Omega speedmaster mark III
#9
Jeg er vild med dit nye ur. Tillykke med det.
Hvad angår bemærkningen "smagogbehag", er det en god grundholdning med det ur, og dets samtidige.

Bemærkningen: "Håber nogle har lidt input historie osv.", vil jeg ikke sidde overhørig, da jeg tidligere har gjort meget i den epoke.
I den forbindelse var man her på forum endog så "venlig", at man kaldte dem, "Geodoc's grimlinge", og det er i grunden ganske kærligt ment.

Speedmaster Mark III er endog "grimlingenes konge", idet det er det højeste ur Omega har bygget, nemlig 15,9 mm højt, og i visse kilder målt til 16 mm.

Når vi taler "grimlinge", er det Mark-serien og visse samtidige ure, der er tale om. - Der er tale om en umådelig frodig designperiode hos Omega.
Der kom noget meget karakterfulde (massive i udtrykket) og ganske særprægede ure ud af perioden.

Fælles for dem var, at de værkmæssigt var centrerede om kaliber 1040 (Lemania 1340) og kaliber 1045 (Lemania 5100) - og et par stykker med kaliber 861.
Flere af urene var modulopbyggede, således at uret var indfattet i en cylindrisk beholder, der kunne presses ind i kassen (f.eks. SPM 125)
Karakteristisk for de to kalibre er, at de har central minuttæller, hvilket giver en formidabel læsbarhed og et ganske karakteristisk "look".

I linket: Chuck Maddox: "Omega Speedmaster Mark Series Chronographs" findes flere informationer om Mark III og dets samtidige.

"Striben af Grimlinge" omfatter selve Mark-serien; men også en model uden "Mark"betegnelsen, som Omega venner har givet tilnavnet: "Speedmaster Mark 4,5"
Chuck Maddox: "Speedmaster Automatic c. 1045 in detail"

I linket: Worn & Wound: "Omega Speedmaster, Variations findes lidt flere informationer om "Mark 4,5" ST 176.00xx (12, 14, 15 & 16)

Hvordan Mark III (og dets samtidige) placerer sig i Speedmaster historien, fremgår af: Speedmaster Mission net (vælg: All Models)

Overvej evt. hvorvidt der ved første service skal ofres et par nye (time-minut)visere, da de nuværende ikke er originale.
Det er dejligt, at nogen holder "grimling fanen" højt. Det fortjener disse karakterfulde ure, der bare har så meget pondus.

Med venlig hilsen - Geodoc
Svar


Beskeder i denne tråd
Omega speedmaster mark III - af Cvp - 02-10-2014, 06:30 AM
Re: Omega speedmaster mark III - af willy - 02-10-2014, 04:11 PM
Re: Omega speedmaster mark III - af Cvp - 02-10-2014, 05:26 PM
Re: Omega speedmaster mark III - af Avantismo - 02-10-2014, 05:58 PM
Re: Omega speedmaster mark III - af Cvp - 02-10-2014, 08:42 PM
Re: Omega speedmaster mark III - af jacobzimmer - 02-10-2014, 10:14 PM
Re: Omega speedmaster mark III - af johnfyn - 03-10-2014, 10:54 AM
Re: Omega speedmaster mark III - af Loncar - 05-10-2014, 04:21 PM
Re: Omega speedmaster mark III - af Geodoc - 06-10-2014, 04:05 PM
Re: Omega speedmaster mark III - af Cvp - 06-10-2014, 09:48 PM
Re: Omega speedmaster mark III - af Geodoc - 07-10-2014, 05:03 AM
Re: Omega speedmaster mark III - af Stenstrup - 07-10-2014, 08:02 AM
Re: Omega speedmaster mark III - af Geodoc - 07-10-2014, 09:33 AM
Re: Omega speedmaster mark III - af Stenstrup - 07-10-2014, 11:46 AM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)