29-03-2013, 11:24 PM
Tak for et meget indsigstfuldt svar, Torben 
Det er ofte sundt, finder jeg, at forsøge at finde ind til det, som du kalder for producentens DNA. Det giver en øget interesse for en given producent, og det giver også os ur tosser mulighed for at dyrke dele af et segment hos en producent o.ma. Dette fokus på producentens DNA kan variere fra person til person, og fra det perspektiv, som den enkelte ønsker at anlægge ind i producentens segment, og ud fra de kriterier, som den enkelte ønsker at vægte. Du peger fx på præcision, som det du ønsker at vægte hos Omega i dit eksempel, men som du sikkert har kunnet ane, har jeg valgt at vægte Omegas robusthed, lette servicerbarhed og dermed det "enkle/simple". Egentligt er det jo fornemt, at Omega kan dække så bredt, så både dine vægtninger af producentens DNA er indeholdt, og samtidig også mine.
Omega virker til at efterstræbe at kunne betragtes som værende en god inhouse producent, som på sigt ønsker at kunne bide skeer med de lidt større i dette segment. På denne måde kan Omega vel siges at have en strategi, som forsøger at favne rigtig meget - og dog. For jeg har det lidt som du: Omega risikerer at give afkald på noget af det, som ellers har været et kendetegn for dem (efter min mening), nemlig robustheden (hvad smukke/fine horologiske værker ikke nødvendigvis er), den lette servicerbarhed (med øget komplekse værker øges også den indsigt, som en urmager skal have for at servicere) samt manglende vægtning af "enkle/simple" (som vel startede med udviklingen af Co-Axial?). Omega er, efter min mening, på vej ud på "gyngende grund" her, da de netop nedtoner sidste element drastisk, og samtidig højner priserne betragteligt. Risikerer Omega derved at søge "op" i et segment, hvor de fleste ville vælge noget andet? Har Omega gjort det godt nok med cal. 8500, eller begår de nogle sammenlignelige fejl, som da de lancerede cal. 2500 (nu blot manglende quick set fx)? Kan de siges at vende ryggen til de, som ønsker et luksus ur, som stadig er til at betale, få serviceret og som stadig tåler dagligdags brug? Spørgsmålene er mange, og kun få kender sikkert svaret - om der er et enkelt(?) Et er dog nok sikkert: Omega har valgt deres vej, og den følger de naturligvis - uanset vore spekulationer, meninger og tilkendegivelser 
Interessant bliver det at følge 
Og så skal vi da lige have et billede af en af mine foretrukne Omega klokker for tiden: PO i D version på DiStefano alligator (mere kritisk er jeg jo heller ikke) God påske
Det er ofte sundt, finder jeg, at forsøge at finde ind til det, som du kalder for producentens DNA. Det giver en øget interesse for en given producent, og det giver også os ur tosser mulighed for at dyrke dele af et segment hos en producent o.ma. Dette fokus på producentens DNA kan variere fra person til person, og fra det perspektiv, som den enkelte ønsker at anlægge ind i producentens segment, og ud fra de kriterier, som den enkelte ønsker at vægte. Du peger fx på præcision, som det du ønsker at vægte hos Omega i dit eksempel, men som du sikkert har kunnet ane, har jeg valgt at vægte Omegas robusthed, lette servicerbarhed og dermed det "enkle/simple". Egentligt er det jo fornemt, at Omega kan dække så bredt, så både dine vægtninger af producentens DNA er indeholdt, og samtidig også mine.
Omega virker til at efterstræbe at kunne betragtes som værende en god inhouse producent, som på sigt ønsker at kunne bide skeer med de lidt større i dette segment. På denne måde kan Omega vel siges at have en strategi, som forsøger at favne rigtig meget - og dog. For jeg har det lidt som du: Omega risikerer at give afkald på noget af det, som ellers har været et kendetegn for dem (efter min mening), nemlig robustheden (hvad smukke/fine horologiske værker ikke nødvendigvis er), den lette servicerbarhed (med øget komplekse værker øges også den indsigt, som en urmager skal have for at servicere) samt manglende vægtning af "enkle/simple" (som vel startede med udviklingen af Co-Axial?). Omega er, efter min mening, på vej ud på "gyngende grund" her, da de netop nedtoner sidste element drastisk, og samtidig højner priserne betragteligt. Risikerer Omega derved at søge "op" i et segment, hvor de fleste ville vælge noget andet? Har Omega gjort det godt nok med cal. 8500, eller begår de nogle sammenlignelige fejl, som da de lancerede cal. 2500 (nu blot manglende quick set fx)? Kan de siges at vende ryggen til de, som ønsker et luksus ur, som stadig er til at betale, få serviceret og som stadig tåler dagligdags brug? Spørgsmålene er mange, og kun få kender sikkert svaret - om der er et enkelt(?) Et er dog nok sikkert: Omega har valgt deres vej, og den følger de naturligvis - uanset vore spekulationer, meninger og tilkendegivelser
Interessant bliver det at følge Og så skal vi da lige have et billede af en af mine foretrukne Omega klokker for tiden: PO i D version på DiStefano alligator (mere kritisk er jeg jo heller ikke)
God påske
De venligste hilsner, John
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)