Hvilket "gammelt" Omega er dette?
#3
Hej Elkjær - og velkommen på forum.
Under skrivning har Hannover budt ind, og jeg er principielt ikke uenig, dog gætter jeg uret lidt yngre.

Dit stillede spørgsmål er et af de allervanskeligste at besvare. Der er faktisk få (eller ingen) "eksperter" på området: Dameure - og jeg er langtfra.
Dog forsøger jeg den "glade amatørs" gæt, baseret på nogle antagelser jævnfør billederne,
- at der er tale om manuelt optræk (baseret på tykkelsen)
- at der er tale om guld (baseret på, at det "ligner")
Med støtte i Omega's Vintage Information database, er mit gæt:

İmage
(Klik billede for større opløsning)

Jeg håber en af vore urmagere, der måske har skruet i et sådant ur, kan af- eller bekræfte mit gæt.

Du kan roligt gå ud fra, at uret er et Omega ur - og at urets værdi er forsvindende lille, hvilket er en uretfærdig realitet.
Navnlig set i lyset af, at det i dag er nærmest umuligt at støve et dameur op af tilsvarende kvalitet, i hvert fald for et forsvindende lille beløb.

Med venlig hilsen - Geodoc
PS - Såfremt Elkjær skulle være lig med min forhenværende bankrådgiver fra Nordea, bedes du venligst se bort fra ordet "velkommen".
Svar


Beskeder i denne tråd
Hvilket "gammelt" Omega er dette? - af Elkjaer - 10-01-2011, 02:50 PM
Re: Hvilket "gammelt" Omega er dette? - af Geodoc - 10-01-2011, 04:50 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)