hvad er dette Omega Seamaster værd? bliver jeg snydt ved køb
#17
Lynhurtig opsummering:

Quarts = batteri og elektronik = stor præcision

Mekanisk = tandhjul og fjeder = præcision, +/- 2-5 sekunder pr døgn med det værk, der sidder i den viste model i den mekaniske udgave.

Mange urnørdter (mig selv inclusive) er fascineret over, at man kan opnå den form for præcision med skruer, tandhjul og fjedre og anser disse som et "rigtigt" ur. Mens quartz er mere kønsløst, så er det mere problemfrit og enkelt at bruge for den, der blot vil have et brugsur og som ikke går op i finmekanik.

Når det så er sagt, så er den viste model 22.64.5000 (sammen med dens mekaniske broder 22.54.5000) nok efter manges mening det flotteste Omega dykkerur, der nogensinde er lavet - dets design stammer helt tilbage fra de allerførste dykkerure, som Omega lavede. Og at uret så tilmed er vandtæt til 300 meter, er blot et plus, selvom du ikke skal dykke med det. Det betyder at uret er støv- og vandtæt også til mere end normalt brug. Og det forhold at uret er så tæt, er jo også et udtryk for, at uret er af høj kvalitet og er bygget og samlet med meget små og fine tolerancer !

DKR 7.500,- for dette ur er yderst rimeligt. Dets mekaniske broder handles brugt mellem 10-12.000,- kr.

Så hvis du er OK med quartz, så finder du i min mening næppe et flottere og mere robust ur til pengene (men det er selvfølgelig en helt subjektiv bedømmelse) !!

Held og lykke med uret - men bliv ikke overrasket, hvis du opdager, at der gennem dette urkøb er startet en snigende virus i dig, hvis symptomer er trangen til at eje flere og bedre og bedre ure, samt at det ikke er nok med ét ur !! Icon_e_wink

Velkommen i klubben !! <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar


Beskeder i denne tråd
Re: hvad er dette Omega Seamaster værd? bliver jeg snydt ved køb - af pbr - 05-05-2012, 10:16 AM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)