23-07-2009, 11:48 AM
Hej pbr
Tag et af de to ure du har købt til formålet (GSAR og Pingo) med derned og brug det uden tanke på ridser, slag, stræk, sand, vand, tyveri eller forglemmelser.
Når du kommer hjem har du verdens fedeste arbejdsur (ud fra den betrakning at du ikke normalt vil bruge dit evt. DS til hårdt manuelt arbejde fx brolægning, vedligeholdsarbejde, rep. af bil osv).
Med andre ord, et arbejdsur med ”historisk patina” kun de færreste kan matche – det er nemlig også fedt til en beater, da DET ikke er et spørgsmål om urets pris.
Om du køber et DS til dig (og siden dit afkom), må for nu stå hen i det uvisse, men at købe det nu og tage det med i krig for siden at kunne give, ikke bare et ur, men også historie videre, lugter lidt af ’alt på et bræt’.
For mit eget vedkommende ville jeg have det bedst med et ur der kan tåle det – og som jeg kan tåle det kan tåle… Tror et funklende nyt, spænstigt Rolex til 45 kilo vil virke fremmed og malplaceret i Afghanistans støvede ørken, og surt vil det være om du fortryder når du står dernede og ikke har nogle steder at læge/gemme det. For ikke at tale om fortrydelsen ved at miste det (lige meget hvor godt vi passer på de ting vi sætter højt sker det altså alligevel
).
Når det er sagt, så tyg på det og hvis mavefornnemlsen stadig er god senere, så følg hjertet.... eller maven
God tur – til jer alle.
Mvh Jacob
Tag et af de to ure du har købt til formålet (GSAR og Pingo) med derned og brug det uden tanke på ridser, slag, stræk, sand, vand, tyveri eller forglemmelser.
Når du kommer hjem har du verdens fedeste arbejdsur (ud fra den betrakning at du ikke normalt vil bruge dit evt. DS til hårdt manuelt arbejde fx brolægning, vedligeholdsarbejde, rep. af bil osv).
Med andre ord, et arbejdsur med ”historisk patina” kun de færreste kan matche – det er nemlig også fedt til en beater, da DET ikke er et spørgsmål om urets pris.
Om du køber et DS til dig (og siden dit afkom), må for nu stå hen i det uvisse, men at købe det nu og tage det med i krig for siden at kunne give, ikke bare et ur, men også historie videre, lugter lidt af ’alt på et bræt’.
For mit eget vedkommende ville jeg have det bedst med et ur der kan tåle det – og som jeg kan tåle det kan tåle… Tror et funklende nyt, spænstigt Rolex til 45 kilo vil virke fremmed og malplaceret i Afghanistans støvede ørken, og surt vil det være om du fortryder når du står dernede og ikke har nogle steder at læge/gemme det. For ikke at tale om fortrydelsen ved at miste det (lige meget hvor godt vi passer på de ting vi sætter højt sker det altså alligevel
).Når det er sagt, så tyg på det og hvis mavefornnemlsen stadig er god senere, så følg hjertet.... eller maven
God tur – til jer alle.
Mvh Jacob
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)