Speedmaster "classic" vs Speedmaster date

[Geodoc]

David.H Skrev:........ så er modellen med dato bedre "skruet sammen". Her tænker jeg på at safir glas er bedre and plexi og 7750 er et hæderkronet værk?

... om safir er bedre end plexi, har været emne for mange følelsesladede debatter.

Bedømt på grundlag af materiale egenskaber, er det let at udpege safir som vinder.
Safirglasset er meget hårdere og langt mindre modtagelig for ridser.
Til trods for at safir ofte benævnes, "Ridsefrit safirglas", er der en grænse, der kan overskrides når man strejfer en sømspids tilstrækkeligt hårdt.
I et sådant tilfælde vil et plexi (hesalit) glas kunne slibes/poleres op; mens det beskadigede safirglas skal udskiftes.

Som nævnt har diskussionen ofte været følelsesbetonet. - Taler vi om autenticitet er plexiglasset selvskrevet.
Til NASA testen var det direkte ønsket, da et splintret safir (eller på daværende tidspunkt mineralglas) ville spredes overalt i en rumkapsels vægtløse miljø.
Hvad enten splinterne endte som "kløpulver" under astronauternes tøj, blev indåndet eller lejrede sig i følsomme instrumenter, så var plexi et NASA krav.

Der er stor visuel forskel mellem et safirglas og et plexiglas:

På billedet ses, at safirglasset højere brydningsindex medfører en "ring" langs glassets rand, mens plexiglasset giver en "blødere" brydning.

Det er ligeledes korrekt, at man ikke skal rynke på næsen af en 7750, der er en robust og pålidelig arbejdshest, der forekommer i mange fornemme finisheringer.

Når vi er ved autenticitet, er det også interessant at bemærke, at NASA frabad sig selvoptrækkende ure.
På daværende tidspunkt havde man ingen erfaringer med funktionen af en optræksrotor i det vægtløse rum, og fravalgte den på grund af forsigtighed.
Det er korrekt, at det optræk, der stammer fra, at brugeren langsomt "vipper" sit håndled, og tyngden trækker i rotoren, ikke ville finde sted i vægtløs tilstand.
Derimod ville der finde masser af selvoptræk sted på grund af inertikræfter.

Faktisk skal vi helt frem til 1985 før det første automatic ur kom i rummet. Det skete på håndleddet af den tyske astronaut Reinhard Furrer.
Uret var (selvfølgeligt) et Sinn. - Herefter stopper det "selvfølgelige" i en række spekulationer om hvilket Sinn?

Det har været "god latin", at betragte et Sinn med Lemania 5100 værk, som det første selvoptrækkende ur i rummet.
Men i indlægget: "Det lange farvel til en "grimrian", har jeg rodet et par referancer frem, der sandsynliggør,
... at Reinhard Furrer's Sinn var bestykket med det lidt enklere Lemania værk 5012, i stedet for 5100.

Med venlig hilsen - Geodoc