Omega de Ville dameur - godt køb?
#7
Tak til alle der svarede i denne tråd.

Jeg fik uret fredag og dat viste sig at være i bedre stand end jeg umiddelbart havde troet/frygtet. Det var en lille 20mm hvor kassen ikke er stort større end lænken - men det var også ønsket fra min kone.

Forhistorien er at vi sammen har kigget på en del ure i kategorien "små gyldne pynteure til fest" og jeg efterhånden havde skudt mig ind på at det var denne stil der var ønsket og jeg fik ret! Hun var/er meget glad for uret og stilen. Hun har i forvejen et par større ure - som hun har "lånt" fra min samling, som hun bruger til dagligt. Men, hun mente ikke at et dykkerur eller et military-stil ur passer til kjole og små sko...

Jeg var ved Klarlund og få nyt batteri i og urmageren der mente at uret var 25-30 år gammelt og i god stand. Ydermere kunne han oplyse at Omega for ca. en måned siden havde stoppet med at levere reservedel m.m. til dette ur, så han frårådede mig at bruge penge på nyt glas, restoration af lænke eller lignende... Han kunne angiveligt se det ud fra nummeret på bagkassen som er 1353. Jeg formoder dette er klaiber nummeret?

@McAllan; "Jeg ville ikke have købt det med mindre jeg vidste at ét eller andet hunkønsvæsen i min omgangskreds ville blive glad for det."
- Det var netop derfor jeg købte det... Og er i øvrigt enig med dig!

@hannover_dk: "Herinde er vi alle vel 99% til mekansike ure og ikke quarts, men det gælder jo absolut ikke nødvendigvis vores bedre halvdele - som har bedre evne til at abstahere fra det hylende morsomme i tandhjul som drives af fjeder. "
- I det forhold tror jeg min kone og jeg er som flest. Jeg nærer stor kærlighed til mekaniske ure, særligt med optræk, mens min kone nok bare vil have et ur der går. Jeg har lokket hende till at overtage et automatik fra mig og det er ok, omend hun synes det er irriterende at det ikke går når hun ikke har det på Icon_e_wink

Alle yderligere informationer om uret modtages med glæde - jeg holder af at vide så meget som muligt om et ur, men tror da egentligt at min bedre halvdel er ret ligeglad jævnfør ovenstående argument. Icon_smil

Mvh

Mikkel
Svar


Beskeder i denne tråd
[Intet emne] - af McAllan - 14-05-2007, 01:32 PM
Det er vist god nok! - af baun - 14-05-2007, 01:34 PM
[Intet emne] - af hannover_dk - 14-05-2007, 07:49 PM
Jeg prøvede... - af baun - 14-05-2007, 08:11 PM
Re: Jeg prøvede... - af Jesper B - 14-05-2007, 09:50 PM
Tak for hjælpen - af Mikkel_Kbh_V - 21-05-2007, 09:39 AM
[Intet emne] - af Peter - 24-05-2007, 02:40 AM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)