09-12-2013, 02:40 PM
@Stefan Garvig. Tak for din positive modtagelse af mit "skriv".
- Der er jo noget uhåndgribeligt ved nøjagtigheds- og præcisionsbegrebet, som jeg er blevet inspireret til "liiige at endevende en gang".
Tab og vind - med samme sind....
... eller upræcist og nøjagtigt
Jamen præcis eller nøjagtig??? - er det ikke det samme???
I daglig omgang med begreberne, er de så overlappende, at de anvendes i flæng uden misforståelser.
Skal vi forstå den grundlæggende forskel mellem mekaniske & quartz-ure, må vi imidlertid splitte begreberne ad, og forholde os til deres eksakte grundbetydning.
På nedenstående figur ses en gennemgang af sammenhængen mellem frekvensfejl og tidsfejl
På alle figurerne har vi frekvensen som den lodrette Y-akse. X-aksen illustrerer forløbet tid.
Den sorte linie illustrer korrekt frekvens, mens rød kurve illustrerer impulsgiveren, der analyseres.
#. Øverst Venstre
Urets impulsgiver (det kan være en mekanisk balance, en mekanisk stemmegaffel, et quartzkrystal eller et pendul) har for høj frekvens i forhold til korrekt frekvens.
Grafen til højre viser tidsfejlen, nemlig at uret vinder til stadighed, og opbygger større og større tidsfejl.
til trods for at uret "producerer" en ganske præcis frekvens, er det ikke nøjagtigt.
#. Øverst Højre
Her arbejder urets impulsgiver tilsvarende præcist, men leverer et for lavt antal svingninger, og opbygger derfor negativ tidsfejl.
Det taber til stadighed.
#. Nederst Venstre
Her løber urets impulsgiver hurtigere og hurtigere.
Det resulterer i at tidsvisningen er "for langsom" frem til tidspunktet T2, hvorefter tidsvisningen bliver "for hurtig".
#. Nederst Højre
Her løber impulsgiveren med aftagende frekvens.
Frem mod skæring med korrekt frekvens til tidspunktet T2 er tidsvisningen for hurtig, og efter skæring for langsom.
I de to øverste eksempler løber impulsgiveren altså aldeles præcist, dvs. helt ensartet; men uret er unøjagtigt, da det ikke viser korrekt tid.
I de to nederste eksempler løber impulsgiveren "grassat" og har altså forskellig frekvens mellem tidspunkterne T1 og T3, tidsvisningen er svingende.
Vi har altså set, at et urværk kan arbejde ganske præcist; men at resultatet af anstrengelserne (tidsvisningen) bliver unøjagtig (stemmer ikke overens med sand tid).
Jeg har (frækt?) klippet en fjerdedel af figuren ud, og gentegnet, hvordan et godt mekanisk ur fungerer i denne sammenhæng:
Det ses, at impulsgiveren svinger omkring korrekt frekvens, afhængig af fjederspænding, bærerens brugs- og aktivitetsmønster (dynamisk position).
Tilsvarende er frekvensen oggså afhængig af urets statiske position, dvs. om det ligger stille med glasset op eller hviler på kronen.
Quartz-urenes eneste formål er modsætningsvis, at deres impulsgiver, uanset ydre omstændigheder - skal arbejde så præcist som muligt, og dermed producere en tidsvisning, der ligger tættest muligt op ad sand tid.
De mekaniske ures flertydige formål er derimod, at have muligheden for at vinde en anelse, såfremt de har været holdt i en sinkende statisk eller dynamisk position.
Så "knastørt", kan man altså beskrive de "mekaniske ures sjæl" - og hånden på hjertet!
Det er (sgu) da fascinerende, at sådanne små mikro mekaniske maskiner kan indstille sig på forskellige vilkår, og levere tidsmåling, som over lange stræk er ganske nøjagtig.
(De er bare ikke lige præcise hele tiden, sådan som quartz værkerne (oftest) er).
Forskellen mellem mekanisk og quartz viser sig ganske tydeligt ved COSC kravene til de to typer.
Hvor kravene til de mekaniske ure er hårde, er kravene for quartz-urene hysteriske.
COSC specifikationer for Mekanisk >< Quartz
De mekaniske ure COSC certificeres forskelligt fra quartz urenes COSC:
Mekanisk data
Mekanisk positioner
Quartz data
Quartz positioner
Lad mig runde "dansen mellem præcis og nøjagtig" af med en lille pudsig historie.
Det foregår i 1974, hvor omega lancerede Marine Chronometer. Introduktionen af et spektakulært ur foregår altid med stort bulder på reklametrommerne.
Omega lancerede marine Chronometer som, "Verdens mest nøjagtige armbåndsur", og distribuerede ure og udstillingsmateriale til deres forhandlere.
Gansk kort tid efter indløb meldinger fra forhandlerne, at "verdens mest nøjagtig armbåndsur går ad helvede til" - STOORT påstyr.
Det viste sig, at PR afdelingen havde lavet en udstillingsstand til Marine Chronometer, med flere spotlys.
Med en fremtrædende (solbeskinnet) plads i udstillingsvinduet og med fuldt blus på lamperne i natudstillingen, viste det sig, at Marine Chronometer "var ved at få hedeslag".
Omega måtte dæmpe cigarføringen, og ridse en nøjere forudsætning op, "at det forudsættes, at uret opretholder og arbejder i temperaturer omkring håndledstemperatur".
Når uret opbevares ved stuetemperatur eller håndledstemperatur (28°C) opfylder det specifikationerne om max +/- 1 sek/måned.
For eget vedkommende vil jeg tilføje, at det ikke er så ringe, at et 39 år gammelt ur holder denne nøjagtighed....
.... osse selvom det "bare" blev produceret for at være både præcist og nøjagtigt.
Har nogen fået nysgerrigheden skærpet, eller fået mod på lidt supplerende læsning om high-end quartz-ure, er:
The final paradigm of horological evolution by Carlos Perez en god introduktion, med omtale af både Rolex OysterQuartz, Omega Marine Chronometer, og naturligvis Grand Seiko.
Med venlig hilsen - Geodoc
- Der er jo noget uhåndgribeligt ved nøjagtigheds- og præcisionsbegrebet, som jeg er blevet inspireret til "liiige at endevende en gang".
Tab og vind - med samme sind....
... eller upræcist og nøjagtigt
Jamen præcis eller nøjagtig??? - er det ikke det samme???
I daglig omgang med begreberne, er de så overlappende, at de anvendes i flæng uden misforståelser.
Skal vi forstå den grundlæggende forskel mellem mekaniske & quartz-ure, må vi imidlertid splitte begreberne ad, og forholde os til deres eksakte grundbetydning.
På nedenstående figur ses en gennemgang af sammenhængen mellem frekvensfejl og tidsfejl
På alle figurerne har vi frekvensen som den lodrette Y-akse. X-aksen illustrerer forløbet tid.
Den sorte linie illustrer korrekt frekvens, mens rød kurve illustrerer impulsgiveren, der analyseres.
#. Øverst Venstre
Urets impulsgiver (det kan være en mekanisk balance, en mekanisk stemmegaffel, et quartzkrystal eller et pendul) har for høj frekvens i forhold til korrekt frekvens.
Grafen til højre viser tidsfejlen, nemlig at uret vinder til stadighed, og opbygger større og større tidsfejl.
til trods for at uret "producerer" en ganske præcis frekvens, er det ikke nøjagtigt.
#. Øverst Højre
Her arbejder urets impulsgiver tilsvarende præcist, men leverer et for lavt antal svingninger, og opbygger derfor negativ tidsfejl.
Det taber til stadighed.
#. Nederst Venstre
Her løber urets impulsgiver hurtigere og hurtigere.
Det resulterer i at tidsvisningen er "for langsom" frem til tidspunktet T2, hvorefter tidsvisningen bliver "for hurtig".
#. Nederst Højre
Her løber impulsgiveren med aftagende frekvens.
Frem mod skæring med korrekt frekvens til tidspunktet T2 er tidsvisningen for hurtig, og efter skæring for langsom.
I de to øverste eksempler løber impulsgiveren altså aldeles præcist, dvs. helt ensartet; men uret er unøjagtigt, da det ikke viser korrekt tid.
I de to nederste eksempler løber impulsgiveren "grassat" og har altså forskellig frekvens mellem tidspunkterne T1 og T3, tidsvisningen er svingende.
Vi har altså set, at et urværk kan arbejde ganske præcist; men at resultatet af anstrengelserne (tidsvisningen) bliver unøjagtig (stemmer ikke overens med sand tid).
Jeg har (frækt?) klippet en fjerdedel af figuren ud, og gentegnet, hvordan et godt mekanisk ur fungerer i denne sammenhæng:
Det ses, at impulsgiveren svinger omkring korrekt frekvens, afhængig af fjederspænding, bærerens brugs- og aktivitetsmønster (dynamisk position).
Tilsvarende er frekvensen oggså afhængig af urets statiske position, dvs. om det ligger stille med glasset op eller hviler på kronen.
Quartz-urenes eneste formål er modsætningsvis, at deres impulsgiver, uanset ydre omstændigheder - skal arbejde så præcist som muligt, og dermed producere en tidsvisning, der ligger tættest muligt op ad sand tid.
De mekaniske ures flertydige formål er derimod, at have muligheden for at vinde en anelse, såfremt de har været holdt i en sinkende statisk eller dynamisk position.
Så "knastørt", kan man altså beskrive de "mekaniske ures sjæl" - og hånden på hjertet!
Det er (sgu) da fascinerende, at sådanne små mikro mekaniske maskiner kan indstille sig på forskellige vilkår, og levere tidsmåling, som over lange stræk er ganske nøjagtig.
(De er bare ikke lige præcise hele tiden, sådan som quartz værkerne (oftest) er).
Forskellen mellem mekanisk og quartz viser sig ganske tydeligt ved COSC kravene til de to typer.
Hvor kravene til de mekaniske ure er hårde, er kravene for quartz-urene hysteriske.
COSC specifikationer for Mekanisk >< Quartz
De mekaniske ure COSC certificeres forskelligt fra quartz urenes COSC:
Mekanisk data
Mekanisk positioner
Quartz data
Quartz positioner
Lad mig runde "dansen mellem præcis og nøjagtig" af med en lille pudsig historie.
Det foregår i 1974, hvor omega lancerede Marine Chronometer. Introduktionen af et spektakulært ur foregår altid med stort bulder på reklametrommerne.
Omega lancerede marine Chronometer som, "Verdens mest nøjagtige armbåndsur", og distribuerede ure og udstillingsmateriale til deres forhandlere.
Gansk kort tid efter indløb meldinger fra forhandlerne, at "verdens mest nøjagtig armbåndsur går ad helvede til" - STOORT påstyr.
Det viste sig, at PR afdelingen havde lavet en udstillingsstand til Marine Chronometer, med flere spotlys.
Med en fremtrædende (solbeskinnet) plads i udstillingsvinduet og med fuldt blus på lamperne i natudstillingen, viste det sig, at Marine Chronometer "var ved at få hedeslag".
Omega måtte dæmpe cigarføringen, og ridse en nøjere forudsætning op, "at det forudsættes, at uret opretholder og arbejder i temperaturer omkring håndledstemperatur".
Når uret opbevares ved stuetemperatur eller håndledstemperatur (28°C) opfylder det specifikationerne om max +/- 1 sek/måned.
For eget vedkommende vil jeg tilføje, at det ikke er så ringe, at et 39 år gammelt ur holder denne nøjagtighed....
.... osse selvom det "bare" blev produceret for at være både præcist og nøjagtigt.
Har nogen fået nysgerrigheden skærpet, eller fået mod på lidt supplerende læsning om high-end quartz-ure, er:
The final paradigm of horological evolution by Carlos Perez en god introduktion, med omtale af både Rolex OysterQuartz, Omega Marine Chronometer, og naturligvis Grand Seiko.
Med venlig hilsen - Geodoc
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)