Svar: 3
Tråde: 1
Modtaget Likes: 0 i 0 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Jan 2012
Ny på forum (dog været her længe som gæst)
Hjælp mig for (horologiens) Guds skyld !!
Jeg sover ikke om natten. Jeg tænker kun på ure. Jeg ser tandhjul, værker, lunetter, remme m. foldespænder etc. Samtidig ser jeg mine penge fosse ud af kontoen.
Til tider vågner jeg med sved på panden, vækker min kone og spørger om det er rigtigt at hendes Tag Heuer, "kun" er et TH, eller var det "den rigtige" Rolex OP i guld og stål med perlemors dial.
Andre gange med et smil på læben og savl i mundvigen, fordi min 2001 blå Seamaster Pro Chonometer, pludselig lyser som de nye Super Lumi Nova i grønne og blå nuancer, som på de nye PO'er. For blot at bryde grædende og impotent sammen, når sandheden går op for mig.
Jeg har sparet sammen (først til JoePetes 2594.52, som jeg har fulgt siden han fik "den lille ny", og solgte to dage før målet var nået). Jeg har købt et impulskøb (SM 2225.80), som jeg har solgt igen med et tab på 500,- kr på fem dage (rekord?).
Håret er revet ud, skægget gror for langsomt, og jeg er desperat og som I kan forstå.......søvnløs!
Til det konkrete: Jeg har nu kig på en PO Chrono 2210.50.00 fra 2006. Jeg prøver at være grundig og researche på mit eventuelle køb, og spørger nu:
Hvornår (hvis overhovedet) løste Omega problemet med Cal. 3313? Er en 2006 en 3313A, 3313B eller 3313C?
Antager I at problemet var/er gældende for procenter eller promiller af modellen?
Jeg skal indrømme at jeg bruger mine ure som toolure eller beatere, som det vist hedder, og kan en chrongraph med eller uden svaghedder i værket klare sådan en behandling?
Min Seamaster 2001 er "patineret", men har trods brugen som hammer, fiskedræber, ølåbner etc. aldrig haft brug for reperation udover alm. service. (hvis jeg nogen sinde prøver at sælge mine elskede ure, bedes I venligst se bort fra dette indlæg!)
Hjælp mig! Jeg har brug for søvn, elskov med min Tag Heuer-befængte hustru og ikke mindst en lækker ny klokke!!
Ærbødigst (sikke en parade af entusiasme, kompetence, gentlemanship og venlighed dette forums brugere udstråler)
PopDoc
•
Svar: 6,129
Tråde: 559
Modtaget Likes: 151 i 91 svar
Givet Likes: 29
Tilmeldt: Apr 2008
Velkommen til forum, Morten
Godt, humoristisk og stadig indsigtsfuldt første indlæg - respekt for det
Cal. 3301/3303 havde lidt "start vanskeligheder", men disse blev hurtigt udbedret af Omega. Cal. 3313 har indkorporeret Co-Axial Escapement "oven i" 3301/3303 værket, og er, synes jeg, at betragte som et kompliceret værk. Ret forenklet kan man vel hævde, at jo mere kompliceret et værk er, destor mindre robust er det, og desto dyrere er det at servicere - som udgangspunkt. Det behøver dog ikke være SÅ skrøbeligt, som det her lyder, og medtænk også, at man på diverse fora stort set ikke hører "de gode historier", men kun hører om de værker/ure/modeller, som har haft nogle vanskeligheder.
Helt konkret, så ville jeg vælge en model, som var en del nyere end 2006. Det er altid rart at have den bedst opdaterede "version" af værket. Ved du allerede nu, at du giver den fuld gas med dit ur på armen, overvej så, hvorvidt du ikke skulle supplere dine ure med en true beater - et ur med et super robust værk, som kan tage alle tæskene. Alternativt, så sving over mod det, som du allerede HAR stiftet bekendtskab med: Et 7750 baseret værk, som i din Omega med cal. 1164. Der findes mange producenter, som anveder værket, og som har forbedret det og skabt et godt og holdbart værk, som er til at betale service på. Det er mere "jævnt", i horologisk øjemed, men derfor kan det jo godt være et rigtig fornuftigt valg til hverdagsbrug.
Tag detteher, det er både mit mest nøjagtige ur, og samtidig det, som kan "tåle mosten"
P.S.: Hvis du har forelsket dig en en PO Chrono, så go for it - og køb så en Seiko beater til det grove
De venligste hilsner, John
•
Svar: 3
Tråde: 1
Modtaget Likes: 0 i 0 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Jan 2012
Tak John
Selvfølgelig er du den første som responderer (du vil nok altid have en plads i mit "kolonnehjulshjerte", skal ikke misforståes, husk min TH-befængte og elskede hustru).
Et godt råd, som jo desværre betyder at jeg skal være mere tålmodig. Breitling? Hmmm Har en horologisk ubegrundet aversion over for dette mærke. En drømmebeater er vel i virkeligheden din Seiko MM 300, som i mine øjne blot vil blive flottere af tæsk, som man senere kan relatere til milepæl-agtige oplevelser, til lands, til vands og i luften. Et ur med personlige skrammer er skønt (når det alligevel aldrig skal sælges).
Det er en smule angstprovokerende at have penge som brænder i lommen, og samtidig gerne vil gøre et både passioneret og fornuftigt køb.
PO chrono'en opfylder vdog mange af mine våde (læs: Diver) drømme.
Morten
•
Svar: 6,129
Tråde: 559
Modtaget Likes: 151 i 91 svar
Givet Likes: 29
Tilmeldt: Apr 2008
Breitlingen var blot et eksempel på en producent, som - efter min mening - har gjort det godt med 7750 værket. Der kan sagtens findes andre producenter, som har gjort det lige så godt - så bare "take Your pick"
Og husk så, som jeg også skrev sidst i mit indlæg: Er du forelsket i en PO Chrono, så spring ud i det, og suppler med en Seiko diver til det "hårde"
De venligste hilsner, John
•
Svar: 2,424
Tråde: 158
Modtaget Likes: 161 i 80 svar
Givet Likes: 28
Tilmeldt: Sep 2007
Hmmmm et alvorligt tilfælde, som bør behandles med udsøgt delikatesse.
- Vedrørende tab, så har de fleste oplevet det. - 500 kr. på 5 dage, dvs. 100 kr/døgn for at eje et ur, der ikke er vel-indkøbt er selvfølgelig en del.
For mit eget vedkommende tabte jeg 45 kr./døgn på: Min første Speedmaster; men var 1/2 år om at bekvemme mig til at sælge
Internettet er en fantastisk opfindelse. Informations hastigheden er overordentlig stor, og tilsvarende informationsmængden.
Desværre er også "fejl-informations mængden" stor, f.eks. kan man på internettet konstatere, at:
# Jorden er flad
# Auswitch var en veldrevet familielejr
# Der har aldrig været mennesker på månen
# Titanium kan give allergi
Ak ja! - Nettet er den frodige grobund for "urban legends"
Jeg vil ikke kalde nettets kritiske kommentarer til kaliber 33xx for en "urban legend" - for Omega havde i den grad gjort sig fortjente til krasbørstige bemærkninger.
Det er imidlertid min holdning, at Omega ikke fortsat fortjener krasbørstige bemærkninger, når problemerne er afhjulpne.
I nedenstående serviceblad, er der redegjort for afhjælpning af kronograf-blokeringen, der var en væsentlig kilde til anke over 33xx.
At der fandtes A, B & C udgaver af 3313, var nyt for mig, så jeg måtte lige søge lidt, for at opdatere mig: Calibre 3313 fixed.
Desværre svarer ovenstående ikke tilfredsstillende på hvilken type en årgang 2006 er - beklager.
En kronograf, der kan blive mere karakterfuld (smukkere?) ved at "få nogle tæsk" - synes jeg er vanskeligere.
Uret, der nu har slået følgeskab med mig i 43 år, og oplevet alt er ganske vist kun en minutkronograf:

Seamaster Chronostop udrustet med kaliber 865, der er en forenklet 861.
.... men er i mine øjne blot blevet mere karakterfuld, og i hvert fald en højt skattet følgesvend.
Set i det perspektiv, kunne et bud på en kronograf, prædestineret til at tage nogle tæsk, godt være en 145.0007 (145.0008) Chronostop.
"Kun" vandtæt til 120 m - og derfor måske ikke den mest oplagte (almindelige) til at opfylde de hede/våde(?) diverdrømme.
Iøvrigt må jeg rette en lille misforståelse om "kolonnehjuls hjertet" - Det er i en knaststyret kronograf, der findes et hjertestykke.
Ellers er jeg ganske enig med Joepete, bortset fra hans pudsige indfald med en Breitling, der virkelig ikke er noget vi taler om på et pænt forum
Med venlig hilsen - Geodoc
•
Svar: 6,129
Tråde: 559
Modtaget Likes: 151 i 91 svar
Givet Likes: 29
Tilmeldt: Apr 2008
Det er da sjovt, som folk springer over min "evige" anbefaling:
Er du forelsket i en PO, så spring ud i det (og suppler med en Seiko diver til det grove)
Håber et tredie forsøg på at tydeliggøre min pointe lykkes
Hvis ikke, kunne jeg sagtens finde på at "belejre" tråden med billeder af denne karakter:
Lidt bling kunne en PO jo vel sagtens trænge til  Sorry  I bestemmer selv, siger jeg bare  <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
God vind med projektet, Morten
De venligste hilsner, John
•
Svar: 2,424
Tråde: 158
Modtaget Likes: 161 i 80 svar
Givet Likes: 28
Tilmeldt: Sep 2007
Hej Joepete - jeg er klokkeklart enig med dig om: "Er du forelsket i en PO, så spring ud i det"  - Det kan siges længere; men ikke bedre
Med venlig hilsen - Geodoc
•
Svar: 3
Tråde: 1
Modtaget Likes: 0 i 0 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Jan 2012
Tak for input
Chronostop'en er virkelig flot og i min optik, et godt eksempel på et ur med personlighed, ikke mindst pgra brugsspor (udtrykket "tæsk" er lidt vulgært).
Hvad angår billedet fra John, kan jeg ikke rigtig identificere modellen. Der er ganske enkelt for meget genskin, selvom jeg monterer mine solbriller og piller lidt ved skærmopløsingen. Jeg gætter dog på at det er en "Breitbling"
Jeg går i tænkeboks, måske skulle jeg blot være mere tålmodig, evt vælge en nyere model.
Morten
•
|