Mens vi venter på forløsningen om Esben's X-33 havari, og selvfølgelig deler hans bekymring og ærgrelse - kunne det være på sin plads, at reflektere lidt over substans og reaktioner på trådens emne, der kan udtrykkes således:
På interesse-fora vil meddelelser om malfunktion altid få uforholdsmæssig stor opmærksomhed, og desværre større vægt - end meddelelser om det modsatte.
Vi elsker simpelthen, at vore ure fungerer og lever op til såvel fabrikkens tolerancer, som det kvalitetsbillede vi har dannet os af produktet.
En tråd eller et indlæg om malfunktion vil altid få stor opmærksomhed, og skal man tage håndfast fat på fænomenet med en statistisk synsvinkel, må man konstatere:
1) Overvægtede. - Antallet af meddelelser om malfunktion er ikke repræsentativt, i forhold til meddelelser om perfekt funktion.
For at kunne vurdere forekomsten, måtte man kræve, at for hvert årligt (f.eks. X-33 havari), foretog hver X-33 ejer en årlig indberetning, således:
"I år har jeg anvendt mission Timer 117 gange, anvendt Alarm 197 gange, foretaget 327 nedtællinger, anvendt baggrundsbelysning 113 gange, slukket LCD display 438 gange osv. osv. og alting fungerede perfekt"
Nej vel? - Forum ville nok blive noget fersk, såfremt både plus og minus indlæggene skulle fordele sig statistisk repræsentativt.
Vurderingen, skuffelsen, irritationen og konklusionen om havarier vil ofte danne baggrund for en "Urban legend".
2) Urban legend. - En urban legend er en tilsyneladende faktisk underbygget opfattelse af, at dette eller hint produkt (i enhver henseende) er noget "crap".
Et godt eksempel på en "Urban Legend" er kaliber 33xx. - Der har ikke været nogen ende på, hvor elendigt kronografen fungere og havarerede i denne kaliber.
Indlæggene, der gav ophav til den sejlivede legende, har været af formen, "Min kaliber 33xx er havareret, sådan noget møg".
Sådanne indlæg har en evne til at kalde på det næste: "Det er min også, det er altså virkeligt noget møg".
Indlæggene har sjældent kaldt på de 1.000 eller 10.000 gange så hyppige indlæg, "Min kaliber 33xx fungerer perfekt, og jeg er vældig tilfreds".
Det er på den måde, og af sådant "stof" - en "Urban Legend" opstår.
.... beroligelsen; men den sjældent vellykkede foranstaltning til at aflive legenden, - bliver ofte overhørt.
Det må konstateres, at kaliber 33xx kronograf havarier forekom, og også forekom i ubehageligt stort omfang.
Men er disse forekomster tilstrækkeligt til at fælde værdidommen: "Kaliber 33xx i enhver henseende noget crap"?
Betragter man ondets rod, og ondets afhjælpning i Omega's service blad:
.... må man jo konstatere, "Jamen herregud! - Sikken dog et banalt problem. Det var da godt at der blev indledt modforholdsregler".
Min personlige konklusion om de ovennævnte 33xx problemer er, at kaliberen havde en svag del.
Der jeg vil placere min vrede og ærgrelse er i retning af, "Det er (fandme) for dårligt af Omega, at sådan en flovser ikke er fanget i udviklings- og kvalitetskontrollen".
.... jeg ville aldrig placere min vrede og ærgrelse i: "Atter et 33xx havari - Det hele er noget lort". Det sidste kaldes en logisk kortslutning.
En logisk kortslutning er baseret på et tilsyneladende logisk grundlag. Men kun tilsyneladende, da der hverken foreligger statistisk signifikans eller en reel årsags-virknings forklaring.
Derimod kan det nok vække til eftertanke, hvor skrøbeligt virksomhedernes renomme kan være. - Navnlig luksusmærkerne, der leverer til overmåde kræsne kunder.
I den ovenfor beskrevne sag, udviste Omega ikke tilstrækkelig rettidig omhu; og det skal man ubetinget gøre, såfremt man vil tælles med blandt de bedste.
Med sit herlige

skriver Baun:
"Sjovt nok - tænkte jeg - så meget for batteri-ure"
Nå at være skadefro er yderst usympatisk, så mon ikke det alligevel bare er noget med rigtig batteriskift."
Til opfølgning af min vinkel i dette indlæg, vil jeg konstatere om mine 2 batteriure:
#1 X-33 kører tilfredsstillende 2,5 år efter batteriskift, og taber 1 sekund hvert 16'ende døgn, dvs. 37% bedre end specifikationerne.
#2 Marine Chronometer har siden 17. februar 1977 arbejdet uden service, og altid indenfor specifikationerne. På det nuværende batteri 66% bedre end specifikationerne.
I mellemtiden afventer jeg spændt status for Esbens X-33, og håber at den kan "genoplives" til lydefri funktion - ganske som det
overvældende antal X-33'ere, som vi
aldrig hører fra
Med venlig hilsen - Geodoc