Min vej ind i den fantastisk urverden.
#8
Hej Stenbjerg,

Ja, det var en rigtig god GTG vi tre havde for efterhånden en del år siden. Jeg har stadig Polarisen - faktisk har jeg den på lige nu :-)

Min vej ind i denne verden har også været en rejse fra batteri til mekanik, fra fokus på design og brand til lidt mere fokus på indmaden.

Jeg har altid gået med ur. Som barn og ung var det ure jeg fik i fødselsdagsgave o.l. Jeg var rundt om ure købt i supermarkedet, Seiko-ure som min far tog med hjem fra Japan, digitale ure (dengang tallene var røde og batteriet holdt i fem minutter), ure med indbyggede regnemaskiner osv. osv. Alt i alt en sund barndom Icon_e_wink Engang imellem fik jeg lov til at låne et af min fars ure....det berømte Polaris.

Til min 18 års fødselsdag fik jeg et Cartier Santos af mine bedsteforældre. Det bar jeg i mange år og syntes, at det bare var det bedste. Dengang var alternativet et Rolex Datejust - og det skulle jeg ikke have, for det havde min fætter fra Jylland...

Nogle år senere fik jeg via mit studenterjob mulighed for at arbejde under skattefrie vilkår i Danmark i en periode. Nogle af pengene blev omsat til mit første 'rigtige' ur. Et Hublot ur i guld/stål med den klassiske gummirem. Det var LÆNGE før Big Bank, King Aero Max og Jean-Claude Biver. Det der tiltrak mig var gummiremmen og det enkle design. At uret var et quartz-ur tænkte jeg egentlig ikke over.

Næste ur-køb var et Breitling Chronomat, som jeg var blevet forelsket i under en tur til La Santa....Jeg husker stadig købet inde hos Ole Mathiesen - og ikke mindst min kærestes vantro da hun fandt ud af hvor mange penge jeg havde brugt. Det skulle blive værre.

På en skitur var der ventetid i Geneve (eller Zurich) lufthavn. Jeg faldt over et ur, som jeg havde kigget på i mange år: Et Reverso Grande Taille - helt enkelt, blot med sekunder som komplikation. Designet, kassen der kan vendes og historien bag JLC rottede sig sammen og jeg købte uret på stedet.

Forskellige dødsfald i familien medførte, at jeg arvede et gammelt IWC fra min farfar samt to JLC memovox-modeller fra min far, den ene af dem den berømte Polaris fra 1968.

Derefter tog det fart - og primært med fokus på JLC. 8 år senere har jeg været til to MasterClass arrangementer med JLC, på besøg hos JLC udenfor Geneve samt til et par Lange- og Patek Philipe arrangementer. Fokus er klart blevet på indmad og finish i værker. Jeg har mødt nogle af de tunge drenge på watchpro.com's JLC forum og i det hele taget fået nogle fantastiske oplevelser gennem denne hobby. Og ja, det er da også blevet til en del ure til samlingen - primært JLC, men der har sneget sig et enkelt Lange 1815 ind i samlingen.

Sjov tråd - det er egentlig meget skægt at opsummere sin egen rejse og ikke mindst sammenligne den med andres. Ingen tvivl om, at det er en sygdom, der griber om sig, hvis man bliver bidt af den. Jeg har en del yngre kollege, der er begyndt at kigge på ure. De starter jo meget samme sted som jeg selv gjorde....og jeg har forsøgt at advare dem Icon_e_wink

Svar


Beskeder i denne tråd
Min vej ind i den fantastisk urverden. - af KimT - 27-08-2012, 07:49 PM
Re: Min vej ind i den fantastisk urverden. - af cfnissen - 30-08-2012, 01:57 AM
Omega viste vejen... - af jk - 03-09-2012, 04:34 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)