28-07-2010, 02:52 PM
I ren selv ynk får i her min fortvivlede historie om min Omega X33.
Vi har et par venner der er taget til Australien i 1,5 år for at prøve lykken der. Selv om vore børn er relativt unge, besluttede vi os til at tage ned og besøge dem. Siden beslutningen om rejsen til Australien har været endegyldig, har jeg overvejet nøje, hvilket ur der skulle medbringes. Både Flightmasteren og Seamaster GMt’en blev vejet og fundet for let.
Næ, det skulle være mit X33. Der er jo både forskellige tidszoner, mission time, alarm og alt muligt andet godt. Set par dage før rejsen blev det monteret på håndleddet, så jeg ikke glemte at få det med. Mission time blev resat da vi satte os i bilen på vej mod lufthavnen. Jeg var klar.
Alle funktioner blev brugt, selv nedtælling til spagettien. Alarm hvis vi skulle tidligt op en morgen. Det var succes med urvalget – det vil sige lige indtil vi i mandags 26/7-2010 kl. 15.45 stod i tunnellen under akvariet ved ReefHQ Aquarium Townsville Queensland, Australia. Jeg ville, som så mange andre gange, lige tjekke Mission time, for lige at kunne fortælle familien hvor lang tid vores rejse indtil nu havde været. Da skete det skæbnesvangre. Da tasten (p1 mener jeg) blev trykket ind lyste alle LEDs kortvarigt op og uret gik i stå.! Det ville intet…
Denne dato er samtidigt min kones fødselsdag, så jeg beroligede hende (nok mest mig selv) med, at det garanteret bare var et nyt batteri der skulle til. Så næste dag gik turen til nærmeste storcenter, få at få det fixet. Der var ingen der ville røre ved det, de ville ikke åbne det, det skulle sende til Brisbane, og så kunne jeg få det om 10 dage… Nå, jeg prøvede sidste ur handler. Endelig lidt succes. Han ville skifte batteriet, det havde han gjort før. Jeg kiggede lettere mistroisk på ham, men efter at have fortalt ham, at der er et antal skruer der skal løsnes, og han ikke bare skulle vride bagkassen af, forlod jeg ham med uret i hans varetægt. Forlod er måske så meget sagt, jeg satte mig på bænken uden for forretningen og banede indvendigt over at jeg ikke fik skiftet det batteri i Danmark inden vi tog af sted.
Da de aftale 30 minutter var gået gik jeg ind i butikken igen, fuld af håb om at nu kunne jeg igen holde øje med tiden. Stor var skuffelsen, da han fortalte at det ikke hjalp at skifte batteriet. Der er mere galt!!!
Så nu ligger uret i tasken i autocamperen,. Jeg må vente til vi kommer hjem til Danmark med at få dommen. Jeg må ydmygt spørge min kone hvad klokken er. For at få et drillende svar: ” På mit Seiko, der virker, er klokken xx:yy”.
Så i morgen vil jeg ud og købe mig et billigt ur , samt tvinge mig til at tro på, at det bare er en detalje og ikke en dyr reparation der skal til.
Fortsættelse følger…
Vi har et par venner der er taget til Australien i 1,5 år for at prøve lykken der. Selv om vore børn er relativt unge, besluttede vi os til at tage ned og besøge dem. Siden beslutningen om rejsen til Australien har været endegyldig, har jeg overvejet nøje, hvilket ur der skulle medbringes. Både Flightmasteren og Seamaster GMt’en blev vejet og fundet for let.
Næ, det skulle være mit X33. Der er jo både forskellige tidszoner, mission time, alarm og alt muligt andet godt. Set par dage før rejsen blev det monteret på håndleddet, så jeg ikke glemte at få det med. Mission time blev resat da vi satte os i bilen på vej mod lufthavnen. Jeg var klar.
Alle funktioner blev brugt, selv nedtælling til spagettien. Alarm hvis vi skulle tidligt op en morgen. Det var succes med urvalget – det vil sige lige indtil vi i mandags 26/7-2010 kl. 15.45 stod i tunnellen under akvariet ved ReefHQ Aquarium Townsville Queensland, Australia. Jeg ville, som så mange andre gange, lige tjekke Mission time, for lige at kunne fortælle familien hvor lang tid vores rejse indtil nu havde været. Da skete det skæbnesvangre. Da tasten (p1 mener jeg) blev trykket ind lyste alle LEDs kortvarigt op og uret gik i stå.! Det ville intet…
Denne dato er samtidigt min kones fødselsdag, så jeg beroligede hende (nok mest mig selv) med, at det garanteret bare var et nyt batteri der skulle til. Så næste dag gik turen til nærmeste storcenter, få at få det fixet. Der var ingen der ville røre ved det, de ville ikke åbne det, det skulle sende til Brisbane, og så kunne jeg få det om 10 dage… Nå, jeg prøvede sidste ur handler. Endelig lidt succes. Han ville skifte batteriet, det havde han gjort før. Jeg kiggede lettere mistroisk på ham, men efter at have fortalt ham, at der er et antal skruer der skal løsnes, og han ikke bare skulle vride bagkassen af, forlod jeg ham med uret i hans varetægt. Forlod er måske så meget sagt, jeg satte mig på bænken uden for forretningen og banede indvendigt over at jeg ikke fik skiftet det batteri i Danmark inden vi tog af sted.
Da de aftale 30 minutter var gået gik jeg ind i butikken igen, fuld af håb om at nu kunne jeg igen holde øje med tiden. Stor var skuffelsen, da han fortalte at det ikke hjalp at skifte batteriet. Der er mere galt!!!
Så nu ligger uret i tasken i autocamperen,. Jeg må vente til vi kommer hjem til Danmark med at få dommen. Jeg må ydmygt spørge min kone hvad klokken er. For at få et drillende svar: ” På mit Seiko, der virker, er klokken xx:yy”.
Så i morgen vil jeg ud og købe mig et billigt ur , samt tvinge mig til at tro på, at det bare er en detalje og ikke en dyr reparation der skal til.
Fortsættelse følger…
Best regards
Esben Nagskov
Esben Nagskov
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)