23-08-2009, 04:05 PM
Omega Seamaster Chronograf kaldet JEDI
For nogen tid siden skrev jeg at jeg havde en Omega undervejs, som både relaterede sig til Torbens outrerede smag for ”ikke så fantastisk flotte – men mere specielle Omegaer”!....
Samt kunne (om end ikke i samme vulgære omfang) matche John Hanovers Speedy, som omgangsur.
Det handler om en Seamaster Chronograf – den såkaldte JEDI.
Lad mig kommentere – først det specielle design.
Uret er stort – selv efter dagens standard er det stort – og det er kantet.
Det måler 42 x 49 x 15,2 mm – og er dermed det største ur jeg har i samlingen!
Vægten er ca. 110 g uden lænke eller rem.
Uret er højt.. 15,2 mm. Det skyldes selvfølgelig i nogen grad at der skal være plads til et urværk med både automatik, chronogtaffunktion, dato og 24-timers visning. Det fylder alt sammen. Men derudover har man valgt et fladt mineralgral – hvilket igen betyder at skiven er sænket ifht. Kassen så der bliver plads til 5 lag af visere:
En kasse af den størrelse kalder på slibninger og andet pynt – og det er der da også masse af.
Første gang jeg så sådan en tænkte jeg: Gud fri og bevar mig vel – den er grim – kan næsten konkurrere med Flightmaster på det punkt!
Men, som med god kunst, er der en tendens til at man kommer til at holde af det specielle.
Jo mere jeg betragter de specielle slibninger på flere af Omegas 70’er ure jo mere ”glad” bliver jeg for dem.
Tag Ploproffen, som har fået meget omtale og vi har set mange billeder, på det sidste. Man kan ikke undgå at blive betaget af den…. Og den er kønnere for hver gang man ser på den!
Der er mange design detaljer på JEDY (ikke så mange som på Ploproffen, men tæt på) og den fortjener at ”blive vist og set mere” – er man forelsket i en Ploprof, men ikke helt vil op over 30 K ja så er der faktisk andre Omegaer fra samme tid det også byder på noget helt specielt.
Jeg prøver med billederne at yde uret retdærdighed, men som med alle ure skal det ses også med hænderne.
Uret set lige forfra – spændende valg af farvet og den fantastiske Chronografminutviser samt kassens unikke form gør uret ”usædvanligt”
En så stor kasse må selvfølgelig udnyttes til at vise de specielle slibninger som kun kan laves på Omegafabrikken. Kreativitet i slibning og udformning – ikke mange point bagefter Ploprof!
Forkanten!!! Jeg ved ikke hvordan den skal beskrives – den skal bare ses – tæt på. Heller ikke her er noget overladt til tilfældigheder. Karakter og udtryk er elementer du knapt kan finde i et moderne ur i dag. Omega var bestemt villig til at lade urene ”tale”. Ikke noget anonymt og distingveret her!
På det øverste billede viste jeg skiven – en detalje er jo at der er et subdial som viser 24 timer:
Ikke mere om design – billeder siger jo mere end ord, når det kommer til det.
”Omgangsur”
Vi (JEDY og jeg) kan ikke konkurrere med John Hanovers Speedy, men lad mig alligevel lige skitsere urets rejse:
2007: Jeg mødte det første gang hos Bo Mølbak hvor Bo viste mig uret som kom direkte fra total renovering på Omega fabrikken. Jeg havde ikke lige en stak penge den dag og måtte lade det ligge!
2007: Benny B. købte det og jeg så det på et urtræf
2007: Benny solgte/byttede uret til Peter Halse
2008: Peter Halse solgte uret til Søren Ingvardsen – og jeg genså uret i hans varetægt – det var vist egentlig først der jeg begyndte at se dets kvaliteter
Forår 2009: Søren byttede uret til Mads Gjødesen
August 2009: Jeg byttede med Mads – så nu er det altså her – og her bliver det i hvert fald foreløbig!
Hvis nogen kan hjælpe med ca. datoer vil jeg notere dem til loggen.
vh Baun
For nogen tid siden skrev jeg at jeg havde en Omega undervejs, som både relaterede sig til Torbens outrerede smag for ”ikke så fantastisk flotte – men mere specielle Omegaer”!....
Samt kunne (om end ikke i samme vulgære omfang) matche John Hanovers Speedy, som omgangsur.
Det handler om en Seamaster Chronograf – den såkaldte JEDI.
Lad mig kommentere – først det specielle design.
Uret er stort – selv efter dagens standard er det stort – og det er kantet.
Det måler 42 x 49 x 15,2 mm – og er dermed det største ur jeg har i samlingen!
Vægten er ca. 110 g uden lænke eller rem.
Uret er højt.. 15,2 mm. Det skyldes selvfølgelig i nogen grad at der skal være plads til et urværk med både automatik, chronogtaffunktion, dato og 24-timers visning. Det fylder alt sammen. Men derudover har man valgt et fladt mineralgral – hvilket igen betyder at skiven er sænket ifht. Kassen så der bliver plads til 5 lag af visere:
- Visere på subdials
Sekundviser til chronograffunktion
Minutviser til chronograffunktion
Stor viser og
Lille viser
En kasse af den størrelse kalder på slibninger og andet pynt – og det er der da også masse af.
Første gang jeg så sådan en tænkte jeg: Gud fri og bevar mig vel – den er grim – kan næsten konkurrere med Flightmaster på det punkt!
Men, som med god kunst, er der en tendens til at man kommer til at holde af det specielle.
Jo mere jeg betragter de specielle slibninger på flere af Omegas 70’er ure jo mere ”glad” bliver jeg for dem.
Tag Ploproffen, som har fået meget omtale og vi har set mange billeder, på det sidste. Man kan ikke undgå at blive betaget af den…. Og den er kønnere for hver gang man ser på den!
Der er mange design detaljer på JEDY (ikke så mange som på Ploproffen, men tæt på) og den fortjener at ”blive vist og set mere” – er man forelsket i en Ploprof, men ikke helt vil op over 30 K ja så er der faktisk andre Omegaer fra samme tid det også byder på noget helt specielt.
Jeg prøver med billederne at yde uret retdærdighed, men som med alle ure skal det ses også med hænderne.
Uret set lige forfra – spændende valg af farvet og den fantastiske Chronografminutviser samt kassens unikke form gør uret ”usædvanligt”
En så stor kasse må selvfølgelig udnyttes til at vise de specielle slibninger som kun kan laves på Omegafabrikken. Kreativitet i slibning og udformning – ikke mange point bagefter Ploprof!
Forkanten!!! Jeg ved ikke hvordan den skal beskrives – den skal bare ses – tæt på. Heller ikke her er noget overladt til tilfældigheder. Karakter og udtryk er elementer du knapt kan finde i et moderne ur i dag. Omega var bestemt villig til at lade urene ”tale”. Ikke noget anonymt og distingveret her!
På det øverste billede viste jeg skiven – en detalje er jo at der er et subdial som viser 24 timer:
Ikke mere om design – billeder siger jo mere end ord, når det kommer til det.
”Omgangsur”
Vi (JEDY og jeg) kan ikke konkurrere med John Hanovers Speedy, men lad mig alligevel lige skitsere urets rejse:
2007: Jeg mødte det første gang hos Bo Mølbak hvor Bo viste mig uret som kom direkte fra total renovering på Omega fabrikken. Jeg havde ikke lige en stak penge den dag og måtte lade det ligge!
2007: Benny B. købte det og jeg så det på et urtræf
2007: Benny solgte/byttede uret til Peter Halse
2008: Peter Halse solgte uret til Søren Ingvardsen – og jeg genså uret i hans varetægt – det var vist egentlig først der jeg begyndte at se dets kvaliteter
Forår 2009: Søren byttede uret til Mads Gjødesen
August 2009: Jeg byttede med Mads – så nu er det altså her – og her bliver det i hvert fald foreløbig!
Hvis nogen kan hjælpe med ca. datoer vil jeg notere dem til loggen.
vh Baun
Se min samling og profil
Profil
Constellation
Genéve
Seamaster
Øvrige Omegaer
Profil
Constellation
Genéve
Seamaster
Øvrige Omegaer
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)