Omega Seamaster Memomatic 166.071 flightcase - HJÆLP
#5
Hej Lasse
Med risiko for at rive dit netop etablerede verdensbillede og overblik itu - blander jeg mig endnu engang.
.... ikke for at kaste endnu mere røgslør over ST 166.0071 Memomatic'en; men i håbet om at de nuværende "tåger" vil lette.

De nuværende "tåger" er de omtalte endestykker (end links). - Her vil jeg supplere med mine erfaringer fra Flightmasteren, der designmæssigt er ophav til "Pilot shape" designet.
Det er kun designet, der er fælles. Flightmaster har 22 mm remfæste, mens "Memomatic Pilot shape" ST 166.0071 har 20 mm remfæste.

Designet
Vender man "bunden i vejret" på en Flightmaster, ser den således ud:

İmage

Designet er karakteristisk ved sit skjulte remfæste (hooded lugs), der er "skørtet", hvormed kasse-designet skjuler remmen/lænkens anknytning eller fæste til kassen.
Tungen skal holdes aldeles lige i munden; for Flightmaster anvender som sagt 22 mm lænke, mens ST 166.0071 (Memomatic "Pilot shape") anvender 20 mm lænke. - Det er kun designet, der er fælles.

Slut med Corfam
Flightmaster var originalt også udrustet med en Corfam rem (Omega trademark for en særlig kunstlæder), der ser således ud:

İmage
Flightmaster (Corfam)remmen var forsynet med ventilationshuller, mens en tilsvarende (22 mm) Corfam rem til Seamaster Chronostop var ubrudt og uden ventilationshuller.

Corfam remmene kræver et specielt spænde uden stifthuller i siden (se billede). Justering af remmens længde, foregik ved en speciel mekanisme i enden af remmen.
Finder man i dag en Corfam rem, vil den oftest være slidt, revnet og krakeleret - og usikker at bruge.
.... færdig med Corfam.

Lænke alternativer "Flighty"
Flightmasteren kan i dag udstyres med nedenstående:

İmage
Flightmaster lænken 1162 betragtes, også af Omega - som original til Flightmaster, og tilsvarende at 1171 er original til Memomatic ST 166.0071 (Pilot shape).

Den viste mesh lænke er ikke original; men klæder en flightmaster (og Memomatic(?)) aldeles rasende godt. - Nedenfor ses "før og efter af mesh på Flightmaster":

İmage

İmage

Omega's mesh lænke findes også i 20 mm udgave, og sågar i 24 mm udgave til PloProf, der (så vidt jeg ved) er eneste Omega med mesh som original lænke.

Tilbage til Memomatic (Pilot shape)
Memomatic findes i 2 varianter:

İmage
ST 166.0072

İmage
ST 166.0071 (Lasse's umanerligt appetitlige ur FLOT FLOT)

Man bemærker den store forskel mellem de to udgavers kasse design. ST 166.0072 har ikke skjult remfæste (hooded lugs), og kræver derfor endestykker (end links) til at udfylde mellemrummet mellem hornene.
ST 166.0071 har ingen horn; men derimod skjult remfæste, og kræver følgelig ikke endestykker.

Efterskrift
Det havde naturligvis været lettere at skrive indlægget så kort som: "Glem alt om Corfam og endestykker"...
... men så havde spørgsmålet, "Hvorfor det?" sikkert meldt sig - Et spørgsmål, som ovenstående forhåbentligt har afklaret Icon_e_wink

Med venlig hilsen - Geodoc
Svar


Beskeder i denne tråd
Re: Omega Seamaster Memomatic 166.071 flightcase - HJÆLP - af Geodoc - 19-03-2011, 10:47 AM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)