Mit første nye "Swiss Made" ur

[baun]

PO's fader er vel den første Seamaster 300. I hvert fald ser jeg en del lighedspunkter.

Jeg prøver at forstå det forunderlige i at få et sprit nyt ur på håndledet, men kan ikke rigtigt. Derfor "udfordrer" jeg det fra tid til anden i håb om at en eller anden kan give et sprogligt billede af den specielle oplevelse det må være. Og det plejer at være John varemærke. Altså at John kan og gider give den slags beskrivelser. Og John har jo også den fornødne erfaring - har købt mange brugte ure og også flere helt nye.

Jeg kan sagtens få denne fornemmelse når det handler om bil. Der er en helt særlig duft. Der har ikke siddet nogen og svedt i sæderne - og rattet er rent - ingen fedtede fingre har efterladt snavs (som man måske ikke kan se, men som er der) i krogene osv.

Jeg kan også sagtens forstå at man skifter en læderrem på et ur (eller hvis den er bevarelsesværdig) renser den i rodalon eller lignende. Men stålur med stållænke (og især dykkere) kan jo meget nemt gøres helt rent.

Nå men det var altså ikke for at være uartig eller negativ, bare et forsøg på at forstå - og da synes jeg ikke lige at sammenligningen med at købe nye sko hjalp meget.

Her er så det ur jeg mener er PO'ens far:
Beskrivelse:

Mærke og model: Omega Seamaster 300

Årgang: 1961-62
Kasse: Rund stål kasse i ok stand men smuk graveret Seamaster logo på bagsiden. Kransen er ”aftermarked” men ganske flot lavet.
Højde: 14 mm
Diameter: 39 mm uden krone
Skive: Den flotte sorte skive med store luminerede index. Ualmindelig flot patineret skive. Originale visere også med patina
Rem: mørk brun strudserem med originalt Vintage spænde
Caliber: 552 Automatic
Caliber nr.: 196xxxxx
Ref. Nr.: 14755-61









Her er oplevelsen af at tage noget på som har været med til at skirve dykkerurenes historie generelt og for Omega specielt. At det er ældnet med ynde gør oplevelsen unik.

vh baun