20-02-2008, 06:52 PM
Tallet fire: 4 , IV eller IIII:
For ca. 20 år siden blæste en viser af et kirkeur, viseren havnede nede mellem gravstenene, og menigheden besluttede at nu skulle hele uret ses efter og skiven renoveres.
Da man skulle igang med rengøring af skiven, så man ved afdækning af den gamle maling, at der indenunder malingen var en tidligere tal-ring, hvor tallet 4 var vist som IV, og dette bragte igen emnet frem hvor vidt at det skal vises som IV eller IIII.
Den mest almindelige mening er at man viser fire streger i højre side for at skiven er i harmonisk balance. Tallene er jo oftest fyldt ud med sort lak, og det virker voldsomt og skævt (asymmetrisk) når der modsat det svære ottetal VIII, kun står et IV. Eller hvis vi ser på hele den venstre side med VIII, XI og XII - bliver højre side meget tynd, kun med IV.
Britten slår fast i sin bog Old Clocks and Watches 1899, at det var sjældent at IIII blev brugt, men i stedet IV som var mere ortodoks. Dette er der flere der stiller sine tvivl overfor, da man på mange, mange kirker har fundet tallet IIII, men almindeligvis med den sidste bjælke formet som et J. I en bog fra Hereford Kirke 13. årh., vises der et tal med fire bjælker, men hvor den sidste bjælke bukker om i modsat retning. I et regnskab fra St.Margaret, Westminster ser vi en betaling på; Fourpence (IIIJd) i 1586, og i 1593. Salg af 104 (CIIJ) pund bly i 1515, og man nævner også King Edward d.4 som (IIIJth). Disse bogstaver er typiske på mange andre kirkeregnskaber.
Et yderligere eksempel på den sidste bjælke i firtallet ser vi fra en urmagerbog i 1903, Berlin. Her er en detaljeret beskrivelse af en gammel skive. På urskiven er den sidste bjælke på 3 og 4 - men ikke på 1 og 2 - fremstillet med en hale som på et J. Den sidste bjælke på 6, 7 og 8 var udført med en mere kunstfærdig stil, og på 9, 10 og 11 var halen en del af X.
Brittens konklusion på IV stammer sikkert fra Rees, Cyclopedia? Britten brugte en del graveringer fra denne bog som illustration. The Cyclopedia blev trykt i perioden 1801-20, og et stor antal personer og eksperter var sat til at skrive om de forskellige objekter. Urmageriet blev gennemgået af R. William Pearson, som selv havde designet et astronomisk ur, der også bliver demonstreret i Cyclopidiaen. Dette har en skive som bl.a. viser IIII, men der er mange andre graveringer der viser tallet IV; så praksis er ikke konstant. De fleste tegninger var lavet af John Farey, og graveret af Wilson Lowry, så det er umuligt at placere ansvaret på nogle af d´herrer. Britten illustrerede også to ure; et i en form som en lås, af Gio B Mascarone, Milan, og et andet der lignede en bog af Dionistius, Pomerania. De var begge dateret til det tidlige 17.årh, og havde deres firtal vist som IV. Men ser vi på de originale dokumenter fra Bibliotek nationale, er de tegnet med fire bjælker (IIII). Senere i 1989 blev Dionistius ur solgt på en auktion i Tokyo - her kunne uret opleves og beundres, og også her ser vi originalen med fire bjælker, og der er en indskription til The Duke of Pomerania d.14, her er fjortentallet skrevet som XIIII,- også dette er gengivet forkert i Britten. Yderligere er et klosterur m. alarm hos Britten illustreret med fire bjælker (IIII), og som 9 har han tegnet VIIII.
På Grosvenor Museum ser vi på en del gamle romerske gravstene at f.eks. tallet 29 dage er vist som XXVIIII, en soldat der døde som 44 årig (XLIIII), og havde tjent hæren i 24 år (XXIIII). En anden ekspert skriver i 1874 at Romerne havde modvilje mod at bruge IV fordi dette var begyndelsesbogstavet til navnet Jupiter. En forklaring kunne være, at det tidligste brug af IV på engelske ure blev brugt af Joseph Knibb på ure med romersk slag. Han havde nemlig fundet et system der krævede mindre energi til at tælle og gengive slagene på malmklokken. Et ur der gik lang tid skulle hvert døgn slå 78 slag efter det gamle princip (med IIII), men med IV og Knibb´s princip krævede det kun 30 slag. Joseph Knibb startede med at videregive dette tal-symbol på sine skiver som IV. Vi har senere set ure fra berømte personer som Tompion og Daniel Quare bruge dette tal og slagsystem. Det senest noterede ur med romersk slag og IV var fra Mudge 1770. Dette brugte dog slagrække istedet for slagskive.
Den første trykte bog som beskriver et ur, er fra 1547. Titelsiden gengiver en 24-timers skive med 4 som fire bjælker IIII, og 9 som IX, 14 er XIIII, og 24 er XXIIII. Den tidligste brug af IV som 4, er nævnt i et arbejde af Caspar Schott 1664 hvor han illustrerer arbejdet med en oval skive, og vi ser en skive fra Huygens 1673 hvor skiven bærer et IV, det samme gælder et vandur af Chr. Kummel 1752 som også har IV.
Det er i den første halvdel af 17.årh. vi ser i kirkeregnskaber at benævnelser om penge så småt overgår fra romerske tal til arabiske. De fire streger bliver erstattet af tallet 4, som egentlig er lavet af et V og en streg I.
Det berømte ur i Venedig har 4,9,14,19 og 24, alle med bjælker; men tallet ovenover urskiven har IV. På kirken i Florence ser vi de samme figurer, men her på en 24 timers skive. St.Leonhardt, Treviso har IV og IX. Et italiensk ur fra 1572 har IV og IX, et 12 timers ur fra Piazza della Liberta i Udine har IIII i stedet for 4, og VIIII for 9.
Klosterure ser ud til altid at ha´ brugt fire bjælker IIII.
Østrig er stabil med hensyn til at bruge IIII; men brugen af IV er dog blevet set. Synagoen i Prag, tidligere østrigs territorium, har en skive af jødisk karakter hvor uret går baglæns. På denne skive er 4 vist som IV.
I Schwartzwald er næsten alle ure med IIII(4), og IX(9). Sjældent kan vi dog støde på 9.tallet skrevet som VIIII.
USA og Frankrig har altid brugt IIII. I Frankrig sker der dog ændringer under revolutionen, og de nye skiver der her bliver indført.
I Skandinavien ser vi på rådhuset i Oslo og Vor Frelsers Kirke (1699), København brugen af IV - men hvordan det oprindelig var malet vides ikke!
Vi kan altså konkludere at begge typer af tallet 4 er blevet brugt, men IV oftest før 17.årh. og at fire bjælker IIII senere er blevet brugt for at harmonere skiven, og gøre den lettere læselig, eller den kan være udsprunget af det romerske slagsystem.
For ca. 20 år siden blæste en viser af et kirkeur, viseren havnede nede mellem gravstenene, og menigheden besluttede at nu skulle hele uret ses efter og skiven renoveres.
Da man skulle igang med rengøring af skiven, så man ved afdækning af den gamle maling, at der indenunder malingen var en tidligere tal-ring, hvor tallet 4 var vist som IV, og dette bragte igen emnet frem hvor vidt at det skal vises som IV eller IIII.
Den mest almindelige mening er at man viser fire streger i højre side for at skiven er i harmonisk balance. Tallene er jo oftest fyldt ud med sort lak, og det virker voldsomt og skævt (asymmetrisk) når der modsat det svære ottetal VIII, kun står et IV. Eller hvis vi ser på hele den venstre side med VIII, XI og XII - bliver højre side meget tynd, kun med IV.
Britten slår fast i sin bog Old Clocks and Watches 1899, at det var sjældent at IIII blev brugt, men i stedet IV som var mere ortodoks. Dette er der flere der stiller sine tvivl overfor, da man på mange, mange kirker har fundet tallet IIII, men almindeligvis med den sidste bjælke formet som et J. I en bog fra Hereford Kirke 13. årh., vises der et tal med fire bjælker, men hvor den sidste bjælke bukker om i modsat retning. I et regnskab fra St.Margaret, Westminster ser vi en betaling på; Fourpence (IIIJd) i 1586, og i 1593. Salg af 104 (CIIJ) pund bly i 1515, og man nævner også King Edward d.4 som (IIIJth). Disse bogstaver er typiske på mange andre kirkeregnskaber.
Et yderligere eksempel på den sidste bjælke i firtallet ser vi fra en urmagerbog i 1903, Berlin. Her er en detaljeret beskrivelse af en gammel skive. På urskiven er den sidste bjælke på 3 og 4 - men ikke på 1 og 2 - fremstillet med en hale som på et J. Den sidste bjælke på 6, 7 og 8 var udført med en mere kunstfærdig stil, og på 9, 10 og 11 var halen en del af X.
Brittens konklusion på IV stammer sikkert fra Rees, Cyclopedia? Britten brugte en del graveringer fra denne bog som illustration. The Cyclopedia blev trykt i perioden 1801-20, og et stor antal personer og eksperter var sat til at skrive om de forskellige objekter. Urmageriet blev gennemgået af R. William Pearson, som selv havde designet et astronomisk ur, der også bliver demonstreret i Cyclopidiaen. Dette har en skive som bl.a. viser IIII, men der er mange andre graveringer der viser tallet IV; så praksis er ikke konstant. De fleste tegninger var lavet af John Farey, og graveret af Wilson Lowry, så det er umuligt at placere ansvaret på nogle af d´herrer. Britten illustrerede også to ure; et i en form som en lås, af Gio B Mascarone, Milan, og et andet der lignede en bog af Dionistius, Pomerania. De var begge dateret til det tidlige 17.årh, og havde deres firtal vist som IV. Men ser vi på de originale dokumenter fra Bibliotek nationale, er de tegnet med fire bjælker (IIII). Senere i 1989 blev Dionistius ur solgt på en auktion i Tokyo - her kunne uret opleves og beundres, og også her ser vi originalen med fire bjælker, og der er en indskription til The Duke of Pomerania d.14, her er fjortentallet skrevet som XIIII,- også dette er gengivet forkert i Britten. Yderligere er et klosterur m. alarm hos Britten illustreret med fire bjælker (IIII), og som 9 har han tegnet VIIII.
På Grosvenor Museum ser vi på en del gamle romerske gravstene at f.eks. tallet 29 dage er vist som XXVIIII, en soldat der døde som 44 årig (XLIIII), og havde tjent hæren i 24 år (XXIIII). En anden ekspert skriver i 1874 at Romerne havde modvilje mod at bruge IV fordi dette var begyndelsesbogstavet til navnet Jupiter. En forklaring kunne være, at det tidligste brug af IV på engelske ure blev brugt af Joseph Knibb på ure med romersk slag. Han havde nemlig fundet et system der krævede mindre energi til at tælle og gengive slagene på malmklokken. Et ur der gik lang tid skulle hvert døgn slå 78 slag efter det gamle princip (med IIII), men med IV og Knibb´s princip krævede det kun 30 slag. Joseph Knibb startede med at videregive dette tal-symbol på sine skiver som IV. Vi har senere set ure fra berømte personer som Tompion og Daniel Quare bruge dette tal og slagsystem. Det senest noterede ur med romersk slag og IV var fra Mudge 1770. Dette brugte dog slagrække istedet for slagskive.
Den første trykte bog som beskriver et ur, er fra 1547. Titelsiden gengiver en 24-timers skive med 4 som fire bjælker IIII, og 9 som IX, 14 er XIIII, og 24 er XXIIII. Den tidligste brug af IV som 4, er nævnt i et arbejde af Caspar Schott 1664 hvor han illustrerer arbejdet med en oval skive, og vi ser en skive fra Huygens 1673 hvor skiven bærer et IV, det samme gælder et vandur af Chr. Kummel 1752 som også har IV.
Det er i den første halvdel af 17.årh. vi ser i kirkeregnskaber at benævnelser om penge så småt overgår fra romerske tal til arabiske. De fire streger bliver erstattet af tallet 4, som egentlig er lavet af et V og en streg I.
Det berømte ur i Venedig har 4,9,14,19 og 24, alle med bjælker; men tallet ovenover urskiven har IV. På kirken i Florence ser vi de samme figurer, men her på en 24 timers skive. St.Leonhardt, Treviso har IV og IX. Et italiensk ur fra 1572 har IV og IX, et 12 timers ur fra Piazza della Liberta i Udine har IIII i stedet for 4, og VIIII for 9.
Klosterure ser ud til altid at ha´ brugt fire bjælker IIII.
Østrig er stabil med hensyn til at bruge IIII; men brugen af IV er dog blevet set. Synagoen i Prag, tidligere østrigs territorium, har en skive af jødisk karakter hvor uret går baglæns. På denne skive er 4 vist som IV.
I Schwartzwald er næsten alle ure med IIII(4), og IX(9). Sjældent kan vi dog støde på 9.tallet skrevet som VIIII.
USA og Frankrig har altid brugt IIII. I Frankrig sker der dog ændringer under revolutionen, og de nye skiver der her bliver indført.
I Skandinavien ser vi på rådhuset i Oslo og Vor Frelsers Kirke (1699), København brugen af IV - men hvordan det oprindelig var malet vides ikke!
Vi kan altså konkludere at begge typer af tallet 4 er blevet brugt, men IV oftest før 17.årh. og at fire bjælker IIII senere er blevet brugt for at harmonere skiven, og gøre den lettere læselig, eller den kan være udsprunget af det romerske slagsystem.
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)