Ny bruger: Spørgsmål om Seamaster Chronostop
#2
Velkommen på forum Agemo - fint, at du valgte, at "flage op" efter længere tids passiv læsning.

Uret du har i kikkerten, har en særlig plads i mit hjerte, da det netop var en Seamaster Chronostop, der "startede galskaben".
Mit eksemplar er købt nyt i november 1968, og var indtil 2006 mit eneste ur, der indtil foråret 2006 fik en særdeles robust (læs skødesløs og uanstændig) behandling.

İmage
Som det fremgår, har "unbreakable" en lidt ramponeret kasse, der er arret efter indslag af svejseslagger.
(klik billede for fuld størrelse)

Ligeledes har de selvlysende index ( lyser i ca. 8 sekunder efter kraftig belysning) - efterhånden antaget en lidt udflydende form.
Det ses også på "dit" ur, navnlig kl. 12; og det er almindeligt/uundgåeligt med aldrende tritium index. Eller med andre ord, skiven er som den kan og skal være.

Urkassen ser fin ud, omend der er lidt afrundede facetter; men absolut intet, der ville få mig til at vende tommelfingeren nedad.

Bliver skiven et "problem", kan den altid udskiftes med en ny original skive, selvom det så vil gå ud over urets autenticitet.

Efter min mening et spændende ur i en (hidtil) overset serie; men mine observationer er, at der er stigende interesse for navnlig 145.0007 og 145.0008.
Sidstnævnte koster desværre "kassen" i forhold til 145.0007.

Med venlig hilsen - Geodoc
Svar


Beskeder i denne tråd
Re: Ny bruger: Spørgsmål om Seamaster Chronostop - af Geodoc - 29-07-2011, 05:32 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)