15-09-2009, 10:23 PM
Meget spændende ur!
Jeg tror den er helt som den skal være. Dauphine visere hvori der ikke er indlagt en streg med lysmasse eller sort lak - virker meget tunge og dominerende.
At viserne virker mørke og forkerte skyldes lysfaldet.
Fotografen har placeret lyskilden bag kameraet (og sig selv) - sikkert for at mindske reflektioner, men det giver en mørk skygge der dækker det meste af viserne og halvdelen af skiven (ikke videre smart - men sådan er der så meget..)
Hvis man kigger på minutviseren, så er den helt blank i spidsen, den del der er udenfor skyggen.
Viserne har de rigtige længder, kronosekundviser går ud til 1/5 sekund indelingerne, minutviseren til minutindelingerne, og timeviseren til bagkantet af 5 minuts indelingerne. Da kassen formentlig er ret stor, bliver dauphine visere ret lange og dermed brede, derfor virker de voldsomme i forhold til subdials.
Sammenligner man med en constellation med piepan skive (der også har dauphine formede visere), så går viserne kun halvt ud til kassekanten, hvorved viserne ikke er dominerende.
På siden 25 i Omega designs (Anton Kreuzer), er der et billede af et ur (1949) der minder meget på det viste (krone, knapper, guldprikkerne på skiven, placering af subdials osv), hornene på denne kasse er dog lidt anderledes. Caliberen er 27 CHRO (betegnelse før den kom til at hedde 321).
i 1946 var der 30 forskellige modeller med 27 CHRO at vælge imellem med kasse diametre fra 32,5 til 38 mm (og sikkert flere hvis forskellige skive varianter tælles med). Den dyreste i 18 kt. guld med 12 times tæller i kronoen (ligesom den der er afbilledet foroven) kostede 634 swiss frank (hvilken har været en formue dengang.)
#
Tommy
Jeg tror den er helt som den skal være. Dauphine visere hvori der ikke er indlagt en streg med lysmasse eller sort lak - virker meget tunge og dominerende.
At viserne virker mørke og forkerte skyldes lysfaldet.
Fotografen har placeret lyskilden bag kameraet (og sig selv) - sikkert for at mindske reflektioner, men det giver en mørk skygge der dækker det meste af viserne og halvdelen af skiven (ikke videre smart - men sådan er der så meget..)
Hvis man kigger på minutviseren, så er den helt blank i spidsen, den del der er udenfor skyggen.
Viserne har de rigtige længder, kronosekundviser går ud til 1/5 sekund indelingerne, minutviseren til minutindelingerne, og timeviseren til bagkantet af 5 minuts indelingerne. Da kassen formentlig er ret stor, bliver dauphine visere ret lange og dermed brede, derfor virker de voldsomme i forhold til subdials.
Sammenligner man med en constellation med piepan skive (der også har dauphine formede visere), så går viserne kun halvt ud til kassekanten, hvorved viserne ikke er dominerende.
På siden 25 i Omega designs (Anton Kreuzer), er der et billede af et ur (1949) der minder meget på det viste (krone, knapper, guldprikkerne på skiven, placering af subdials osv), hornene på denne kasse er dog lidt anderledes. Caliberen er 27 CHRO (betegnelse før den kom til at hedde 321).
i 1946 var der 30 forskellige modeller med 27 CHRO at vælge imellem med kasse diametre fra 32,5 til 38 mm (og sikkert flere hvis forskellige skive varianter tælles med). Den dyreste i 18 kt. guld med 12 times tæller i kronoen (ligesom den der er afbilledet foroven) kostede 634 swiss frank (hvilken har været en formue dengang.)
#
Tommy
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)