Kvaliteten af et urværk

[makita]

Baun Skrev:Vi diskuterer ganske ofte betydningen af det der er inde i urene - værket.

Og mange af os må erkende at da vi startede med at fatte interesse for ure var dette af mindre betydning, men at efterfølgende stiger interessen - også for det der er indeni. Og så kommer diskusitionerne om hvad er finest og bedst og flottest!

Det kunne være interesant at få på plads hvad der tæller når vi taler værker.

Måske bør man fra starten dele (ligesom man jo ofte gør med ure iøvrigt) kvaliteterne i 2:

De nøgterne og faktuelle:

Finish
Materialer
tekniske løsninger
holdbarhed
robusthed


Og så de der mere påvirker image/prestige:

historie
In house
hvor tyndt det er
pynt og udsmykning


vh Baun

tror at punkterne hvor tyndt det er/tekniske løsninger går lidt hånd i hånd og af og til "prikker" til punktet holdbarhed. Det kræver vel yderligere tekniske løsninger for at kappe endnu en kvart mm af højden og derfor er netop det punkt blevet en målbar ting for hvad man som manufakturer formår, hvilket er temmelig faktuelt. Den der har lavet det tyndeste værk har ligesom smidt handsken og sagt stik den!! Jean lassalle´s 1,2 mm hvis alternative tekniske løsninger tæller med med deres kugleleje konstruktion?, Audemars Piguet 1,32 mm med deres konventionelle lommeursværk fra 1925. Hvis man på samme hvis skulle konkurrere på robusthed/holdbarhed ville Big Ben vel vinde det slag, men selv Arnolds håndled er lige klejnt nok til den sag.