27-08-2012, 07:49 PM
Inspireret af noget KlausM skrev i en anden tråd om baggrunden for folks urinteresse, tænkte jeg det kunne være sjovt med folks historier.
Vi har gjort det før, men denne gang vil jeg bruge lidt mere spalteplads på det, så hvis du ikke er til lange historier, skrevet af en der ikke skriver til daglig, skal du trykke tilbage i din browser nu.
Mange fortæller hvorledes de stod med en flad næse imod urmagerens rude allerede som børn, og husker også deres første ur, som de beskriver malende og spændende.
Det kan jeg desværre ikke - i mange mange år interesserede ure mig overhoved ikke.
Dog har jeg en svag erindring om et digital-ur med lommeregner engang i skoletiden, men det er nok hvad jeg kan prale af.
Nej, det hele begyndte først for mig, på min trediveårs fødselsdag.
Min hustru mente at det var på tide med et ordentligt ur (hvilket hun har fortrudt et par gange siden) og havde i anledningen købt et Seiko Arctura Kinetic Titanium til mig.
En super gave, som skulle få vidtrækkende – skal vi kalde det konsekvenser.
Med min nye kærlighed på armen satte jeg mig i sofaen og googlede ”armbåndsur”
HEY, hvad var det? En helt ny verden foldede sig langsomt ud, jo flere klik jeg foretog.
Rolex, Omega – jo, det havde jeg hørt før. Men hvad var nu Panerai, Breitling, Patek, Lange, VC osv. osv.
Jeg havde i tredive år levet i et parallel samfund, hvor et ur bare var et ur.
Men hold da op, hvor var jeg gal på den.
Det varede ikke længe før jeg begyndte at støde på onlinefora, hvilket på daværende tidspunkt også var noget helt nyt for mig.
Et digitalt ”mødested” hvor folk med samme interesser debatterede. Ahhr, tænkte jeg – det er sgu lige i overkanten, men det gik alligevel slag i slag.
I starten brugte jeg måske en halv time om ugen, bare lige for at se hvad der blev snakket om.
Det eskalerede dog hurtigt og blev nærmest til et afhængighedsforhold og jeg læste ALT hvad der blev skrevet på de fora, jeg var begyndt at følge.
Jeg sugede viden til mig og blev inspireret af alle de folk der bidrog med deres afsindige flotte og spændende ure.
Efter en rum tid samlede jeg mod til mig, oprettede en bruger og lavede min første post på Urforum, hvor det ene ord tog det andet, og den første post, blev hurtig til mange.
Langsomt men sikkert, blev der læst en masse, relationer blev skabt, alt imens der blev spinket og sparet til det ”rigtige” ur.
Tiden gik og pludselig gik alt op i en højere enhed, det rigtige ur kom til salg, der var penge på kontoen og hustruén sagde ja.
Aftalen blev lavet og kursen blev sat imod Horsens, hvor jeg skulle møde Bjarne fra MyWatch.
Efter et hyggeligt møde og en snak om ure m.m. satte jeg igen kursen østover, med én hånd på rattet og den anden rodende febrilsk rundt i papirer og kasse.
Uforsvarligt ja, men den euforiske stemning efter at have brugt over 10 tusind gode danske kroner overvandt fornuften.
Alle vinkler af uret (nå ja, det var foresten et Speedmaster Prof.) blev nøje studeret hen over Fyn.
Med hånden på ratten og solen reflekterende i uret var det svært at holde øjnene på vejen, men trods alle forhindringerne, nåede jeg sikkert hjem.
Nu var jeg sikker på at jeg havde fået uret, som skulle følge mig til mine dages ende – en KEEPER.......
Men jeg skulle blive klogere.
Der gik kun kort tid, før det næste ur lokkede, og hele turen med opsparing, informationssøgning osv. startede forfra, alt imens jeg blev mere og mere aktiv på onlinefora.
De følgende 4-5 år gik med en masse spændende ure, en masse online ur-hygge og en masse lærdom om ure, indtil en dag hvor jeg stødte på ordet GTG.
Jeg havde set det før, men ikke rigtig tænkt videre over det.
GTG (GetToGether) var noget jeg ikke engang havde overvejet før. At skulle mødes med folk fra forummet i virkeligheden var noget der lå lidt fjernt for mig.
Dagen hvor det skulle prøves oprandt dog alligevel og jeg satte kurs mod Fyn, hvor Claus Tukjær skulle besøges.
Det var en øjenåbner af karat. Disse urtosser, eller skal vi sige urinteresserede, var jo nogle fantastiske menneske som var super hyggelige at være sammen med.
Hermed var den første sten lagt til det, som senere skulle vise sig at ende med en masse GTG, messetur i Tyskland og en oplevelse som arrangør af et stort urmøde i Nyborg.
En møde som krævede MEGET arbejde, men ved hjælp af alletiders medarrangør lykkedes det og det løb af staben uden de store bump på vejen.
En masse mennesker, en masse ure, god mad og en nat der sluttede lidt for sent
Selve interessen for ure ændrede sig hele tiden - hvilken type ure jeg kunne lide, prisklasse og meget mere.
Jeg kom endda til et punkt, hvor jeg bildte mig selv ind at jeg i virkeligheden kunne nøjes med ET ur. Alt blev solgt og det eneste rigtige ur blev hentet hjem.
Endnu engang oplevede jeg denne fuldstændig euforiske følelse – en fantastisk dag og endnu engang kunne jeg ikke flytte synet fra dette vidunder af et ur. (ja, jeg ved godt at det kun er et ur)
Tanken om ét ur, det eneste ur, var nok en lidt romantisk tanke, som jeg efter nogen tid måtte erkende ikke fungerede.
Jeg måtte sande at en stor del af min interesse bestod (og består) af at prøve en masse forskellige ure, hvorfor ordet ”Keeper” ikke er noget jeg er så glad for at bruge længere.
Jeg ved jo godt at det ur som får mig helt ”op” i dag, måske skal videre i morgen, når noget nyt spændende dukker op.
Det sidste kapitel i min urinteresse har udmøntet sig i Urdebatten.dk.
Danmark havde (og har) jo et urforum i forvejen. Er der så plads til et mere – måske ikke, men det kunne nu være sjovt at prøve.
Der var ikke langt fra idé til handling og kort efter så Urdebatten.dk dagens lys.
Jeg er vild med ure - jeg skifter dog ikke så tit i dag, men jeg er også vild med de mennesker jeg har mødt igennem min hobby og jeg håber mange flere kommer til.
Urdebatten.dk drives udelukkede fordi jeg synes det er sjovt og det er min hobby.
Det kræver en masse tid og skaber også til tider en masse bump på min vej, som skal forceres.
Bump, som kræver at jeg til tider skal håndtere situationer, som jeg tidligere ville have undgået.
Men jeg lærer en masse og det er med til at udvikle mig som person, hvilket jeg virkelig nyder.
Tak til jer alle for at bidrage til den succes, som JEG synes at Urdebatten.dk er blevet på knap 8 måneder.
Jeg glæder mig til at se hvad den næste tid bringer, både på den private ur-front, men selvfølgelig også for Urdebatten.dk.
Vi har gjort det før, men denne gang vil jeg bruge lidt mere spalteplads på det, så hvis du ikke er til lange historier, skrevet af en der ikke skriver til daglig, skal du trykke tilbage i din browser nu.
Mange fortæller hvorledes de stod med en flad næse imod urmagerens rude allerede som børn, og husker også deres første ur, som de beskriver malende og spændende.
Det kan jeg desværre ikke - i mange mange år interesserede ure mig overhoved ikke.
Dog har jeg en svag erindring om et digital-ur med lommeregner engang i skoletiden, men det er nok hvad jeg kan prale af.
Nej, det hele begyndte først for mig, på min trediveårs fødselsdag.
Min hustru mente at det var på tide med et ordentligt ur (hvilket hun har fortrudt et par gange siden) og havde i anledningen købt et Seiko Arctura Kinetic Titanium til mig.
En super gave, som skulle få vidtrækkende – skal vi kalde det konsekvenser.
Med min nye kærlighed på armen satte jeg mig i sofaen og googlede ”armbåndsur”
HEY, hvad var det? En helt ny verden foldede sig langsomt ud, jo flere klik jeg foretog.
Rolex, Omega – jo, det havde jeg hørt før. Men hvad var nu Panerai, Breitling, Patek, Lange, VC osv. osv.
Jeg havde i tredive år levet i et parallel samfund, hvor et ur bare var et ur.
Men hold da op, hvor var jeg gal på den.
Det varede ikke længe før jeg begyndte at støde på onlinefora, hvilket på daværende tidspunkt også var noget helt nyt for mig.
Et digitalt ”mødested” hvor folk med samme interesser debatterede. Ahhr, tænkte jeg – det er sgu lige i overkanten, men det gik alligevel slag i slag.
I starten brugte jeg måske en halv time om ugen, bare lige for at se hvad der blev snakket om.
Det eskalerede dog hurtigt og blev nærmest til et afhængighedsforhold og jeg læste ALT hvad der blev skrevet på de fora, jeg var begyndt at følge.
Jeg sugede viden til mig og blev inspireret af alle de folk der bidrog med deres afsindige flotte og spændende ure.
Efter en rum tid samlede jeg mod til mig, oprettede en bruger og lavede min første post på Urforum, hvor det ene ord tog det andet, og den første post, blev hurtig til mange.
Langsomt men sikkert, blev der læst en masse, relationer blev skabt, alt imens der blev spinket og sparet til det ”rigtige” ur.
Tiden gik og pludselig gik alt op i en højere enhed, det rigtige ur kom til salg, der var penge på kontoen og hustruén sagde ja.
Aftalen blev lavet og kursen blev sat imod Horsens, hvor jeg skulle møde Bjarne fra MyWatch.
Efter et hyggeligt møde og en snak om ure m.m. satte jeg igen kursen østover, med én hånd på rattet og den anden rodende febrilsk rundt i papirer og kasse.
Uforsvarligt ja, men den euforiske stemning efter at have brugt over 10 tusind gode danske kroner overvandt fornuften.
Alle vinkler af uret (nå ja, det var foresten et Speedmaster Prof.) blev nøje studeret hen over Fyn.
Med hånden på ratten og solen reflekterende i uret var det svært at holde øjnene på vejen, men trods alle forhindringerne, nåede jeg sikkert hjem.
Nu var jeg sikker på at jeg havde fået uret, som skulle følge mig til mine dages ende – en KEEPER.......
Men jeg skulle blive klogere.
Der gik kun kort tid, før det næste ur lokkede, og hele turen med opsparing, informationssøgning osv. startede forfra, alt imens jeg blev mere og mere aktiv på onlinefora.
De følgende 4-5 år gik med en masse spændende ure, en masse online ur-hygge og en masse lærdom om ure, indtil en dag hvor jeg stødte på ordet GTG.
Jeg havde set det før, men ikke rigtig tænkt videre over det.
GTG (GetToGether) var noget jeg ikke engang havde overvejet før. At skulle mødes med folk fra forummet i virkeligheden var noget der lå lidt fjernt for mig.
Dagen hvor det skulle prøves oprandt dog alligevel og jeg satte kurs mod Fyn, hvor Claus Tukjær skulle besøges.
Det var en øjenåbner af karat. Disse urtosser, eller skal vi sige urinteresserede, var jo nogle fantastiske menneske som var super hyggelige at være sammen med.
Hermed var den første sten lagt til det, som senere skulle vise sig at ende med en masse GTG, messetur i Tyskland og en oplevelse som arrangør af et stort urmøde i Nyborg.
En møde som krævede MEGET arbejde, men ved hjælp af alletiders medarrangør lykkedes det og det løb af staben uden de store bump på vejen.
En masse mennesker, en masse ure, god mad og en nat der sluttede lidt for sent
Selve interessen for ure ændrede sig hele tiden - hvilken type ure jeg kunne lide, prisklasse og meget mere.
Jeg kom endda til et punkt, hvor jeg bildte mig selv ind at jeg i virkeligheden kunne nøjes med ET ur. Alt blev solgt og det eneste rigtige ur blev hentet hjem.
Endnu engang oplevede jeg denne fuldstændig euforiske følelse – en fantastisk dag og endnu engang kunne jeg ikke flytte synet fra dette vidunder af et ur. (ja, jeg ved godt at det kun er et ur)
Tanken om ét ur, det eneste ur, var nok en lidt romantisk tanke, som jeg efter nogen tid måtte erkende ikke fungerede.
Jeg måtte sande at en stor del af min interesse bestod (og består) af at prøve en masse forskellige ure, hvorfor ordet ”Keeper” ikke er noget jeg er så glad for at bruge længere.
Jeg ved jo godt at det ur som får mig helt ”op” i dag, måske skal videre i morgen, når noget nyt spændende dukker op.
Det sidste kapitel i min urinteresse har udmøntet sig i Urdebatten.dk.
Danmark havde (og har) jo et urforum i forvejen. Er der så plads til et mere – måske ikke, men det kunne nu være sjovt at prøve.
Der var ikke langt fra idé til handling og kort efter så Urdebatten.dk dagens lys.
Jeg er vild med ure - jeg skifter dog ikke så tit i dag, men jeg er også vild med de mennesker jeg har mødt igennem min hobby og jeg håber mange flere kommer til.
Urdebatten.dk drives udelukkede fordi jeg synes det er sjovt og det er min hobby.
Det kræver en masse tid og skaber også til tider en masse bump på min vej, som skal forceres.
Bump, som kræver at jeg til tider skal håndtere situationer, som jeg tidligere ville have undgået.
Men jeg lærer en masse og det er med til at udvikle mig som person, hvilket jeg virkelig nyder.
Tak til jer alle for at bidrage til den succes, som JEG synes at Urdebatten.dk er blevet på knap 8 måneder.
Jeg glæder mig til at se hvad den næste tid bringer, både på den private ur-front, men selvfølgelig også for Urdebatten.dk.
Mvh. KimT Tjek min Instagram ved at klikke her
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)