29-03-2013, 09:36 PM
Fantastisk godt og informativt indlæg med et super højt niveau 
En fornøjelse at læse 
Det er rigtig positivt, at ur industrien søger at udvikle sig konstant. Co-Axial løsningen er innovativ og spændende. Og som sådan er det vel meget naturligt, at der hos Omega er kommet forskellige opdateringer af løsningen igennem tiden. Det er især interessant, synes jeg, at sætte det hele i et nyere historisk perspektiv, hvor jeg vil mene, at Omega med D versionen af cal. 2500 peger meget tydeligt frem mod cal. 8500 inhouse værkerne. Jeg kan rigtig godt lide den form for udviklingstænkning, hvor man søger at gøre tingene bedre og bedre hele tiden
Med dit gode inlæg in mente, peger tingene i særligt to retninger, som dog hænger sammen, vil jeg mene, Torben:
1. Co-Axial løsningen er for mig "mellem trinnet" for Omega, på vej mod cal. 8500 og 9300, og det er dermed Omegas forsøg på at søge opad i "urverdenens horologiske hieraki". Er det så lykkedes, kan man spørge? Eller har Omega stadig et godt stykke vej - både omkring funktionalitet og finish? Men positivt er det helt sikkert, at Omega søger denne udvikling, synes jeg!
2. Er den finere horologi "svaret" i sig selv? Eller kunne der ligge værdier i at holde værkerne "simple", robuste og let servicerbare? Den diskussion er god i sig selv, synes jeg, og når man kigger på Omega, så er de med Seamaster serien med et ur som fx 2254´eren gået fra et godt, robust og let servicerbart cal. 1120 (med gode og omfangsrige ændringer til ETA 2892 basen), som i praksis kunne gå godt og præcist i mange år, hen over nogle cal. 2500 løsninger, som i slutmålet skulle kunne gå længere, men ikke så ofte i praksis gjorde det, til et inhouse værk uden reelt quick set til en ret høj pris (cal. 8500). Er det udelukkende positivt for os som forbrugere, kunne man pragmatisk spørge til sidst? Man kunne måske endda pege endnu længere tilbage mod cal. 56X værkerne og spørge, om ikke de for datiden var, hvad man forsøger at gøre cal. 8500 til i dag? Hvorvidt det lykkes, må tiden heldigvis vise os - min sidste Seamaster eller PO har jeg i hvert fald ikke ejet. Tværtimod har jeg en ekstra på vej
Ovenstående skal ikke ses som et surt opstød, men mere som egne refleksioner, som et godt og yderst velskrevet indlæg har bragt med sig. Tak for inspirationen til tankerne, Torben - og hav en super god påske
En fornøjelse at læse Det er rigtig positivt, at ur industrien søger at udvikle sig konstant. Co-Axial løsningen er innovativ og spændende. Og som sådan er det vel meget naturligt, at der hos Omega er kommet forskellige opdateringer af løsningen igennem tiden. Det er især interessant, synes jeg, at sætte det hele i et nyere historisk perspektiv, hvor jeg vil mene, at Omega med D versionen af cal. 2500 peger meget tydeligt frem mod cal. 8500 inhouse værkerne. Jeg kan rigtig godt lide den form for udviklingstænkning, hvor man søger at gøre tingene bedre og bedre hele tiden
Med dit gode inlæg in mente, peger tingene i særligt to retninger, som dog hænger sammen, vil jeg mene, Torben:
1. Co-Axial løsningen er for mig "mellem trinnet" for Omega, på vej mod cal. 8500 og 9300, og det er dermed Omegas forsøg på at søge opad i "urverdenens horologiske hieraki". Er det så lykkedes, kan man spørge? Eller har Omega stadig et godt stykke vej - både omkring funktionalitet og finish? Men positivt er det helt sikkert, at Omega søger denne udvikling, synes jeg!
2. Er den finere horologi "svaret" i sig selv? Eller kunne der ligge værdier i at holde værkerne "simple", robuste og let servicerbare? Den diskussion er god i sig selv, synes jeg, og når man kigger på Omega, så er de med Seamaster serien med et ur som fx 2254´eren gået fra et godt, robust og let servicerbart cal. 1120 (med gode og omfangsrige ændringer til ETA 2892 basen), som i praksis kunne gå godt og præcist i mange år, hen over nogle cal. 2500 løsninger, som i slutmålet skulle kunne gå længere, men ikke så ofte i praksis gjorde det, til et inhouse værk uden reelt quick set til en ret høj pris (cal. 8500). Er det udelukkende positivt for os som forbrugere, kunne man pragmatisk spørge til sidst? Man kunne måske endda pege endnu længere tilbage mod cal. 56X værkerne og spørge, om ikke de for datiden var, hvad man forsøger at gøre cal. 8500 til i dag? Hvorvidt det lykkes, må tiden heldigvis vise os - min sidste Seamaster eller PO har jeg i hvert fald ikke ejet. Tværtimod har jeg en ekstra på vej
Ovenstående skal ikke ses som et surt opstød, men mere som egne refleksioner, som et godt og yderst velskrevet indlæg har bragt med sig. Tak for inspirationen til tankerne, Torben - og hav en super god påske
De venligste hilsner, John
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)