06-07-2013, 07:34 PM
Hej Bjørn
Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål!
Noget uddybende kvalificeret kan jeg ikke komme med, men jeg elsker jo at sammenligne ure, så jeg gør det også gerne med disse tre dejlige ure
Husk dog på, at det er min dybt subjektive holdning til spørgsmålet, som jeg giver til kende, ud fra de parametre, som jeg selv vælger at vægte. Objektiviteten er dermed ”skudt til hjørne”
Alle tre ure indgår i producenternes diver segment, men for at være ærlig, så er Seiko MM300 den eneste ”rendyrkede” diver af de tre ure. Uret har krone beskyttelse igennem indbygning i kassen, det har et glas, som ikke splintres men bryder ind ved stød og det har multijusterbar dykkerforlængning i claspen. Dette har Omega også, men i en mere simpel form, idet lænken kan udvides med et vist antal centimeter. Seikos kan tilpasses præcist, og dette vælger jeg at vægte positivt i en sammenligning, hvor det er divere, vi kigger på.
Alle tre ure har en rigtig flot kasse finish. Omega vinder med en lille my over de andre to, som følger tæt efter, men dette er måske blot personlig præference, og vægter ikke så højt i den overordnede sammenligning.
Seikos lynette slår de andre to. IWC har 60 faste klik, men 60 klik er lidt sløvt (for min smag) i denne prisklasse. Omega PO gør det med lynetten væsentligt bedre end på den tidligere PO, og legeringen af Liquidmetal og keramisk materiale gør lynetten super smuk, men alt i alt ikke super godt til prisen. Seikos lynette har stadig den fedeste feel, er lettest aflæselig og den er også super let at gribe og betjene. At IWC benytter safirglas på overdelen af lynetten er fint og et plus for mig, og at der er lys på tal og markeringer, sikrer IWC lynetten en god kvalitetsfeel på trods af de kun 60 klik.
Komfortmæssigt er Omega PO den bedste at bære (men kom så snart med "dykkerudvidelse på armen funktionen", Omega!), imens Seiko og IWC løser komfort udfordringerne på hver deres måde: IWC med en lav kassehøjde, og Seiko med den multijusterbare clasp.
På værk siden lægger Omega PO sig i spidsen tæt forfulgt af Seiko og IWC. Selv om den reelle quick set er afskaffet af PO værket, får Omega credit af mig for deres første inhouse værk i 40 år. At det også er smukt og går godt, tæller også på plus siden. Seikos værk er robust, ordentligt og skal nok holde i mange år, uden dog at nå PO værket helt. IWC værket er et modificeret ETA værk, men det går godt og præcist i ALLE tænkelige vinkler. Her skal man ikke tænke på, hvordan uret placeres natten over, og det har jeg stor respekt for - inhouse eller ej.
At sammenligne urene er nok lidt unfair på nogle måder, da de jo hidrører i hver deres 10K pris segment. Omega PO Ti kan købes for 35K i nylignende brugt stand, IWC kan købes for 22K og Seiko kan købes for 11K i samme stand som de to øvrige.
På mange måder ER Omega PO et godt ur, men om det er det bedste af de tre kommer an på så mange ting: vægter man value for money er Seiko MM300 hands down sikker vinder. Vægter man brand, finish og bred anvendelighed er IWC valget, da man så stadig har 13K at købe en Seiko MM300 for
, hvis man sammenligner med Omega PO
Men hvorfor vælger jeg så Omega PO som vinder af de tre? Det gør jeg, fordi det på så mange måder er et fantastisk ur: første inhouse værk fra producenten i 40 år, super bærekomfort, kanon lækker feel på armen (langt mere komfort end stål udgaven), super god finish og dertil skal lægges, at uret på SÅ mange punkter har super meget Omega DNA over sig, at det er en naturlig forlængelse af producentens anstrengelser for på en og samme gang at skabe nyt, og samtidig være i forbindelse med rødderne. Dette har jeg stor respekt for <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: --> (Seiko klarer dog også denne sidste parameter til et 12-tal
)
MEN ! For der er bestemt et MEN: alle tre ure har deres berettigelse <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: --> Og at de i hver deres pris segment er super godt med på alle parametre, er efter min mening hævet over enhver tvivl! Seiko MM300 er stadig den mest rendyrkede diver af de tre, og den leverer SÅ meget smæk for skillingen, at den sagtens tåler sammenligning med de øvrige to ure, og dette taler jo sit eget tydelige sprog om god kvalitet
IWC er på mange måder den afdæmpede, det lette valg fra kassen og det ur, som på mange måder gør sig godt i mange forskellige kontekster. Det er yderst versatilt, og så er uret fantastisk vellavet – ikke mindst lænken, som kun få producenter gør bedre (og det i HELT andre pris lag)
At IWC med værket ikke helt lever op til tidligere tiders modifikationer trækker lidt ned, men på mange andre parametre er kvaliteten jo ikke ændret en tøddel fra tidligere modeller, og dette mærkes tydeligt, når man står med uret i hånden
Konklusion fra min side: er dit ur budget 11K, så gå efter en Seiko MM300 (eller en Sinn U1)
Er dit budget på 22K, så gå efter en IWC AT 3568 (eller en PAM 0)
Og har du 35K til et ur, så køb en PO Titanium (eller en Seadweller)
Sådan er der så mange til- og fravalg her i livet. Men det gør jo også ur tosseriet så sjovt!
Hav en fantastisk god weekend!!!
Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål!
Noget uddybende kvalificeret kan jeg ikke komme med, men jeg elsker jo at sammenligne ure, så jeg gør det også gerne med disse tre dejlige ure
Alle tre ure indgår i producenternes diver segment, men for at være ærlig, så er Seiko MM300 den eneste ”rendyrkede” diver af de tre ure. Uret har krone beskyttelse igennem indbygning i kassen, det har et glas, som ikke splintres men bryder ind ved stød og det har multijusterbar dykkerforlængning i claspen. Dette har Omega også, men i en mere simpel form, idet lænken kan udvides med et vist antal centimeter. Seikos kan tilpasses præcist, og dette vælger jeg at vægte positivt i en sammenligning, hvor det er divere, vi kigger på.
Alle tre ure har en rigtig flot kasse finish. Omega vinder med en lille my over de andre to, som følger tæt efter, men dette er måske blot personlig præference, og vægter ikke så højt i den overordnede sammenligning.
Seikos lynette slår de andre to. IWC har 60 faste klik, men 60 klik er lidt sløvt (for min smag) i denne prisklasse. Omega PO gør det med lynetten væsentligt bedre end på den tidligere PO, og legeringen af Liquidmetal og keramisk materiale gør lynetten super smuk, men alt i alt ikke super godt til prisen. Seikos lynette har stadig den fedeste feel, er lettest aflæselig og den er også super let at gribe og betjene. At IWC benytter safirglas på overdelen af lynetten er fint og et plus for mig, og at der er lys på tal og markeringer, sikrer IWC lynetten en god kvalitetsfeel på trods af de kun 60 klik.
Komfortmæssigt er Omega PO den bedste at bære (men kom så snart med "dykkerudvidelse på armen funktionen", Omega!), imens Seiko og IWC løser komfort udfordringerne på hver deres måde: IWC med en lav kassehøjde, og Seiko med den multijusterbare clasp.
På værk siden lægger Omega PO sig i spidsen tæt forfulgt af Seiko og IWC. Selv om den reelle quick set er afskaffet af PO værket, får Omega credit af mig for deres første inhouse værk i 40 år. At det også er smukt og går godt, tæller også på plus siden. Seikos værk er robust, ordentligt og skal nok holde i mange år, uden dog at nå PO værket helt. IWC værket er et modificeret ETA værk, men det går godt og præcist i ALLE tænkelige vinkler. Her skal man ikke tænke på, hvordan uret placeres natten over, og det har jeg stor respekt for - inhouse eller ej.
At sammenligne urene er nok lidt unfair på nogle måder, da de jo hidrører i hver deres 10K pris segment. Omega PO Ti kan købes for 35K i nylignende brugt stand, IWC kan købes for 22K og Seiko kan købes for 11K i samme stand som de to øvrige.
På mange måder ER Omega PO et godt ur, men om det er det bedste af de tre kommer an på så mange ting: vægter man value for money er Seiko MM300 hands down sikker vinder. Vægter man brand, finish og bred anvendelighed er IWC valget, da man så stadig har 13K at købe en Seiko MM300 for
Men hvorfor vælger jeg så Omega PO som vinder af de tre? Det gør jeg, fordi det på så mange måder er et fantastisk ur: første inhouse værk fra producenten i 40 år, super bærekomfort, kanon lækker feel på armen (langt mere komfort end stål udgaven), super god finish og dertil skal lægges, at uret på SÅ mange punkter har super meget Omega DNA over sig, at det er en naturlig forlængelse af producentens anstrengelser for på en og samme gang at skabe nyt, og samtidig være i forbindelse med rødderne. Dette har jeg stor respekt for <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: --> (Seiko klarer dog også denne sidste parameter til et 12-tal
MEN ! For der er bestemt et MEN: alle tre ure har deres berettigelse <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: --> Og at de i hver deres pris segment er super godt med på alle parametre, er efter min mening hævet over enhver tvivl! Seiko MM300 er stadig den mest rendyrkede diver af de tre, og den leverer SÅ meget smæk for skillingen, at den sagtens tåler sammenligning med de øvrige to ure, og dette taler jo sit eget tydelige sprog om god kvalitet
IWC er på mange måder den afdæmpede, det lette valg fra kassen og det ur, som på mange måder gør sig godt i mange forskellige kontekster. Det er yderst versatilt, og så er uret fantastisk vellavet – ikke mindst lænken, som kun få producenter gør bedre (og det i HELT andre pris lag)
Konklusion fra min side: er dit ur budget 11K, så gå efter en Seiko MM300 (eller en Sinn U1)
Hav en fantastisk god weekend!!!
De venligste hilsner, John

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)