace.
På femtedagen modtog jeg nedenstående svar:
Hello Torben
Are you joking??????
They say to me it will take 7-14 days to your home.
I will look now were the package is.
Do you think i am a thief or so??? - I go every day hard working.
Bye
Mohammed Mimoun
Det var ikke til større vederkvægelse for min sjælefred, at sælger både var en hårdt arbejdende mand og gik på arbejde hver dag.
Jeg var af den faste overbevisning, at han både var en plattenslager, svindler og en tyv.
Jeg skrev derfor løgnagtigt til ham, at jeg
naturligvis ikke troede han var tyv; men blot ønskede misforståelsen om pakkens tracking nummer opklaret.
Nå – men pakken ankom efter en forsendelsestid langt ud over det rimelige, og jeg gav ham et forbeholdent plus på E-Bay.
Katten i sækken.
At Peter Halse vendte det hvide ud af øjnene, kan jeg ikke bebrejde ham.
Den tilføjede beskrivelse: ”Uret går ikke og er servicekrævende” er århundredets underdrivelse af kendsgerningen, at sælger havde holdt guldfisk i det.
Det indebar dog i det mindste en fordel. Man kan ikke holde guldfisk i et ur, og samtidig gå med det… det skvulper for meget.
Urets eksteriør var derfor i rigtig fin stand. (ak ja – hvor fattigt, at jeg må forklare mig, at det trods alt er et nydeligt ur, udvendigt. SIC).
Restaureringen.
Under reparationsarbejdet havde Halse indbrud. Selv ikke en simpel tyveknægt gad rende med mit ur. Næeh, der skal rigtige amatører til at anskaffe sig sådant et ur.
Indbruddet forsinkede restaureringsarbejdet. Efterfølgende kom urmagernes højsæson, hvilket heller ikke var fremmende.
Efterhånden som Peter fik ”banket” rust af de forskellige dele, viste der sig behov for den ene reservedel efter den anden. Arbejdet har strakt sig over 4 måneder, hvilket jeg ikke kan gøre ophævelser over.
Faktisk vil jeg heller ikke bebrejde Peter, at han tjener penge. Er måske lidt undrende over, at det udelukkende skal være mine penge
Den akavede start.
Nu er uret endeligt kommet ”hjem til far”.
Det er simpelthen en ”darling”. Lige nøjagtigt så mærkværdigt, som jeg sætter så høj pris på.
I det berømte bakspejl står følgende krystalklart:
- kontroller om auktions beskrivelsen er blevet ændret i sidste øjeblik.
- I skal nok ikke overrende Peter Halse med reparationer på kaliber 1045.
- Magnum havde fuldstændigt ret i sin beskrivelse af værket.
Bortset fra, at man ikke skal græde over spildt mælk, kan uret nu præsenteres i al sin funky mærkværdighed.
De udskiftede dele ses nedenfor.
Det drejer sig om krone, ugedagshjul, datohjul m. skiftearm og fjeder.
Billederne illustrerer årsagen til forskellig patinering af dato- og ugedagshjul. Det sidste er af metal, mens det første er af hvid plastik, der tydeligvis mørkner.
Det indskiftede datohjul er nu i sort plast, med hvid bemaling.
Af skade
….. bliver man sjældent rig.
Men jeg er da blevet en erfaring og et ur rigere.
At uret er kommet op i den høje ende af markedsprisen for et ur i den stand er for så vidt ligegyldigt.
Ure, der kommer i min besiddelse, holder pludseligt op med at ”cirkulere”, så et salg er hverken påtænkt eller sandsynligt.
At Magnum havde fuldstændig ret om kaliberen er uomtvisteligt.
Sjældent har jeg hørt 2 urmagere (både senior og junior Halse) bande og svovle så meget over en akavet værkkonstruktion.
Nyd billederne, og navnlig at det ikke var dig, der købte ”katten i sækken”.
Med venlig hilsen – Geodoc