"Ursamling frem for en samling ure"

[Janus2312]

Jeg synes det er svært at definere, hvornår man er samler eller ej. Men det er mit indtryk, at mange herinde har langt flere ure end "nødvendigt", altså jeg har det da f.eks. Sådan, at jeg ind imellem må tvinge mig selv til at give et givent ur lidt armtid, for at det ikke skal føle sig helt glemt og forladt.... Og det er jo i virkeligheden et fedt ur, der er bare lige nogle andre, som......
For de fleste af os betyder penge en begrænsning i forhold til, hvilke ure der kan være i æsken. Men forestillede man sig det modsatte forhold, altså at midlerne var ubegrænsede, så gad jeg nok vide hvor mange ure jeg ville have? Jeg tror egentlig ikke, at det ville give mig samme glæde, hvis jeg bare kunne hive ned af hylderne. De fleste af os kender måske også følelsen af at score en god sild, at nedlægge et svært bytte, at finde et fedt ur til en god pris.... For mig er det på en måde at sammenligne med at spille poker om tændstikker, det lader sig ikke rigtigt gøre, for hvis det ikke betyder noget om man taber, så går jeg all in, på hver en hånd! Men som jeg har mine ure, så har de kostet rigtige efter-skat penge, som jeg har svedt for, og alene derfor repræsenterer de stor værdi for mig.
Jeg har selvfølgelig udviklet min smag for, hvad jeg gerne vil eje af ure, men når jeg hiver det første ur jeg anskaffede, et Eterna købt på en politiauktion for 117 kr., frem, så genkalder jeg sagtens glæden ved at uret. Og det er netop den glæde, som jeg synes, gør mig til en samler!
Ps: indtil videre har jeg desværre kun købt ure, men jeg arbejder sammen med min terapeut på, at komme til også at sælge nogle, om ikke andet så for at få frigivet midler til nye ure......