21-02-2007, 12:57 AM
pro2com Skrev:Giver min bruger her ikke også adgang til selve vintageure.dk til køb og salg?
Ved ik om jeg må give kontaktinfo her men eller kan jeg oprette mig der og sætte det til salg for eventuelle købere
Denne side drives af indtægterne fra salgssiden, og normalt bliver der derfor ikke sat pris på, når folk forsøger at oprette deciderede salgstråde her i forummet.
Jeg vil foreslå, at du forsøger at tage lidt bedre billeder eller beskriver problemer med uret.
Forsøg blandt andet at trække uret op manuelt og se hvor præcist det går. Sammenlign fx med DR1 eller noget andet let tilgængeligt.
Hvis uret fx taber meget, så kan det være tegn på at en smøring er nødvendig eller andet. Hvis det desuden føles mærkeligt ved optrækning vha. kronen, så kan det også være et skidt tegn, men det kan være svært at føle for en uerfaren.
At uret mangler sekundviser trækker væsentligt ned i salgsprisen i mine øjne, medmindre du kan finde en køber, som gider have det uden.
Det vil se dumt ud at få påsat en ny sekundviser og beholde de gamle visere, da der formentlig vil være en væsentlig synlig forskel. Et sæt nye visere kan koste op mod 500 at få sat på. Et nyt glas koster omkring 300 kr.
De priser John/ Hannover er kommet med lyder meget fornuftige, medmindre at værket har lidt meget skade.
Jeg fik poleret urkassen svagt på mit Seamaster fra 1965 med 562 værk, der næsten er identisk, skiftet glas, påsat ny krone samt renset skiven en anelse og derudover et sædvanligt eftersyn med rensning og smøring hos Bo Mølbak til 1400 kr.
Dette skal du dog kun betragte som vejledende pris, da det afhænger af det enkelte ur og dets stand.
Mht. dit Certina, så kunne du jo også forsøge at tage et billede af dette, dog gerne noget bedre end det foregående. Det er muligt at hvis det er i nogenlunde stand, så kan det måske indbringe 500 kr. eller mere, helt afhængigt af modellen og stand.
Held og lykke med det. Overvej eventuelt om der ikke er et enkelt af urene, der kunne være sjovt at beholde som minde om en en sjov handel.
Mvh. Martin

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)