Ny bruger Spørgsmål om Seamaster og kvarts v mekanisk
#1
Hej,


Jeg er ny her på forum. Jeg betragter ikke mig selv som en "urtosse", men jeg har valgt at registrere mig, da jeg overvejer at investere i et Omega Seamaster (sikkert 300 M).
Min "urhistorie" er at jeg er 27 og fra ultimo 1990erne til 2008 klarede mig glimrende med et Adidas Adventure, som kostede ca. 7-900 kr. Uret var/havde vist dét, man kalder en chhronograph- tre små visere i individuelle små "skiver" til at tage tid med. Denne funktion brugte jeg meget sjældent (maks 100 gange i urets levetid), og i tilgift generede det mig lidt, at "den rigtige sekundviser" ikke var den, der bevægede sig "til dagligt".

I flyveren til Japan i 2008 gik dette ur imidlertid "kaput", da kronen sprang af ifm. med justering af uret til lokal tid. Det lykkedes mig (mod ALLE odds i mørke og mellem flysæder at genfinde "stumperne", men da uret således var blevet "ukampdygtigt" og jeg ikke kunne undvære et ur på rejsen, bestemte jeg mig for at købe et nyt ur i Japan.

Dette ur er dét jeg i dag bruger til dagligt, og er et Seiko "Brightz- World Time Solar". Det er kvarts, radiostyret fra Frankfurt og drives via solceller. Jeg er glad for uret, omend jeg har opdaget, at det, på trods af at være RC, ikke passer på sekundet. Jeg gav ca. 4.300 kr. for uret i Japan.

Jeg har altid tid ment, at det vigtigste ved et ur er, at det går præcist og konstant.

Nu har jeg så bare set mig lun på SM (har altid syntes Bonds ur var flot), mrn der er jo ikke mulighed for alt muligt fancy som RC og solar power.

Hvorfor laver et af verdens bedste(?) urfirmaer ikke et ur, som lever op til 2011 med moderne teknologi?

Nå, men jeg er er lun på kvartsmodellen, da den er betragteligt billigere end det mekaniske ur.

MEN: Jeg kom desværre til at se Omegas promotion video af deres Coaxial movement, og blev en LILLE smule fascineret af, at der arbejdes med komponenter, der har vægt tilsvarende en syvendedel riskorn etc.

Selvom jeg skulle ende med SM regner jeg ikke med at pensionere mit Seiko, da det stadig er et fedt ur til hverdagsbrug. SM vil blive brugt en gang imellem ved særlige lejligheder, men dog også ind imellem som hverdagsur.

Derfor er det vigtigt for mig, at uret er robust og kan holde til noget i hverdagen også. Jeg er gangbesværet, hvilket betyder at jeg af og til "ryger på snuden". Det plejer at gå mest ud over mine hændder og håndled, men ville et auto SM kunne holde til et sådant stød og de rystelser noget sådant indebærer? Jeg vil ikke pakke uret ind i vat, når jeg har det på, men jeg er heller ikke én, som tester "hvad lortet kan holde til, inden det går i stykker". Kan man gå i bad/karbad/swimmingpol med uret, uden det tager skade? Tænker her på damp/fugt.

Tager uret skade af, at blive trukket op mange gange eller få justeret tid, hvis jeg nu har det til at længe og ikke bruger det længe? Og hvis det gør, gøres skaden så god igen ifm. service?

Hvad koster et service af auto v kvarts, og hvor længe er der imellem?

Hvor længe holder de to ure? Kan man give et auto SM videre til sin søn, når man selv bliver 70?

Og endelig: de automatiske har jeg forstået trækker sig selv om vha. energien fra brugerens håndledsbevægelser? Hvor meget "aktivitet" skal der til, for at uret trukket helt op? Jeg er ikke sportsminded, så jeg løber ikke ture, cykler eller andet. Grundet mine fysiske begrænsninger har jeg, desværre, en meget lav fysisk aktivitet. Lidt info om, hvad der skal til modtages meget gerne.

Og endelig x 2: Kan man købe uret i f.eks. England, udnytte det lave pund og stadig have den internationale garanti?

Hilsen

Stratocaster
Svar


Beskeder i denne tråd
Ny bruger Spørgsmål om Seamaster og kvarts v mekanisk - af Stratocaster - 31-05-2011, 02:54 PM
Re: Ny bruger Spørgsmål om Seamaster og kvarts v mekanisk - af Mr. Korsbek! - 01-06-2011, 11:04 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)