Omega garenti
#3
Hej

Spørgsmål 1:
Nej - forhandlere skal tage imod produktet (efter min viden), alle garantireparationer foretages af OMEGA på egne værksteder (og ikke af forhandleren). Omega betaler arbejdsløn og dele.
Forhandleren må derimod gerne tage et beløb for at håndtere sagen, hvis uret ikke er solgt hos forhandleren. I dagens Danmark er det nødvendigt at sende alt som værdiforsikring (hvilket er ganske kostbart hos PostDanmark) da en del forsendelser 'forsvinder'. Der er ikke mange forhandlere der har lyst til at erstatte ure til xxxxx tusinde af egen lomme bare forbi enkelte medarbejdere hos posten har lange fingre (Det er et reelt problem!)

Spørgsmål 2:
Fabriksgarantien som ydes af Omega og ikke af forhandleren (må ikke forveksles med den danske lovgivning om reklamationsret). Fabriksgarantien bortfalder ikke i tilfælde af at forhandleren er lukket eller har fået frataget sin forhandling. Fabriksgarantien dækker over hele verden. Garantikortet skal være komplet og korrekt udfyldt, ligesom sælgeren skal være autoriseret forhandler på salgstidspunktet for at fabriksgarantien er gældende.

Traditionelt har danske urmagere håndteret garantireparationer på ure købt hos andre danske urmagere uden at sende regningen for forsendelse videre til kunden, sådan har kotumen været indtil for nyligt. Men jeg kender til flere tilfælde hvor københavnske urmagere der er begyndt at tage penge for at ordne forsendelse af garantireparationer for ure køb hos forhandlere i Jylland, hvilket er kommet som en overraskelse for kunden. Dette er vel en følge af øget konkurrence, eller at nogle af de Jyske forhandleren er begyndt at få så stor en del af markerdet at det kan mærkes i København.

Jeg vil forsøge forklare reklamations/garanti bestemmelser i DK, så enkelt som muligt.

FØRST så skelnes der mellem fabriksgaranti og dansk lovgivning omkring reklamationsret - dette er obsolut ikke det samme og må ikke forvekles.

Reklamationer efter dansk lovgivning.
* 6 mdr. garanti fra købsdato efterfulgt af 18 mdr. reklamationsret.
* Går produkter i stykker inden 6 mdr - antages at produktet var defekt fra salgsdatoen og det er sælgers ansvar at bevise at dette ikke er tilfældet og at kunden har brug produktet forkert. Hvis produktet går i stykket mellem 7 og 24 mdr efter køb er det købers ansvar at bevise overfor sælger at produktet har været anvendt korretk og fejlen derfor er dækket af reklamationsretten
* Det er sælgeren der skal yde denne garanti/reklamationsret, og skal dække alle omkostninger relateret til reperationer/ombytning osv.
* Gælder kun for produkter denne sælger har solgt, man kan altså ikke gå hen i en anden butik med varen. Går sælger konkurs, lukker butikken eller lign. bortfalder garanti/reklamationsretten.

Fabriksgaranti
* Dækker sædvanligvis worldwide
* For ure er dækningen ofte bedre/længere end den danske reklamationsret
* Garantien gives af fabrikken og ikke af forhandleren, ure dækket af fabriksgaranti kan derfor indleveres til nærmeste forhandler
* Dækker løn og reservedele, men ikke transport/forsendelse til fabrikken/importør
Svar


Beskeder i denne tråd
Omega garenti - af J Jensen - 13-08-2009, 07:34 AM
Re: Omega garenti - af johnfyn - 13-08-2009, 08:26 AM
Re: Omega garenti - af Tommy Munk - 13-08-2009, 10:58 AM
Re: Omega garenti - af columbo - 13-08-2009, 12:01 PM
Re: Omega garenti - af gemao - 13-08-2009, 12:30 PM
Re: Omega garenti - af Lars - 13-08-2009, 01:01 PM
Re: Omega garenti - af johnfyn - 13-08-2009, 01:46 PM
Re: Omega garenti - af Peter - 14-08-2009, 04:20 AM
Re: Omega garenti - af Troels - 17-08-2009, 12:08 AM
Re: Omega garenti - af Peter - 28-08-2009, 02:50 AM
Re: Omega garenti - af TioMalo - 28-08-2009, 09:22 AM
Re: Omega garenti - af Peter - 30-08-2009, 01:15 AM
Re: Omega garenti - af TioMalo - 02-09-2009, 01:50 PM
Re: Omega garenti - af Peter - 04-09-2009, 02:18 AM
Re: Omega garenti - af baun - 04-09-2009, 09:09 AM
Re: Omega garenti - af Peter - 09-09-2009, 02:35 AM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)