Kvaliteten af et urværk
#21
Hej

Det er netop derfor mange ure med guldrotor, kun har guld i yderkanten af rotoren, og ikke som på Eterna Gold Heart der har en rotor helt i guld, jo mere vægt på den yderste del af rotoren jo mere effektivt optræk, om det kun er 10% mere optræk som Mads skriver ville jeg lade være optil de få brugere der har et ur med guldrotor at besvare, men det siges at det er mere effektivt og det ser jo meget flot ud med en rotor med guld på, ligesom på Audemars Piquet Royal Oak med fast bagkasse som den Mads har er der også guld på den yderste del af rotoren, og det jo kun urmageren der kan se det.

MVH Peter
Svar
#22
makita Skrev:men ville det så ikke i teorien være mere effektivt kun med vægt forøgelse ude ved enden af rotoren. Guldvægten i midten øger vel i teorien kun friktionen. en arbejdskammerat som er biltosset fik optimeret sin alfa romeo 1300 gt junior med lettere svinghjul i aluminium, som gjorde den mere omdrejningsvillig, til gengæld var den nærmest umulig at dosere når han holdt for rødt.
Jeg ved det faktisk ikke - forstår din teori, mne jeg ved ikke om den holder. Så burde roterne jo generelt have tremmer ud til en fast yderkant for at det skulle være optimalt (ved godt de ofte har lidt indskæringer), så jeg er ikke helt sikkert på at ikke hele rotorens vægt spiller en vis rolle, forudsat den er monteret i letløbende kuglelejer?
Den samlede vægt må helt givet betyder noget vil jeg påstå??

vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#23
Baun Skrev:Vi diskuterer ganske ofte betydningen af det der er inde i urene - værket.

Og mange af os må erkende at da vi startede med at fatte interesse for ure var dette af mindre betydning, men at efterfølgende stiger interessen - også for det der er indeni. Og så kommer diskusitionerne om hvad er finest og bedst og flottest!

Det kunne være interesant at få på plads hvad der tæller når vi taler værker.

Måske bør man fra starten dele (ligesom man jo ofte gør med ure iøvrigt) kvaliteterne i 2:

De nøgterne og faktuelle:

Finish
Materialer
tekniske løsninger
holdbarhed
robusthed


Og så de der mere påvirker image/prestige:

historie
In house
hvor tyndt det er
pynt og udsmykning


vh Baun

tror at punkterne hvor tyndt det er/tekniske løsninger går lidt hånd i hånd og af og til "prikker" til punktet holdbarhed. Det kræver vel yderligere tekniske løsninger for at kappe endnu en kvart mm af højden og derfor er netop det punkt blevet en målbar ting for hvad man som manufakturer formår, hvilket er temmelig faktuelt. Den der har lavet det tyndeste værk har ligesom smidt handsken og sagt stik den!! Jean lassalle´s 1,2 mm hvis alternative tekniske løsninger tæller med med deres kugleleje konstruktion?, Audemars Piguet 1,32 mm med deres konventionelle lommeursværk fra 1925. Hvis man på samme hvis skulle konkurrere på robusthed/holdbarhed ville Big Ben vel vinde det slag, men selv Arnolds håndled er lige klejnt nok til den sag.
Svar
#24
makita Skrev:tror at punkterne hvor tyndt det er/tekniske løsninger går lidt hånd i hånd og af og til "prikker" til punktet holdbarhed. Det kræver vel yderligere tekniske løsninger for at kappe endnu en kvart mm af højden og derfor er netop det punkt blevet en målbar ting for hvad man som manufakturer formår, hvilket er temmelig faktuelt. Den der har lavet det tyndeste værk har ligesom smidt handsken og sagt stik den!! Jean lassalle´s 1,2 mm hvis alternative tekniske løsninger tæller med med deres kugleleje konstruktion?, Audemars Piguet 1,32 mm med deres konventionelle lommeursværk fra 1925. Hvis man på samme hvis skulle konkurrere på robusthed/holdbarhed ville Big Ben vel vinde det slag, men selv Arnolds håndled er lige klejnt nok til den sag.

Både og .... man kan vel godt forestille sig at:

En producent satser på det robuste og laver et pænr værk til 4 K
En anden satser på det elegante, fine og lette og laver et minder robust værk til 4 K

Men at et tredie laver et værk der slår begge de 2 på alle punkter - men koster 8 K

Hvis det må koste kan man vel nok lave det!

vh Baun
Svar
#25
Baun Skrev:
makita Skrev:tror at punkterne hvor tyndt det er/tekniske løsninger går lidt hånd i hånd og af og til "prikker" til punktet holdbarhed. Det kræver vel yderligere tekniske løsninger for at kappe endnu en kvart mm af højden og derfor er netop det punkt blevet en målbar ting for hvad man som manufakturer formår, hvilket er temmelig faktuelt. Den der har lavet det tyndeste værk har ligesom smidt handsken og sagt stik den!! Jean lassalle´s 1,2 mm hvis alternative tekniske løsninger tæller med med deres kugleleje konstruktion?, Audemars Piguet 1,32 mm med deres konventionelle lommeursværk fra 1925. Hvis man på samme hvis skulle konkurrere på robusthed/holdbarhed ville Big Ben vel vinde det slag, men selv Arnolds håndled er lige klejnt nok til den sag.

Både og .... man kan vel godt forestille sig at:

En producent satser på det robuste og laver et pænr værk til 4 K
En anden satser på det elegante, fine og lette og laver et minder robust værk til 4 K

Men at et tredie laver et værk der slår begge de 2 på alle punkter - men koster 8 K

Hvis det må koste kan man vel nok lave det!

vh Baun

Det tror jeg faktisk ikke jeg kan forestille mig. Ved robust forstår jeg massivt i udførelse af enkeltdele holdt i et så fåtal som muligt, jo færre bevægelige dele, jo færre fejlkilder. en 1 centimeter tyk rotor fra citizen holder til mere end en 0,5 mm fra AP, selv om sidstnævnte nok er dyrere og også dyrere at fremstille. Prislappen kan næppe ændre ved fysiske realiteter i det tilfælde!!

Min Citroen c1 kostede knap 110 k og så har motoren vel kostet 30-40 k, den kan køre rigtigt langt på literen 24 km ved landevejskørsel men er ikke dælens hurtigl

Min ønske bugatti veyron kan køre rigtig stærkt over 400 km/t men så er den også lidt slugen kan bælle så den kun farter 3 km/l.

first thing first, motorerne koster IKKE 40 k og 40 k, snarere 40 k og 4 mill. De kan HVER sin ting og sidst nævnte er dyrere at kunne. Det er desværre ikke mig der har bestemt reglerne derfor.

Derfor efterlyses en motorproducent som for 4 mill og 40 k kan fixe en motor som kan køre +400 km/t og +24 km/l ham finder du lige baun, så tror også jeg på mirakler
Svar
#26
Hvis du tager cykler er der jo en klar sammenhæng - her kan alle komponenter og cyklen godt blive særdeles stærke og robuste og samtidig lette -bare du vil betale fx 100 K for cyklen!

men altså ikke urværker?

vh baun
Svar
#27
Baun Skrev:Hvis du tager cykler er der jo en klar sammenhæng - her kan alle komponenter og cyklen godt blive særdeles stærke og robuste og samtidig lette -bare du vil betale fx 100 K for cyklen!

men altså ikke urværker?

vh baun

og tynde?(husker ikke at lette værker på noget tidspunkt har været en prestigemættet milesten?) kan godt se hvor du vil hen, men lidt overdrevent formuleret må og skal der være forskel på et 1,64 mm tyk/tyndt værk og et 1,64 cm tykt værk, hvor det tykke ovenikøbet består af færre enkeltdele. prismæssigt skal der også være forskel på at samle et 10000 prikkers puslespil og 3 prikkers, ligesom servicering af et JLC gyrotourbillion og et eta 2824.

jeg har et AP 9 ligne værk som måler 1,64 mm i tykkelsen, det samme som efterfølgeren som jeg også har kal.2003, også 1,64 mm. Men med hensyn til holdbarhed er der sket klare forbedringer på sidstnævnte, bl.a. fjedermekanisme til udtrækskronen er i et stykke i sidstnævnte, hvorimod den består af flere enkeltfjedre på førstnævnte, som ovenikøbet overlapper hinanden. på overlapningspunkterne er materialet vitterligt papirstyndt. Dertil er førstnævnte håndtilpassede dele, og sidstnævnte maskinudstandsede og sidenhen finisherede. Der er ingen tvivl om at sidstnævnte har en effektivere funktion og mere ensartethed, men et eller andet sted er førstnævnte mere imponerende og klart mere skrøbeligt, ikke megen friktion før metaltrætheden melder sig der. Og skulle jeg pege på nogen producent som driver det to the max, hvad angår tyndhed, finhed you name it, er og forbliver JLC punktum-basta!! Om Omega også kunne (blot et spørgsmål om penge) kan jeg naturligvis ikke modbevise lige så lidt som du kan bevise det. Min formodning er dog klart at deres(JLC´s) års erfaring med det de driver med ikke er noget andre bare fra dag til anden kunne overgå, blot der var lidt cash på bogen. Jeg kan selvfølgelig også postulere at jeg er hurtigere på 100 meteren end Usain Bolt, det kan selvfølgelig ikke modbevises, men omvendt kan jeg heller ikke bevise det uden det kom an på en prøve, og jeg foretrækker gratis mystikken intakt som ham der muligvis løber hurtigere end Usain Bolt.

Det du sikkert tænker på er alternative kompositmaterialer eller alternative konstruktioner a la lassalle uden broer og derved en tand tyndere. Personligt er jeg glad for den konservativisme der hersker nede i Geneve og kvier for den dag jeg skal sidde og betragte/beundre et plasticværk.
Svar
#28
Hej

Jeg har set referencer (især her på vintageure) til ETA's værker (28xx m.m.) som robuste/solide/arbejdsheste/travere o.lign. som er de ord jeg opfatter der bliver brugt om disse værker. Har også set betegnelser lig disse i Chronos.

I tråd med Bauns spørgsmål, som jeg synes er meget relevant og spændende, så kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad er det lige ved disse værker der gør dem særligt robuste siden det er den egenskab der fremhæves når talen falder på eta's standardværker i mellemklasse ure af forskellig art. Har de en grundlæggende opbygning som adskiller sig fra andre urværker, eller er det fordi der er produceret så mange at der er sket en forædling gennem de sidste mange år.

Hvad er det lige der gør at et urværk får disse betegnelser, er det gemle tests eller er det mere det jeg vil kalde "Urban legends".

Undertegnede har ikke et klap forstand på kvaliteten af urværker men vil meget gerne blive klogere på dette - så hold endeligt fast i dit oprindelige spørgsmål, Baun.
Svar
#29
Hej

Hvor mange herinde kører i en Bugatti Veyron, for jeg tror ikke at den kører så langt på literen som Makita skriver altså 3 kilometer på literen nok nærmere 1 kilometer på literen, men det er jo bare et gæt fra min side. Icon_cool

MVH Peter
Svar
#30
peter Skrev:Hej

Hvor mange herinde kører i en Bugatti Veyron, for jeg tror ikke at den kører så langt på literen som Makita skriver altså 3 kilometer på literen nok nærmere 1 kilometer på literen, men det er jo bare et gæt fra min side. Icon_cool

MVH Peter

Kommer vel an på "vægten" af højre fod Icon_e_wink Lukker du helt op tror jeg også kun det er 1 km/liter men under blandet kørsel er 3 km vel ikke urealistisk. Husk på at motoren er opdelt så alle hk kun er til rådighed når behovet er der. Så den er ret "økonomisk" konstrueret Icon_e_wink

/Mads
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)